Naturen truer menneskets sikkerhed

På mange måder har vi vænnet os til, at menneskers sikkerhed og overlevelse dagligt trues af naturen. Dramatiske vulkanudbrud og jordskælv samt ekstreme vejrforhold med storm, oversvømmelse eller tørke koster hvert år mange mennesker livet og ødelægger store værdier. Men på trods af voldsomheden i den slags begivenheder, så er den stadig svagere forbindelse mellem menneskelig civilisation og natur en langt større trussel mod menneskets sikkerhed.
Velfærdsmennesket lever i byer, køber fødevarer i supermarkedet, drikker rent vand fra hanen, får strøm fra stikkontakten og får hentet affaldet i store lastbiler. Et liv langt fra naturens kredsløb, som forsyner os med både fødevarer, vand, brændstof og påvirkes af, hvordan vi håndterer affaldet. Den svagere forbindelse mellem menneskets civilisation og natur smitter af på samfundets forskning og uddannelse, der så igen svækker forbindelsen yderligere.

Fragmenter
I denne uges udgave af klummen ”Science Matter” på nyhedstjenesten ENN (Environmental News Network) beskriver den amerikanske professor og miljøaktivist David Suzuki årsagen til problemet. Velfærdsmennesket ser verden både samfundet og naturen i fragmenter i stedet for en helhed.
For 100 år siden boede, der 1,5 milliarder mennesker på jorden. Langt de fleste boede ude på landet i mindre byer og kun 16 byer havde mere end en million indbyggere med Londons 6,5 millioner indbyggere som den største. I dag har befolkningstallet på planeten rundet de seks milliarder og mere end 400 byer har over en million indbyggere. De ti største byer har mere end 11 millioner indbyggere.
Med storbylivet reflekterer mennesket mindre over sammenhængen mellem livet og resten af naturen. David Suzuki peger på vores informationsindsamling som et godt eksempel på, hvordan opdelingen i fragtmenter fortsætter, fordi den hårde konkurrence mellem aviser, blade, tv, radio og internettet konstant overdænger velfærdsmennesket med så mange informationer fra hele jorden, at det er umuligt at skabe overblik og sammenhæng.
Samme problemstilling finder han i moderne forskning. Den stærkt specialiserede viden om et specifikt fragment opnår vi på bekostning af de rytmer, cykler og mønstre som er helt afgørende for at forstå sammenhængen.
”Det er en destruktiv måde, at undersøge verden omkring os. Det fragmenterer vores verdensopfattelse. For at leve bæredygtigt indenfor rammerne af de økosystemer vi er en del af er vi nødt til at få fragmenterne samlet igen.”

Et spørgsmål om overlevelse
Det er vores egen overlevelse som art, der er den væsentligste årsag til at arbejde for en bæredygtig balance mellem menneskets udvikling og resten af naturen. Jorden eksisterede over fire milliarder år før hvor fjerne abe-forfædre for godt 40 millioner år siden så småt begyndte at udvikle sig til, det menneske, der siden neandertal- og Cro-Magnon mennesket har sat udviklet og ødelagt civilisationer rundt omkring på planeten.

Environmental News Network (ENN)
The David Suzuki Foundation