Retfærdighedens forbandelse
USAs erhvervsliv gennemlever i disse måneder de største lovskabte forandringer i mere end 70 år. Knapt et år efter vedtagelsen er effekterne ved at vise sig, af den såkaldte Sarbanes-Oxley Act, der er de amerikanske politikeres forsøg på at gøre op med skandaløs grådighed i amerikansk erhvervsliv.
En tilstand der blev synliggjort med afsløringen af de spektakulære skandaler i Enron, WorldCom, Tyco og flere andre hidtil hæderkronede virksomheder fra efteråret 2001.Den nye lovgivning vedtaget i Sarbanes-Oxley Act stiller blandt andet krav om at bestyrelserne i amerikanske virksomheder skal have et flertal af medlemmer, som ikke samtidig er en del af firmaets daglige ledelse eller direktion.
Det virker
Over hele USA er små, store og gigantiske virksomheder i gang med at ændre ledelsesstruktur. Selvom det ikke direkte kræves i den nye lovgivning, så er amerikanske virksomheder begyndt at indsætte bestyrelsesformænd efter den model, som vi kender i Danmark. Så der er nogen til at kigge tidligere enevældige direktører i kortene - på aktionærernes vegne naturligvis.
Det lyder altsammen både rigtigt og retfærdigt. Men retfærdigheden er en forbandelse. For ting tager tid. Og i den nuværende lavkonjunktur kunne verden i stedet for en politisk korrekt udvikling, der er nogenlunde lige så interessant at se på, som maling der tørrer godt bruge et hurtigt økonomisk opsving baseret på god gammeldags risikovillighed hos de toneangivende amerikanske erhvervsledere. En kickstart af den økonomiske udvikling som sætter skub i resten af verdensøkonomien gennem underleverancer og samhandel.
Da den amerikanske centralbankchef Alan Greenspan den 15. juli gav sin halvårlige beretning til det amerikanske parlament Kongressen sagde han direkte, at direktører og bestyrelsesmedlemmer ikke er afklarede i forhold til, hvordan større risikovillighed vil bliver opfatte af aktionærer og lovgivere.
Riskovilligheden forsvinder
Chefen for de amerikanske finans- og børsmyndigheder Securities and Exchange Commission (SEC) William Donaldson sagde det mere direkte i et interview med Financial Times den 23. juli.
- Det bekymrer mig, at vi mister risikovillighed. Folk forveksler kommerciel risikovillighed med den risiko man tager ved at bryde en lov. Det er en fejl, sagde han til avisen.
Alan Greenspan mener, at udviklingen får direktører og bestyrelser til at holde igen med investeringer og dermed øget aktivitet. I stedet koncentrerer de indsatsen om at forbedre balancen i regnskabet ved at rationalisere gennem neskæringer og fyringer.
Bedre balancer modner virksomheder og sikrer fremdrift selvom det går langsommere og er kedligere end et traditionelt opsving baseret på øget risikovillighed. Og hastigheden kan bliver afgørende i de kommende måneder, hvor konsulenter, spindoktorer og politikere lægger strategi for den valgkamp, der skal lede frem til parlaments- og præsidentvalget i 2004.
De skal forholde sig til, at den amerikanske arbejdsløshed med 6,4 procent lige nu er den højeste i ni år. Siden marts 2001 er der forsvundet 2,7 procent af alle amerikanske jobs.
Det er heller ikke lykkedes amerikansk erhvervsliv at sælge mere i resten af verden, selvom dollaren det seneste år er blevet markant svagere og amerikanske varer tilsvarende billigere. Eksporten er justeret for prisudsving faldet med 1,6 procent, mens importen fortsatte væksten med seks procent.
Nordisk Fjer i global opsætning
Amerikans erhvervsliv er i den snart ikke længere så nye verdensorden efter den kolde krig en af de vigtigste motorer i den globale udvikling. Lige nu kører motoren på nødkraft, fordi der er eftersyn og justering på enheden.
Tænker man som dansker efter. Så svarer situationen lige nu til det chok og de reaktioner der i Danmark fulgte Nordisk Fjer-skandalen i starten af 1990-erne. Forskellen er den globale opsætning, der gør de amerikanske virksomheders riskiovillighed og handlemåde lige så afgørende for os som for amerikanerne.

Den officielle udgave af Sarbanes-Oxley Act
Revisiororganisationen AICPAs Summary of Sarbanes-Oxley Act of 2002