Søg i denne blog

20.9.03

Rusland bringer Kyoto Protokol i fare

Med de nyeste meldinger fra det russiske parlament Dumaen hænger gennemførelsen af Kyoto Protokollen nu i en om mulig endnu tyndere tråd, end den omstridte aftale har gjort siden den blev indgået af FN-landene i december 1997.

Kyoto Protokollen er den endelige aftale om udmøntning af CO2-udslip, som skal føre FNs Klima Konvention fra 1992 ud i livet og begrænse udslip af CO2 til atmosfæren.

Men for at Kyoto Protokollen kan træde i kraft, skal lande der står for 55 procent af verdens CO2-udslip endeligt underskrive (ratificere) aftalen. USA har helt forkastet Kyoto Protokollen og derfor er Rusland med 17 procent af verdens CO2-udslip afgørende for gennemførelsen.

Fredag stod det imidlertid klart, at et flertal i Dumaen ikke vil ratificere traktaten her og nu. De vil afvente præsident Vladimir Putins og dermed den russiske regerings endelige holdning - og selvom den skulle være positiv er det langt fra sikkert, at Dumaen siger ok til Kyoto Protokollen.

Rusland står overfor både et parlamentsvalg i år og præsidentvalg næste år.

UN Wire: Russian Legislators Put Off Approving Kyoto Protocol

Ingen kommentarer: