- Sikkerhed: Sikkerheden i dataanvendelsen skal være i top og tage afsæt i, at borgerne ejer sine egne data.
- Personlig integritet: Borgerne ejer egne data og skal i både lovgivning og praktisk anvendelse sikres kontrol med data og fuld indsigt i behandlingen af sager samt, hvem der skal have adgang hvornår.
- Kvaliteten af offentlig service: Den digitale borgeroplevelse bliver over tid en samle-betegnelse for vores primære kommunikation med offentlige myndigheder og vores mulighed for at samarbejde om ydelser og service.
Indsigt.nu er et mikromedie om alt det, der skaber udvikling samt det fælles ansvar og lederskab, der skal til for at holde og udvikle det markedsdrevne demokrati. Deltag i diskussionen - skriv en kommentar.
Søg i denne blog
10.5.15
Fokuser på den digitale borgeroplevelse
22.3.15
Tingenes internet: En gylden mulighed for it-chefer
- Hvordan anvender vi teknologien til at gøre arbejdet og livet lettere?
- Hvordan påvirker effektiviseringer og nye arbejdsprocesser vores hverdag?
- Hvad kan intelligente produkter og digitale services gøre for at øge omsætning og forbedre indtjening?
15.3.15
Hvordan kan vi kapitalisere ideer?
Der er behov for at udfordre traditionelle tanker om patenter og rettigheder. I dag har ideer først en monetær værdi, når de føres ud i livet.
20.2.15
Pres på råstoffer øges: Forretningsmodeller søges
Fænomenet kaldes afkobling; og i OECD er Tyskland, Italien og Japan OECD-mestre i råstof-produktivitet. Danmarks placering er mere gennemsnitlig.
Afkobling er især vigtigt i de rigeste lande, fordi OECD-landenes indbyggere gennemsnitligt bruger 60 procent flere råstoffer end gennemsnittet målt på alle jordens indbyggere. På globalt plan er forbruget af råstoffer alt i alt fordoblet siden 1980 og med udsigt til en befolkningen tæt på 10 milliarder mennesker i 2050, så går udviklingen den gale vej - hurtigt.
Set gennem digitaliserings-optikken, så har vi kun lige kradset i de effektiviseringsmuligheder, som digitaliserede processer kan være med til at skabe i råstofudvinding og produktion generelt. Men der er ingen vej udenom, at digitaliseringen også er en stor del af problemet: råstoffer til at producere strøm, sjældne jordarter og metaller til hardware og så videre.
Nyeforretningsmodeller med afsæt i dele-økonomi. Og beslutninger truffet i en newpower-ånd er tvingende nødvendige for at gøre noget markant ved ressourceforbruget inden 2050. Men sådan en udvikling er også sandsynlig i gennemdigitaliserede samfund.
11.2.15
Børsnotering er en hjørnesten i markedsdemokratiet
- Salget af aktier aktiverer en velfortjent værdi til de ejere, der har bygget eller udviklet et selskab, som aktionærerne køber. Penge som sælgerne kan arbejde med til gavn for samfundets udvikling.
- Den daglige handel med aktier aktiverer på samme måde løbende værdier i de noterede selskaber. Penge som sælgerne kan arbejde med til gavn for samfundets udvikling – uanset om sælgerne er private, virksomheder, institutionelle investorer eller noget helt syvende.
- Aktiemarkedet har de seneste 25 år udviklet sig til en kæmpe pensionsopsparing for danskerne gennem både private- og arbejdsmarkedsmarkedspensioner og er dermed en forudsætning for, at vi som pensionister overhovedet har penge til forbrug.
28.1.15
Lovgivningsproces og politikere i d-land
Mens vi venter på strategien: Første møde i en række i regi af Danmark 3.0 blev holdt hos Djøf og tog fat i, hvordan lovgivning kan gribes an i et gennemdigitaliseret land.
Eftermiddagens indlæg med direktør Peter Pietras, Odense Kommune og direktør Lilian Mogensen, ATP Udbetaling Danmark blev optaget og er redigeret til et 5 minutters indslag af Dansk IT (DIT).
Der blev både disktureret hastighed, reguleringsgrad, objektiv sagsbehandling med straksafgørelser og mange andre komplicerede emner, som er vigtige i denne debat - blandt andet af Karin Gaardsted fra S og Michael Aastrup- Jensen fra V.
Det er en afgørende diskussion for Danmarks udvikling som d-land. Men Peter Pietras rejste også pointen om, at der i d-land måske er behov for at være parlamentariker på en hel anden måde. Det handler ikke om digitale folkeafstemninger om alting, men derimod om smartere digitale parlamentarikere.
Det er spændende tanker, fordi det kan udvikle både samfundet og vores demokrati.
20.1.15
Ny magtstruktur former digital ledelse
- Nye geopolitiske trusler
- Renternes udvikling
- Manglende tiltro til offentlige organisationer og virksomheder
- Konsekvenser af klimaforandringer
- Betydning af et globalt generationsskifte fra samfund med ens værdigrundlag til samfund drevet af enkeltsager som medfører sekterisme, populisme og nationalisme
- Videnskabens og teknologiens muligheder for at katalysere forandringer
Allerede dyder i nordisk ledelse
Så ledere i det lille kongerige højt mod nord skal arbejde målrettet med New Power for at undgå, at alle de kendte strukturer brænder ned til grunden. Omvendt åbner den udviklingen også et nyt globalt vindue for erfarne digitale danske ledere.
Progress, market, nation state: Midler mod fanatisme
The roots of jihadism: A struggle that shames | The Economist
What does the new global context mean? | World Economic Forum
Min konklusion: Det handler om at skabe: Progress, market, nation state:
- Udvikling: Videnskabeligt, teknologisk og kulturelt.
- Markeder: Velfungerende økonomier.
- Nation staten: Retsstater med demokrati.
Midlet er masser af handel og internationalt samarbejde.
16.1.15
Risikosamfundet i praksis
I næste uge forlader godt 1000 topledere direktionsgange, parlamenter, præsidentpaladser og andre bonede gulve over hele verden for at mødes i den schweiziske bjergby Davos-Klosters for at diskutere og lade sig inspirere til at løse deres daglige ledelsesopgaver. Og for tiende gang kan de tage diskussionen på grundlag af World Economic Forums Global Risks-rapport, som blev udgivet i denne uge.
Rapporten har fået den "sædvanlige" omtale som rapporten om alt det, der år efter år synes at gøre verden farligere og farligere. Men rapporten er nok det mest oplyste grundlag ledere af både den folkevalgte og markedsvalgte slags kan ønske sig som grundlag for deres arbejde.
Risikosamfundet i praksis
Symbiosen mellem netop denne rapport og topmødet er en smuk udmøntning af ideen om risikosamfundet, hvor kalkulationen og minimeringen af riscici i en given beslutning eller handling er selve fundamentet for ledelse.
"Risici og muligheder går hånd i hånd; og heri ligger de virkelige muligheder for udvikling og innovation," lød det ved præsentationen af "Global Risks 2015".
"Rapporten er ikke et dokument der skal skræmme men derimod udforske udnyttelsen af mulighederne for udvikling og innovation."
Ulrich Beck
Manden bag tankerne om risikosamfundet og risikoanalysen som grundlag for ledelse og udvikling er en af vidensamfundets største tænkere, den tyske sociolog Ulrich Beck, der døde kort efter nytår. Med symbiosen mellem Global Risks-rapporterne og topmøderne i Davos har tankerne om risikosamfundet fået en proces, der forhåbentlig kan hjælpe til udvikling i mange år.
Rapporten vurderer sandsynlighed og effekt af risici i økonomi, miljø, geopolitik, samfunds og sociale forhold samt teknologi. Og alle risiciene må nødvendigvis spille en rolle, når topledere skal træffe beslutninger.
Digitaliserings risici
Set gennem digitaliseringsoptikken, spiller nye geopolitiske konflikter, deflation i større økonomier, mangel på rent vand og så videre en ligeså stor rolle i digitaliseringen som i alle andre aspekter af vores udvikling.
Men det er alligevel tankevækkende, at digitalisering og teknologianvendelse generelt nu er så gennemgribende, at teknologi har sin egen kategori af risici. Omvendt har teknologiudviklingen så meget fart på, at det helt overgår vores evne til at forandre ledelsen i vores samfund.
"Global Risks 2015" er i sig selv skræmmende læsning. Men i en global udviklingskontekst er rapporten et katalog over mulige udviklingsmuligheder og fremtidige forretningsområder.
12.1.15
Lad os alle blive klogere
På den måde kan vi hjælpe de topledere fra hele verden, som om et par uger mødes i Davos for netop at diskutere, hvordan tilliden kan genoprettes. Personligt vil jeg se, så mange diskussioner som muligt fra mødet.
18.12.14
Lad os få kontrol med egne data
Med otte ministre som afsendere er jeg ikke vildt imponeret over den nationale strategi for cyber- og informationssikkerhed, som regeringen sendte på gaden i denne uge. Ærlig talt må jeg nok indrømme, at jeg som borger havde forventet, at indholdet af denne strategi allerede var noget de 8 ministres departementer og styrelser tog sig af på daglig basis.
Men ok, nu har vi håndslag på, at de vil arbejde med og prioritere cyber- og informationssikkerhed; og at vejen i denne strategiperiode er øget professionalisering og mere viden. Ligesom vi også ved, at strategien har en kort levetid og skal fornys igen i 2016.
2016: Kontrol med egne data
Det er en god rytme, det er en god måde at synliggøre, at der nu er politisk fokus på dette emne - som rækker udover at "trykke på enter og så kører det." Men giver også plads til et lønligt håb om, at den næste version af strategien får politisk kant.
Tag ikke fejl, jeg er kisteglad for, at hele otte ministre nu er på banen i en afgørende digitaliseringsdagsorden. Men med så meget politisk kraft bag mener jeg også, det er ok at forvente politiske visioner.
Vi har nu en enestående mulighed for at løfte det generelle sikkerhedsniveau og samtidig levere en ny dimension i vores demokratiske velfærdsstat ved at lade borgerne få kontrol med egne data. Det er en vild tankegang i et land, hvor vi også er blevet lullet lidt i søvn af velfærden.
Kontrol medfører ansvar
Bruger vi digitaliseringen til at lade borgerne selv kontrollere egne data og bestemme, hvornår andre får adgang til at se og samkøre og håndtere personlige data, så øger vi nok sikkerheden men giver samtidig os selv et stort ansvar for vores eget liv og anvendelsen af velfærdssamfundets muligheder.
Hvad skal konsekvensen være, hvis man ikke vil udlevere data: skal man for eksempel kunne nægtes behandling på sygehuset eller udbetaling af offentlige ydelser. Gode og spændende diskussioner som vi skal have, fordi vi fortsat skal udvikle vores samfund, selvom vi lever i en af verdens førende velfærdsstater.
Teknologien eksisterer
Jeg skal ikke kloge mig på teknologierne; men jeg ved fra mange års debat, at de findes og kan håndtere denne "man on the moon-vision." Og hvis ikke vi, som et af de lande i verden, der er godt på vej mod status som d-land, tager den opgave på os - så hænger det ikke sammen.
Vi har både råd og mulighed og derfor efter min mening også ansvaret for at knæsætte princippet om, at borgerne kontrollere egne data i et velfærdssamfund.
Læs iøvrigt også Ejvind Jørgensens kommentar på vegene af Dansk ITs udvalg for it i den offentlige sektor; jeg helt enig i synspunkt om, at giver borgerne indsigt i egne data, men mener der er god mening i at "forhøje" den mulighed til et egentlig politisk vision.
24.11.14
Sidste udkald for d-landet Danmark?
- Digtial ledelse
- National IT-infrastruktur
11.11.14
Microsofts Nadella har fat i den lange ende
22.10.14
Et par sikkerhedsideer i kølvandet på Se & Hør-sagen
Gennem de sidste ti år har jeg haft fornøjelsen af at være med i en del af den slags debatter. Og ofte bliver de præget af et sortsyn, der næsten kunne give indtryk af, at vi ligeså godt kan glemme alt det der med digitalisering for alt vil være ødelagt af sikkerhedsproblemer lige om et øjeblik.
”Så lad os fokusere på løsninger” lød det i kor fra panelet. Trods min positive introduktion her, så er de nu slet ikke enige om alle detaljer som henholdsvis indkøber, kunde og rådgiver men to gode ideer var de faktisk enige om kunne gøre noget for at sikre troværdigheden om kommunernes omgang med borgernes data.
Og ja, CPR-nummeret og anvendelsen af CPR-nummeret var også til behandling i paneldebatten. Og det er den almindelige opfattelse, at CPR-nummeret ikke bør kunne andet end indentificere en person før et nyt system er designet og implementeret, hvad der ligger et godt stykke ud i fremtiden, selvom arbejdet med udviklingen er gået i gang.
12.9.14
Software presser traditionel økonomisk tænkning
4.9.14
Skolen i d-land og de digitale kompetencer
Skolen er en hjørnesten i vores kultur. Det ændrer sig ikke ikke i d-land. Tværtimod.
I dag samlede Dansk ITs projekt Danmark 3.0 atter et interesseret og diskussionsivrigt publikum til et formiddagsseminar om, hvordan vi kommer videre med udviklingen af Danmark som d-land.
Undervisningsminister Christine Antorini (S) og forskningsdirektør Jesper Nerlov fra Haldor Topsøe kom med oplæg om fremtidens folkeskole i et digitaliseret samfund. Både oplæg, debatten som jeg selv faciliterede og paneldebatten kredsede mest omkring det, som skolen i forvejen er god til - bare i d-land.
Debat blev i boksen
Undervisningsministeren er overbevist om, at den netop igangsatte skolereform eller læringsreform vil gøre digital læring til én læringstil blandt mange. Og med det planlagte kompetenceløft (med 1 mia kroner til finansiering) vil lærerstanden i 2020 alle være på linjefagsniveau i de teknologirelvante fag.
Forskningsdirektøren var bekymret over hastigheden, samt omfanget eller rettere det manglende omfang af naturvidenskab i skolen.
Debatten fik også vendt vigtigheden af, at få skoleledelse der kan understøtte digital læring og lærernes kompetenceløft.
Efterlysning: Digitale kompetencer
Men ud af boksen kom vi bortset fra i Per Tejs Knudsens indledning: "Hvis Steve Jobs havde designet folkeskolen" først og kortvarigt i paneldebatten, hvor CIO på Københavns Universitet Klaus Kvorning Hansen eftertyste debat om digitale kompetencer. Digitale kompetencer er en forudsætning for at understøtte uddannelse i d-land.
Og allerede i 2008 var Klaus Kvorning Hansen en af drivkrafterne i formuleringen af to sæt digitale kompetencer på henholdsvis bruger og skaber niveau. Det foregik i regi af tænketanken CIO Innovation Forum, som Dansk IT og Computerworld drev - og som jeg selv havde fornøjelsen af at være med til at drive.
Jeg har derfor fundet et par dokumenter frem, der er tænkt som inspiration til snakken om digitale kompetencer. Og så er jeg glad for, at Klaus Kvorning Hansen nu også står i spidsen for et udvalg om digitale kompetencer i regi af Dansk IT, og dermed kean være med til at sætte de digitale kompetencer på dagsordenen på vej med mod d-land.
En ny Digital Dagsorden for Danmark: Det Digitale Skabersamfund
Opråb fra IT-rektoren: Demokratiet er truet
22.8.14
Lad os skabe debat om NemID
Arbejdet med at sætte gang i udbuddet og dermed næste generation af NemID i Danmark er tydeligvis i fuld gang. Digitaliseringsstyrelsen har ansat en vicedirektør, der blandt andet har ansvar for opgaven.
Det er vigtigt, at der kommer en bred politisk debat om vores digitale identifikation. Dagsordenen i den nuværende generation af NemID er stort set sat af finanssektoren og teleindustrien.
Men i takt med at digitaliseringen intensiveres i hele samfundet øges konsekvenserne af letsindig omgang med persondata og kriminaliteten vokser. Derfor er emnet politisk vigtigt, selvom de fleste folkevalgte, deres rådgivere og formidlere som regel helt dropper it-diskussioner - "for nu må det jo ikke blive for teknisk".
Men det skal det altså - for opgaven er på en gang at sikre borgernes privatliv og høste gevinsterne af digitalisering.
Nye debatører kan starte med at læse Jesper Kildebogaards udemærkede referat fra Version2' visonarium om næste generations NemID: Næste generation af NemID skal være åben og fleksibel. Her kommer fire af rigets fremmest eksperter med gode ideer til Digitaliseringstyrelsens arbejde.
Ideerne fra Version2' visonarium bør også være politisk pligtlæsning og bruges i den debate om NemID, som skal udfolde sig det næste års tid, hvis næste generation af NemID skal have en chance for at blive en succes både hos borgerne og ekspterne.
19.8.14
Lad os få en privatlivsdomstol
6.8.14
Social Business er et vigtigt skridt mod d-land
IBM har udpeget 25 social business leaders. God måde at tage hul på den snak, der udvider digitalisering fra tal til kultur. Social teknologi skal være fuld integreret for, at det lykkes.
Men sammenstillingen af social og business indikerer naturligvis fokus på at realisere forretningsværdien af sociale teknologier som instant messaging, videomøder, dokumentdeling, ip-telefoni, e-mail og så videre. Men ligesom med Facebook, Instagram, Snapchat, Twitter og de traditionelle sociale medier, så skabes værdien af social business i den kulturelle effekt.
Netværkssamfundet
Social business er et skridt videre i udviklingen af den grundlæggende kulturelle effekt af digitalisering: netværkssamfundet. Mennesket har altid levet i netværk - oprindeligt måske alene for at formere os som langt de fleste andre arter. Men vi netværker konstant i familier, blandt venner, på arbejdspladser, i loger og klubber for nu bare at nævne nogle få.
Jo mere avanceret samfundet er blevet, desto bedre er menneskets mulighed blevet for at vælge netværk og bruge dem aktivt. Digitaliseringen sætter turbo på den effekt, og allerede nu kan den dygtige netværker optimere sine netværk i vildskab.
Social teknologi skal integreres
Social teknologi skal integreres i it-løsninger, så netværksarbejdet delvist automatiseres og derudover bliver synligt i det daglige arbejde. Hos cBrain har vi integreret social teknologi i digitaliseringsplatformen F2, så det er en naturlig del af den digitale sagsbehandling og videnproduktion, hvor F2 anvendes. Læs mere om det i artiklen Integreret chat sætter ny standarder for samarbejde.
Alt andet lige er den sociale teknologi katalysatoren for effektivisering og innovation i vidensarbejde og dermed helt central for det teknologiske paradigmeskifte vi befinder os i, som er drevet af cloud, big data, mobility og social technology. Derfor er det et interessant tiltag, når IBM i samarbejde med The Economist Intelligence Unit har udnævnt 25 social business leaders.
Det er en god måde at tage hul på den snak der udvider digitalisering fra effektivisering og tal til innovation og kultur. Fokuser på mennesket, ideerne og handling - fortæl om det og del fortællingen igen og igen, så resten af neværket bliver inspireret til nye ideer og handlinger.













