Tid til en ny digital arbejdsdeling mellem stat og kommuner?

Kommunalvalget er en unik mulighed for at diskutere teknologianvendelse med de kommmende folkevalgte ledere af nogle af Danmarks største virksomheder: Kommunerne. De er nemlig helt centrale i digitaliseringen af Danmark.

Valgkampen op til kommunalvalget den 19. november er i fuld gang. Set fra mit bord burde teknologianvendelse og digitalisering stå højt på dagsordenen i den valgkamp. Kommunalreformen har gjort de 98 store kommuner til stærke selvstændige enheder med visioner og kræfter, der kan være med til at sikre Danmark et digitalt spring fra i-land til d-land, hvor informationsteknologien er brugt til intelligent og rettidig digitalisering af processer i både den offentlige sektor, det private erhvervsliv og civilsamfundet.

De sidste tre år har jeg haft fornøjelsen af både at skrive om og deltage i gruppen af IT-tænkere tilknyttet Danmark 3.0-projektet, som har formuleret visionen om Danmark som d-land og løbende arbejder med de dagsordener, som kan sikre, at Danmark bliver blandt de første lande, som tager springet fra i-land til d-land. For de lande, som formår at tage springet, vil det betyde en ny periode af højkonjunktur, fordi digitaliseringen kan øge produktiviteten markant, ligesom den kan skabe nye arbejdspladser og nye forretningsmodeller.  Danmark er særdeles velpositioneret til at tage springet fra i-land til d-land i kraft af en både tillidsfuld, veluddannet og forandringsparat befolkning.

Den nye arbejdsdeling
Her repræsenterer de nye stærke kommuner sammen med regionerne en unik dansk mulighed og grundlaget for en national digitaliseringsstrategi, hvor stat og kommuner deler opgaverne, baseret på centralt udviklede "digitale fundamenter" og lokalt udviklede "digitale services".

I den industrialiserede verden har staten ansvaret for samfundets fundamenter, eksempelvis veje, broer og havne. Tilsvarende bør staten have ansvaret for de "digitale fundamenter" i d-land, eksempelvis Internettet, nationale registre som CPR, CVR, e-indkomst eller en ny national AppStore, som blandt andet styrer distribution af digitale læremidler i folkeskolerne.

Men ligesom staten ikke blander sig i design og produktion af de biler, som kører på vejene og broerne i i-land, så bør staten overlade det til kommunerne, at konkurrere med hinanden om at udvikle de bedste digitale service-løsninger for borgerne. Herved sikres den innovation og nytænkning, som er afgørende for, at Danmark bliver et d-land og får en plads i den nye internationale elite.

Digitalisering tæt på borgerne
Økonomi-  og Indenrigsministeriet har netop udgivet rapporten ”Op af sofaen – anbefalinger til lokaldemorkratiet,” der netop konkluderer, at kommunalreformen har virket og skabt 98 stærke kommuner. 98 kommuner der også ønsker at udnytte deres styrke til selv at træffe afgørende beslutninger tæt på borgerne.

På den baggrund har foreningen for it-professionelle DanskIT opfordret til at bruge beslutningskraften tæt på borgerne til at kickstarte udviklingen af de borgervenlige digitale service-løsninger, som kan gøre Danmark til verdens første d-land. Opfordringen har direkte adresse til Finansministeren, der både skal tage kontrol og stå i spidsen for udviklingen af de digitale fundamenter og samtidig give afkald på udviklingen af services og i stedet slippe kræfterne løs i kommunerne.

Når 98 stærke og visionære kommuner begynder at konkurrere om at bygge de bedste digitale løsninger og services til deres egne borgere, så vil vi meget snart se et Danmark, hvor innovative og eksportparate velfærdsløsninger indenfor for eksempel uddannelse, sundhed, ældrepleje, administration etc. vælter ud på markedet. En strategi, som vil være til gavn for både borgere, vækst og eksport.

Det er den digitaliseringsdiskussion, der bør være en del af valgkampen i alle kommuner. For det er tid til en ny digital arbejdsdeling mellem stat og kommuner. 

Se klummen i Computerworlds opsætning:
Sådan får Danmark plads i den nye internationale elite

Kampen om smartphone-markedet skærpes

Mobilitet er lige nu den vigtigste drivkraft i digitaliseringen. Og selvom økonomisk krise fortsat præger markederne og de økonomiske konjunktur forudsigelser over hele verden, så fortsætter smartphonen med at drive digitaliseringen app for app.

I årets tredje kvartal voksede det globale smartphone-marked med 38,8% i forhold til samme kvartal i 2012. Det viser tal fra analysehuset IDC. Samsung og Apple fortsat sidder på henholdsvis 31,4 og 13,1 procent af det marked, men den spændende historie handler om de tre øvrige pladser på IDCs Top 5 over markedsandele for leverandører af smartphones.

Kinesiske Huawei og Lenovo kæmper nemlig intenst om pladserne sammen med sydkoreanske LG. I tredje kvartal 2013 har de henholdsvis 4,8, 4,7 og 4,6 procent af verdensmarkedet for smartphones. Markedsandelene dækker over en fremgang i antallet af afskibede smartphones på henholdsvis 76,5, 77,6 og 71,4 procent.

Tankevækkende mobil-sammenligning
I alt afskibede producenterne af smartphones 258,4 millioner enheder i tredje kvartal. Det er en ny rekord og altså en fremgang på 38,8 procent i forhold til 186,2 millioner smartphones i samme kvartal sidste år.

Det totale antal mobiltelefoner, der forlod fabrikkerne i tredje kvartal, er på 467,9 millioner ifølge IDC. Tallet omfatter også smartphones. Og så det jo tankevækkende at det totale marked for mobiltelefoner altså blot voksede med 5,7 procent i tredje kvartal 2013 i forhold til tredje kvartal 2012.

Læs IDCs pressemeddelelse om det globale marked for smarphones i tredje kvartal 2013:http://www.idc.com/getdoc.jsp?containerId=prUS24418013

Gider vi smarte ure og briller?

Den digitale værdi skal være helt klar for brugerne. Ellers bliver et nyt produkt ikke en succes.

Så mangler vi igen et godt ord på dansk.

For vi bruger jo allerede ordet bærbar om laptoppen - den formfaktor, som gjorde den personlige computer mobil. Men i de kommende år må vi forvente, at teknologien bliver bærbar i bogstaveligste forstand - som i at bære et ur, en brille, en kjole, en jakke og så videre.

Mobilitet er uden tvivl den teknologiske tendens, som har forandret flest brugeres teknologianvendelse de seneste par år. Fra den bærbare pc over featurephonen til smartphonen, iPad og andre 'phablets'.
De nye mobile klienter driver en reel efterspørgsel efter adgang til data og digitale serviceløsninger, som leverandørerne af it-service og software nyder godt af.
Samtidig ser vi lige nu en bølge af næste generations mobile klienter rulle ind på det benhårde marked for klienter til brugerne: computere, gadgets eller it-dimser i mangel af bedre beskrivelser.

Smartwatches er i høj grad en realitet med de seneste lanceringer. Googles eksperimenter med briller følges tæt, og på forskningsplan arbejdes der for eksempel på det danske Alexandra Institut med intelligente tekstiler, der i realiteten gør tøj til en mobil klient, som kan levere digital service.

Et rungende måske
Men gider vi overhovedet smarte ure, briller og disse andre såkaldte wearables? Det bedste svar, man kan give lige nu, er et rungende måske.
Et svar, som dækker over en god og sund udvikling på markedet for informationsteknologi, der handler om, at wearables skal skabe reel digital værdi for at interessere brugerne.
IDC udførte i foråret en undersøgelse blandt amerikanske forbrugere - IDC 2013 Connected Consumer Survey.

Hovedtendensen var klart, at jo mindre digital værdi, disse nye wearables skaber, desto mindre er interessen blandt forbrugere, der i forvejen er tunge internetbrugere.
For eksempel er det under 15 procent, som finder det interessant at bruge et smartwatch til at se opringninger eller beskeder fra smartphonen.
En fjerdedel finder det interessant at kunne optage video, tage billeder eller få data om det, som brugeren ser, gennem en brille.

Tunge netbrugere på det amerikanske marked er naturligvis ikke repræsentative for den købedygtige forbrugerstyrke i verdens rige lande, der må forventes at få tilbudt wearables i første omgang.
Og de er slet ikke repræsentative for brugerne i resten af verden, hvor wearables i forskellige former kan sætte turbo på den mobile teknologianvendelse, som allerede blomstrer.

Men jeg tør godt satse på tendensen: Den digitale værdi skal være helt klar for brugerne, ellers bliver et bærbart produkt ikke en succes. Det gør også billedet langt mindre mudret for leverandørerne af it-service og software.

I det teknologiske paradigmeskifte, hvor vi befinder os lige nu, handler det om at levere en klar og tydelig forretningsværdi  - uanset om det er den private forbruger eller erhvervslivet, der er målet for serviceløsningerne til de bærbare klienter.

Ingen vej udenom
Det lurer it-branchen lige nu på at kunne levere.

I kombination med mulighederne i cloud, big data og social technologies kan de nye bærbare klienter skabe revolutionerende muligheder for digitalisering i et hjørne af verden, som både er ramt af økonomisk krise på femte år og den demografiske krise, der i de kommende år efterlader os med færre hoveder og hænder til at skabe de nødvendige værdier.

Med andre ord er vi i it-branchen nødt til at skabe både hardware, software og serviceløsninger, der sikrer, at forbrugerne gider wearables.

Se klummen i Computerwold opsætning: Gider vi overhovedet smarte ure og briller

NemID leverer et livsfarligt slag til dansk digitalisering:

Lad os nu få en IT-havarikommission

Digitalisering skaber nye sårbarheder i samfundet. Et d-land har andre sikkerhedsudfordringer end et i-land. Den seneste ugers problemer hos Nets er et hårdt slag i det danske digitale mellemgulv, som skal tages alvorligt.

Sidste uges problemer for it-servicevirksomheden Nets med at levere danskernes digitale signaturer i form af NemID er et livsfarligt slag til dansk digitalisering. NemID er skolebogseksemplet på en digital infrastruktur, som bare skal være til stede og fungere, hvis vi skal gøre os håb om at få fuld værdi af vores investeringer i IT.

Efter støvet nu har lagt sig og NemID tilsyneladende fungerer med den opdatering af Java-teknologien, som Oracle udsendte i sidste uge, så står vi igen tilbage med fornemmelsen af, at vi aldrig får udnyttet erfaringerne fra dette nedbrud. For nedbrud sker i anvendelsen af informationsteknologi fordi udstyr går i stykke og fejl sker. Jo mere afhængige vi er af en teknologi eller digital service, desto vigtigere er det, at vi er sikre på at erfaringerne fra nedbrud bliver samlet og brugt til at undgå og forebygge.

Nets leverer klassisk tavshed
Nets leverer klassisk tavshed - her beskrevet hos CW.dk i dag - med henvisning til, at kunden har krav på en forklaring først. Det er Digitaliseringsstyrelsen, som er forankret i Finansministeriet, der på danskernes vegne køber den digitale signatur NemID hos Nets. Netop derfor er det ikke godt nok, at også dette it-nedbrud efter al sandsynlighed bliver efterladt i en viden-gråzone.

Det er alle danskere, som er kunder på NemID og bliver stadig mere afhængige af, at den virker, efterhånden som den ønskede digitalisering af vores samfund skrider frem. Og Nets er ovenikøbet ejet af spydspidsen i det digitale Danmark - finanssektoren. Netop derfor er det ok at forvente andet end en høflig henvisning til diskretion i kundeforhold, når vi beder om en forklaring, så en stor del af NemIDs brugere ikke bliver efterladt med en grundlæggende usikkerhed overfor NemID og digitaliseringen generelt.

To bannerfører for en IT-havarikommission
Tværtimod bør de to parter, som tilsammen udgør en væsentlig del af fundamentet under digitaliseringen i Danmark til dato, sammen være bannerfører for at få politikerne til at oprette en IT-havarikommissionen med tilhørende lovgrundlag. Havarikommissionen skal med loven i hånden undersøge og analysere IT-nedbrud i både offentlige institutioner og private virksomheder.

IT-Havarikommissionen skal også sørge for, at analyserne bliver brugt til at forebygge nye nedbrud og informere borgerne - ikke om alle detaljer, der kan give private virksomheder konkurrencemæssige problemer, men i et omfang der sikrer borgerne indsigt i den sårbarhed som digitaliseringen fører med sig.

Sårbarheden er et grundvilkår i d-land
For sårbarheden er et grundvilkår i digitaliseringen og vejen mod at gøre Danmark til et d-land, der høster alle fordelene i at være gennemdigitaliseret, men omvendt også åbner for nye sårbarheder i form af nedbrud, som kan lamme samfundet. En IT-havarikommission skal konstant arbejde på at gøre risikoen så lille som mulig og skadevirkningerne ligeså.

Derfor bør Nets og Digitaliseringsstyrelsen bruge sidste uges NemID-hændelse aktivt i arbejdet på at forebygge den næste hændelse.

Klar til opgør med en syg mail-kultur?

Social teknologi rummer kimen til ny måder at samarbejde og kommunikere på. Måder der kan gøre op med eksisterende mail-kulturer, men også risikoen for at skabe nye stressfremkaldende arbejdskulturer.

Ordet social defineres ofte som levende organismers samkvem med hinanden. Derfor dækker ordet godt, når det sættes sammen med teknologi i en beskrivelse af de applikationer og services, der udnytter vores udbredte online tilstedeværelse som basis for kommunikation.

For social teknologi handler om digttalt samkvem og muligheden for at samarbejde, dele viden og kommunikere i realtid. Det sidste er afgørende; for skruet rigtigt sammen vil et socialt netværk virke som om, alle kolleger, leverandører, kunder; ja i princippet alle ens relationer sad i stolen lige overfor, så man blot skal kigge op og tale - eller i et socialt netværk taste på pc-en eller tale i mikrofonen og kigge i kameraet.

Dokumenter kan udveksles og redigeres i samarbejde. Hvis ikke man lige er i direkte samkvem med nogen, så kan beskeder med dokumenter slåes op på digitale opslagstavler for store og små grupper.

Facebook- og LinkedIn-kultur en fordel

Mulighederne synes uendelige i de sociale teknologiers univers. Og set fra et arbejdsgiversynspunkt er det en stor fordel, at de fleste medarbejdere allerede er vant til arbejdsformen fra Facebook, LinkedIn og lignende sociale netværk; ligesom de generationer af nye unge medarbejdere som fra nu af kommer på arbejdsmarkedet kommer med en klar forventning om, at social teknologi er til rådighed, hvis de skal udføre deres arbejde.

Sociale netværk i virksomheder rummer også kimen til opgør med en syg mail-kultur, som for mange er blevet et resultat af anvendelsen af en af internettets absolut største succeshistorier: e-mailen. Den elektroniske postbesked, som gør det muligt for os at sende beskeder og dokumenter til hinanden, og som kan besvares, når modtageren er på og har tid.

Men for mange mennesker er mængden af daglige mails eksploderet og blevet en diktatorisk kraft i arbejdslivet, fordi afsenderne ofte har forventninger om at få svar på få timer, men mest fordi mængden af mails, som man modtager som sekundær eller tertiær modtagere såkaldt cc eller bcc i mange organisationer er vokset uhæmmet. På den måde er indbakken for mange blevet en uoverskuelig opgaveliste, som er kilde til voksende utilfredshed og stress.

Sociale netværk i virksomheder rummer kimen til et opgør med denne syge e-mail kultur. I nogle virksomheder taler man om helt at afskaffe mailen og kun bruge det sociale netværk, så man kan se om en modtager er tilstede og starte en dialog - uanset om det så er tale, video, skrift eller det hele på en gang.

Sociale medier rummer også kimen til stress

Men de sociale teknologier rummer i lige så høj grad kimen til nye stressfremkaldende arbejdsmetoder, hvis virksomhedens sociale netværk ikke er forankret i virksomhedens processer og i øvrigt båret frem af topledelsen. Skraldet helt fri af smarte begreber er de sociale teknologier et kæmpe stort kommunikations tagselvbord. Det kan virksomheden udnytte til at skabe en ny sammenhæng i organisationen. Men det kræver et stykke strategisk arbejde, som vi endnu kun har set begyndelsen af.

I IDC ser vi de sociale teknologier som det mindst modne af de fire store teknologiområder - cloud, big data, mobile og social buisiness - der lige nu radikalt forandrer vores teknologianvendelse og teknologiinvesteringer. I den årlige CIO-undersøgelse i Norden kan vi se, at det kun 23 procent af de nordiske virksomheder, der har investeret i interne sociale netværk  i virksomheden, mens 62 procent lader medarbejderne bruge Facebook.

Se klummen i CW-opsætning:

Er du klar til opgør med en syg mailkultur?

Din næste it-leverandør:
Er det et shipping-firma?

Det er ikke kun anvendelsen af informationsteknologi der forandres af cloud, big data, mobility og social technology. IT-branchen og især leverandørene af it-service bliver udfordret af nye konkurrenter.

Informationsteknologi køber man da hos en it-virksomhed? Og store it-projekter omfatter både producenter af hardware og software, forhandlere og systemintegratorer og måske endda distributører.

Selvom den traditionelle it-afsætningskanal med producenter, distributører og forhandlere har været i opbrud i ganske mange år, så er det ikke noget imod det kaos, som i de kommende år ser ud til at ville forandre it-afsætningen. I en verden med service orienteret it kan it-leverandøren i fremtiden måske også være dit shipping-firma eller en hvilken som helst anden virksomhed, der har knækket koden i en bestemt forretningsproces og kodet en intelligent industry solution som udbydes til salg med en eller flere it-leverandører som partnere af drift i datacenter, udvikling og support.

Den intelligente industry solution er shipping-firmaets. Profitten er shipping-firmaets. Æren er shipping-firmaets. Så er der kun det hårde arbejde og små marginer tilbage til it-service leverandørerne? Svaret på det spørgsmål vender jeg tilbage til, men først et perspektiv.

Intelligent Industry Solutions

Intelligent Industry Solutions er IDCs beskrivelse af de konstellationer af apps og bagvedliggende databehandling, som i de kommende år vil blive den dominerende måde at integrere informationsteknologi i stort set alle forretningsprocesser og for den sags skyld alle andre processer. Databehandlingen rykker i stor udstrækning ud i datacentre sammen med ansvaret og vedligholdelsen af den vitale hardware og software. Anvendelsen af og input af data sker på maskiner (terminaler, telefoner, tavler, pc-er .... kært barn har allerede mange navne og vil få endnu flere).

Tilbage i virksomhederne bliver udover indkøb af services det it-lederskab, som skal sikre de bedste intelligent industry solutions som grundlag for virksomhedens processer. IT-lederskabet og arbejdet med at integrere processer vil uden tvivl føre til, at mange virksomheder i mange brancher – startende med serviceerhvervene – vil gøre forsøg på at skabe deres egne intelligent industry solutions.

Først skud i løsnings-jagten

I det tidlige forår vakte det opsigt, at Yahoo gjorde den unge brite Nick D’Aloisio til mere end dollarmillionær ved at købe hans nyhedsapp Summly for lige omkring 30 millioner dollars. Dermed var de første seriøse skud løsnet i en jagt, hvor it-leverandører konstant vil være på udkig efter opkøb af apps og intelligent industry solutions hos kunderne, men hvor kunderne også vil vælge at lade it-leverandørerne videresælge og dermed selv have et nyt forretningsområde eller endda vælge selv at stå som leverandør og det mærke,  som denne service blive kendt som.

Dermed er vi tilbage ved svaret på spørgsmålet om it-service leverandørerne blot må tage til takke med det hårde arbejde og de små marginer? Det er der naturligvis intet der tyder på – tværtimod.

Overalt i virksomheder der leverer it-service anno 2013 som outsourcing, system integration og lignende arbejdes der mere eller mindre målrettet på at ”produktificere” de servcies og løsninger som er blevet udviklet i de senere år. Når jeg sætter ”” om ”produktificere”, så er det fordi der netop ikke er tale om én løsning, som så skal være én løsning på ét problem. Derimod tegner der sig et billede af, standarder som i en ikke al for fjern fremtid vil skabe intelligente industry solutions a la carte for kunderne ved at bruge den intellectual property eller IP, som virksomhederne har.

Med en it-branche rustet til tænderne og nye leverandører på udkig efter nye produkter med bedre marginer er der alt andet lige udsigt til masser af konkurrenceevne forbedring med informations teknologi i fremtiden eller en ny boble?

Se klummen i CW-opsætningen:
Nye brancher på vej: Her er din ny it-leverandør

Fjordbanken, DSB og den skræmmende skrøbelighed

Markedsøkonomi og demokrati. Størrelser vi er blevet vant til at tage for givet og betragte som de stærke grundpiller, vores samfund hviler på. Men et nedslag i denne midsommeruges historier afslører, hvor skræmmende skrøbelig fundamentet er.

De tilsyneladende solide grundpiller krakelerer lidt, hver gang en kombination af dårlig ledelse og tilfældighedernes ugunst afslører et nyt sammenbrud i en af markedsøkonomiens eller demokratiets institutioner. Er der blot tale om kulisser?

Fjordbank Mors er endnu et dansk bankkrak, som er resultatet af en oppustet økonomisk konstruktion, hvor banken på Limfjordens perle via den ejende fond har lånt sig selv ansvarlig kapital. Kapital som er grundlaget for at kunne låne penge ud til blandt andet kæmpe landbrugsfirmaer, hvis dårlige økonomi, nu trækker Fjordbank Mors helt ned.

DSB First slap for konkurs, fordi staten nu kræver en kontrolleret afvikling. Men projektet, der skulle vise, at DSB kunne drive udenlandsk togtrafik i stor skala var åbenbart en kulisse, der kun blev holdt oppe af lån fra det offentligt ejede aktieselskab.

Både Fjordbank Mors og DSB First er skræmmende eksempler på, hvor let det er ryste fundamentet under os, hvad enten motiverne er ondsindede ønsker om egen vinding eller – næsten endnu værre – manglende lederevner. Jeg er langt fra tilhænger af, at alting skal være på det jævne og skomageren skal blive ved sin læst.

Intelligens, engagement og handling 

Men omvendt accepterer jeg, at det er alle de ”små” ting (som både Fjordbank Mors og DSB First jo altså er i tidens fylde) der skaber helheden og ikke omvendt. Markedsøkonomien, demokratiet og dermed velfærdsstaten er først og fremmest truet af alle disse ”små” hændelser som tilsammen underminerer vores samfund. Og alle de små hændelser er skabt af vores egen intelligens, engagement og handling – hver eneste dag fra vi står op til vi går i seng.

Det er værd at tænke over, mens en arbejdsgruppe under International Commission on Stratigraphy seriøst overvejer at give tiden fra år 1800 og frem navnet Antropocæn eller ”Menneskets nye tid.” Selvom vi kun har været her godt en 500.000 år ud af  klodens cirka 4,6 milliarder år lange historie, så er mennesket blevet planetforandrende og allerede afgørende for, hvordan jordens udvikling  vil være i tusindvis af år.

Både Information og The Economist har fremragende artikler om emnet.

Så spørg ikke, hvad planeten kan gøre for dig? Men hvad du kan gøre for planeten? Allerede i dag!

Folkemøde eller valgflæsk?

Forstår sådan set godt, at politikerne på Christiansborg, spindoktorene og alle andre professionelle interessenter gerne vil skabe en pendant til den svenske tradition for at mødes på Gotland en gang om året, slå håret ud og diskutere demokrati.

Men som borger i Danmark bliver jeg i den grad provokeret af, at politikerne lige nu sjasker lovgivning igennem på Christiansborg for at vedtage den såkaldte  2020-pakke og sidegevinster til forligspartnerne før sommerpausen og så alligevel tager til Bornholm, stiller op foran tv-kameraer og den medrejsende presseloge fra Christiansborg, mens de lader som om, at de har masser af tid til at diskutere demokratiske principper. VALGFLÆSK.

Vi har så mange seriøse problemer at se til, at det der folkemøde burde have været udsat til engang i juli når arbejdet på Christiansborg var færdigt eller i efteråret, når valgkampen rigtig er i gang. De seneste dages ”debat” på folkemødet er mangel på rettidig omhu og mangel på respekt for vælgerne.

Den åndelige fedme breder sig

Den åndelige fedme breder sig i velfærds Danmark, når hver niende dansker ifølge en undersøgelse fra Ugebrevet A4 flirter med tanken om at erstatte demokratiet med diktatur. Demokratiet er på vej ned med en sygdom, der ubehandlet medfører døden.

Vi skal ikke længere tilbage end 1930-erne for også i Danmark at finde en tid, hvor det var helt legitimt at betvivle demokratiet som styreform. Resultatet var en verdenskrig med ufattelige ofre og ødelæggelser over hele verden – ikke mindst i det Europa, som siden har skabt et europæisk fællesskab i Den Europæiske Union for at lære af fejltagelserne og undgå gentagelser.

Chefredaktør Anders Krab-Johansens leder i Børsen tirsdag sætter fingeren lige midt i et af de bløde punkter:

”Når en borgerlig-liberal regering kan undlade at få Justitsministeriets juridiske vurdering af grænseaftalen med Dansk Folkeparti, når skatteministeren kan give forkerte oplysninger om nabolandenes grænsekontrol, og når en minister som Søren Pind angriber en navngiven forsker for at udtale sig om grænseaftalen, er det udtryk for, at regeringstoppen trænger til politisk genopdragelse.

Mange har længe advaret om, at det europæiske samarbejde kun kunne udvikle sig, så længe ministrene selv kunne huske Anden Verdenskrig. Når de generationer, som er født efter krigen, satte sig på ministerposterne, ville den småtskårne nationalisme igen overtage dagsordenen. Desværre ser det ud til, at de får ret. Historieløsheden slår igennem i disse år, fordi den politiske elite ikke længere tager Europas voldelige fortid alvorligt.”

Ikke kun regeringen

Men det er ikke kun regeringstoppen, der skal på genopdragelse. Socialdemokraterne på Christiansborg var jo selv villig til at stramme grænsekontrollen, indtil det blev et emne, som kunne bruges imod regeringen.

Forårets store 2020-cirkus illustrerer godt, hvorfor politikerlede opstår. Lige nu hastes vigtig lovgivning igennem Folketinget i en stor pærevælling, mens vi borgere ser forbløffede til og ikke orker at blande os i debatten eller stille op for at ændre på det, der er forkert i vores optik; for det er jo blevet så kompliceret det hele.

Gider ikke bøvlet

Den åndelige fedme breder sig fra bund til top. I stedet for at ruske op i det politiske liv gennem engagement og debat om emner, gider vi efterhånden kun diskutere politik, hvis det kan begrænses til to blokke og højeste ti nøglepersoner.

Lige nu valfarter den politiske elite i Danmark til Folkemødet på  Bornholm for efter svensk model at diskutere med hinanden på en ø i udkanten af riget og så håbe, at vi andre ikke zapper over på en reality kanal eller noget sport, når snakken transmitteres til os.

Vi burde benytte chancen og ikke lade dem komme tilbage til Slotsholmen, før de har udtænkt nogle gode ideer til at revitalisere demokratiet og skabe et nyt folkestyre. Ideer som vi så kan tage afsæt i, når vi sammen går i gang med igen at blive et folkestyre og ikke bare et styret folk.

Provokationens svære kunst

Provokationen er en svær disciplin.

Internettet er godt i gang med at bryde det globale mediemonopol. Mennesker over alt i verden giver deres mening til kende fra demokratikampen i Mellemøsten til modetips i Velfærdsnorden.

Det er fantastisk. Mangfoldigheden blomstrer og skaber ægte ytringsfrihed. Alle skal kunne sige, hvad de vil, hvis de vil tage konsekvensen af deres ytringer – selvom de er tænkt som provokationer.

En 37-årig mand er ved retten i Glostrup blev idømt 30 dages fængsel for at have fremsat følgende trussel på Facebook mod sin eks-kone: ”Jeg slår dig ihjel, dit svin. Bare vent”.

Trusler er trusler. Uanset hvor de er fremsat. Også i en provokation.

Miralces direktør Mogens Nørgaard truede i et brev/mail til politiet, med at køre ind i mængden af strejkende blokadevagter ved CSCs nordisk hovedkvarter i Valby. Som Politiken beskriver var truslen et nødråb, fordi det tilstedeværende politi ved blokaden tilsyneladende ikke gør noget ved, at de strejkende spytter, slår og truer de medarbejdere fra Mogens Nørgaards virksomhed Miracle, som arbejder hos CSC under strejken.

I kommentaren under Computerworlds dækning af sagen fremgår det, at strejkeledelsen nu har indskærpet overfor deltagerne, at de ikke må begå hærværk, vold eller drikke alkohol under blokaden. Så Mogens´ provokation har tilsyneladende virket i et vist omfang, og jeg har er sikker på at Mogens er villig til at tage sin straf for at fremsætte trusler om vold og gå hele vejen til højeste instans for at prøve afgørelsen.

Konsekvenserne

Konsekvenserne af, at provokationen bliver argumentationen, viser sig hurtigt. Blandt andet i trusler som Mogens Nørgaard har modtaget efter sin egen trussel/provokation. Diskussionen om politiets håndtering blokaden i Valby bliver ikke nemmere af, at Politiforbundet økonomisk støtter parterne på den ene side af konflikten.

Det er trist at følge udviklingen i denne her konflikt, når man som jeg grundlæggende er tilhænger af aftalemodellen mellem arbejdsmarkedets parter. Den har eksisteret lige så længe, som vi har haft civiliserede forhold på arbejdsmarkedet. Og skønheden ligger i, at både arbejdsgivere og arbejdstagere på lige fod kan mødes og forhandle.

Men i de seneste 25 års samfundsudvikling har begge parter forsømt at modernisere organisationer, aftaler og sanktionsmuligheder, så de matcher en langt mere individorienteret, teknologisk og global virkelighed. Konsekvensen er, at en uundgåelig og moderne konflikt, som den PROSA og CSC skal løse, ultimativt skal udkæmpes med forældede våben.

Øv

Så jeg forstår i den grad Mogens’ frustration. Og jeg er rigtig ked af, at Mogens ikke har kunnet råbe os op i medierne på anden måde end gennem provokationen. For det er en svær kunst.

Se bare Jokerens nu lukkede blog for modemagasinet Cover eller Lars von Trier i Cannes.

Online journalistik før og nu

En kollega sendte denne illustration i dag. I al sin enkelhed siger den ret meget om, hvordan online journalistikken har udviklet sig og hvorfor vi er nødt til at gøre noget....tænke ud af boksen bogstavelig talt.

Klik på den nederste halvdel for se hele illustrationen:

Vi mangler at finde de blandingsprodukter, der kombinerer det bedste af den fortællende journalistik, med lyd og billeder, interaktivitet og alt det andet fede, som nettet åbner for. Vi må bare se at komme i gang.

Selvcensurens forbandelse

Så viste det sig jo, at udviklingsminister Søren Pind slet ikke er en et-gearet scooter, som Michael Jeppesen ellers så smukt havde beskrevet det på http://www.denfri.dk/. Den udlægning var jeg ellers helt enig i efter Søren Pinds udfald mod professor Klaus Haagen Jensen på Facebook.

Men nu har jeg læst Søren Pinds velskrevne kronik på JP.dk. Her argumenterer han for, at professoren i offentlig ret ved CBS efter ministerens mening har svært ved at adskille politik og jura i flere af de medier, hvor han bliver brugt som kilde.

Rigtige argumenter
Se det er jo rigtige og nuancerede argumenter, som kan bruges i en diskussion – i stedet for bare at råbe ”manisk medieliderlig”. Uanset om det er en lukket Facebook-gruppe eller ej, så er en del af ens integritet som minister vel, at alt hvad man siger skal kunne gengives – selv det man ikke vil have gengivet, skal kommunikeres med stil.

Den integritet burde vi jo alle have. Men som borgere i et markedsdrevet demokrati må vi forvente, at de mennesker vi udstyrer med mandat – enten politisk eller økonomisk er mennesker, der kan tage en dyb indånding og både rose og skælde ud på en ordentlig måde.

Hvis man kan kommunikere på en ordentlig måde, både når man er enig og uenig, så tror jeg heller ikke, at problemet med den såkaldte selvcensur bliver så stor. I øjeblikket kan man jo ikke læse ret meget opinionsstof uden at føle, at man udøver selvcensur fordi man ikke har lyst til bare konstant at køre i et enkelt gear – den vej eller den anden vej.

Argumentet der dræber debatten
Argumentet selvcensur er efterhånden blevet den nye debat-dræber på linie med, hvis du ikke er med os, er du imod os. Argumentet fastholder argumentationen i sort og hvidt og undertrykker ønsket om at diskutere nuancer og finde de mekanismer i en sag, der måske kan bringe nye aspekter ind og flytte diskussionen.

Vi har så hårdt brug for at kick starte seriøse debatter om alle de udfordringer vores velfærdssamfund og plagede planet har. Selvfølgelig skal hverken religiøse fanatikere eller andre mørkemænd kunne stoppe diskussionen med trusler eller for den sags skyld tåbelige handlinger. Men det nytter heller ikke noget at lade argumentet om selvcensur dræbe debatten, igen og igen.

Søren Pind, WikiLeaks og menneskets ældste proces

JP gjorde en god gerning i bedste WikiLeaks-stil, da de forleden valgte at trodse Pressenævnets tidligere tilkendegivelse om, at ytringer i en ”lukket” Facebook-profil ikke foregår i det offentlige rum.

Hele historien om udviklingsminister Søren Pind (V) er gengivet i en forrygende version af Michael Jeppesen på blogmediet http://www.denfri.dk/ under titlen ”Søren Pind og den ét-gearede scooter”. Men i min optik stikker det dybere.

Det handler om menneskets ældste proces: kommunikation. Alle skal have lov til at give deres mening til kende, men i respekt for debatten og demonstration af, at alle mennesker har ret til en mening, så betyder retorikken noget.

Når man kalder nogen manisk presseliderlig, så har man jo allerede stoppet debatten om det reelle problem – nemlig at Søren Pind mener, at Klaus Haagen Jensen misbruger sin status som professor i offentlig ret ved CBS. Man kan ikke fortsætte en dialog på det grundlag.

Arrogance
Wikileaks offentliggørelse af de mange e-mail korrespondancer mellem amerikanske myndigheder og ambassadører over hele verden har allerede og vil uden tvivl skabe både sikkerheds og politiske problemer i mange hjørner af verden. Men det afslørede også en arrogance i den retorik, som embedsmænd og politikere bruger.

Det er ikke godt nok. Hård og uforsonlig retorik åbner ikke for debat og problemløsning. Det fører til fraktionering og konflikter.

Søren Pind er minister og bliver vurderet sådan 24 timer i døgnet. Ambassadører er samfundets tjenere. De skal alle skabe dialog og løsninger.

God tone
I Danmark var det for et par år siden meget på tale, at tonen i udlændingedebatten var blevet for hård. Det fik mange til at slå sig for brystet og erklære, at ingen skal bestemme over ”min” tone.

Det er der heller ingen, der skal. Men den sprogbrug, der skaber tonen, er afgørende for om en debat bliver konstruktiv og destruktiv. Jeg tror, at det første skabe gode demokratier og udvikling af samfund, mens det andet lukker og ødelægger.

Jo mere vi kommunikerer over alle mulige kanaler, desto mere skal vi alle tænke over, hvad formålet med vores kommunikation er og dermed retorikken – for selvfølgelig skal man skælde og smælde når det er nødvendigt og åbne for dialog, når det er formålet.

Hvem skal bestemme, hvad der er fortroligt?

I fredags holdt en række organisationer med Dansk Privacy Netværk i spidsen en konference om privacy på Christiansborg. Der var en en helt række relevante indlægsholdere med forskellige indgange til emnet. Selv havde jeg fornøjelsen af at være moderator ved den afsluttende paneldebat.

Der sker noget, når man går gennem døren ind på Christiansborg for at deltage i møder - store eller små. Det der foregår her er alvor. Og netop derfor er det trist, at kun én politiker var tilstede, nemlig Socialdemokraternes it-ordfører Yildiz Akdogan, som også havde inviteret Dansk Privacy Netværk til at holde konferencen i den gamle Landstingssal.

Stor respekt for Yildiz Akdogan samt Dansk Privacy Netværks Frederik Kortbæk og hans utrættelige arbejde for at kickstarte diskussionen om privacy i Danmark. Men tre store spørgsmål slog mig som afgørende for at komme videre:

! Der synes at herske en udbredt enighed om, at adresser og telefonnumre er det ok at dele på nettet. Mens patientoplysninger er det mest fortrolige vi kender til.
I sidste uge fortalte Ester Dyson på NEXT i Århus om projektet 23andMe, som går ud på at dele sin genprofil med sine genvenner på nettet. Jeg kender også mere end en person, som bestemt hverken ønsker adresse eller telefonnummer frit tilgængeligt nogen steder og slet ikke på nettet. Hvem skal bestemme, hvad der er fortroligt, og hvor fortroligt det skal være?

! Datatilsynet har i dag bolden, når det gælder kontrol med, at Persondataloven bliver overholdt. Men skal tilsynet fortsat have den rolle? Eller kan man på sigt forestille sig en statsadvokatur for særlig privatlivskriminalitet ligesom den for særlig økonomisk kriminalitet, som i daglig tale kaldes bagmandspolitiet?
Er privatliv ikke lige så vigtig som økonomi og bør sanktionerne for forbrydelser på området så ikke sanktioneres lige så hårdt? Hvem skal efterforske og hvordan skal vi sanktionere?

! Vi mangler en grundlæggende idediskussionen af den måde, som digitaliseringen påvirker vores liv og kultur - herunder privatliv. Siden Poul Schlüter var konservativ statsminister og sagde, at ideologier er noget bras, er vi jo holdt op med at diskutere ideer og i stedet tilbede velfærdsstaten. Nu mangler vi et begrebsapparat, der sætter os i stand til at diskutere, hvad digitaliseringen betydrer, så borgere og partier kan danne holdninger og skabe politik.

Der er nok at tage fat på. Så forhåbentlig sivede nogle af ordene ud af den smukke Landstingssal og rundt i magtens korridorer sidste fredag.

Finanstragedien 2.0
Grækenland indtager i disse uger hovedrollen i Finanstragedien 2.0, der truer med at lægge landet i økonomisk ruin.

Europas økonomiske og monetær union spiller en anden hovedrolle, som redningsmanden der vakler mellem og lade et af medlemslandene falde ud af samarbejdet (som aldrig har haft en bund) og række hånden ud velvidende, at faren er overhængende for, at unionen selv bliver trukket med i nedturen.

Endelig er der skurkene – det globale finansmarked. Finansverden er tilbage i topform få måneder efter branchen var på hælene og bogstavelig talt ved at skabe global økonomisk nedsmeltning i Finanstragedien 1.0 efter grådigheden og spekulationen blev for stor. En krise der har efterladt lange køer af arbejdsløse og privatøkonomiske katastrofer.

Alligevel har finanshuse på det globale finansmarked lagt ansigterne i de rette folder og prædiker nu ekstrem mådehold hos grækerne og hurtig handling af de europæiske politikere, der for første gang skal håndtere en krise, der er livstruende for den fælles mønt. Men det klinger hult.

Grækenland ligger som de har redt – ingen tvivl om det. BBCs dækning fortæller historien kort og præcist i det lille galleri ”What went wrong in Greece?” Nemme lån, højt forbrug og en voldsom nedtur er en giftig cocktail, som man ikke kan advarer nok imod.

Nu er spørgsmålet så om det globale finansmarked vil sætte Portugal og Spanien under det samme pres. Hvad penge-branchen sagtens kan og skal gøre, hvis den store globale økonomi skal fortsætte som før, den samme globale finanssektor skabte finanskrisen.

Forhåbentlig kan ØMU-landene blive enige om en løsning, der sender den globale økonomis muskelhunde tilbage i kurven. Og når det er gjort, så er det vist på tide at få muskelhundene til lydighedstræning, hvis de ikke ligefrem skal kastreres!

En tudekiks til journalisterne - vi har brug for det

Med afsæt i artiklen "Investigations with Impact" fra American Journalism Review spurgte Dorte Toft  i et twit søndag, om den model som The Huffington Post Investigative Fund bruger til at finansiere undersøgende journalistik er vejen frem - eller/og har vi brug for et ProPublica.org i Danmark?

Non profit journalism er lige nu et hedt emne i amerikanske journalistik. Med god grund for den traditionelle frie og uafhængige presse med stærke publicistiske traditioner er under pres, fordi den eneste reelle afhængighed modellen har - nemlig indtægter i form af betalende brugere eller annoncører - er under pres.

Brugerne vil ikke købe aviser eller betale for online-indhold. Og annoncørerne vil have trafik - store mængder af trafik fra købedygtige kunder - hvis de skal hoste op med noget der bare kommer i nærheden af annoncepriserne fra printmediernes storhedstid.

Der er med andre ord ikke råd til at finansiere gravegrupper og undersøgende journalistik. Så en fond, hvor filantroper bliver en slags mæcener, synes at være helt rigtig for "den ægte journalistik" af den slags der afslører de onde og redder de gode, så alle kan leve lykkeligt til deres dages ende.

Derfor ruller diskussionen frem og tilbage, om man nu kan holde de grimme kapitalister eller enkeltsags orienterede organisationer væk fra disse fonde, så journalisterne ikke bliver kompromitteret i arbejdet med at grave og afsløre.

Diskussionen er helt relevant, men afslører desværre også, hvor hurtigt diskussioner om journalistik bliver lidt for navlebeskuende. For det er ikke kun den undersøgende journalistik og gravegrupper, der mærker den økonomisk tørke. Tørken rammer al kvalitets journalistik til skade for udviklingen af vidensamfundet.

Så det er hele den publicistiske model der trænger til et redesign. Og non profit journalism kan godt være en del af løsningen - og det kan super kommerciel journalistik også.

Men journalisterne bør jages ud til kanten, så vi står ansigt til ansigt med vores værste fjende. Finansiering.

Herude bør vi så lære af advokater, revisorer og konsulenter. Hvis redaktioner kan organiseres som partnerskaber, hvor journalisterne selv er ejere og tager de forretningsmæssige beslutninger for egne midler, så kan partnerne på redaktionen jo selv vælge, om forretningen skal være non profit og kun bære lønninger og udvikling eller indrettes som en super kommerciel markedsføringsmaskine.

Men det vil være slut med at sidde henne i et hjørne og tude over, at der ikke er penge til dit og dat i journalistikken længere. Det er helt nødvendigt, at vi journalister selv tager et ansvar for finansieringen for at sikre udviklingen af  høj kvalitet, hvad enten det er oplysning til borgerne om samfundet eller afslørende journalistik.

En ny start

Hey....jeg har en blog kom jeg lige i tanke om, da jeg browsede igennem min efterhånden ret omfangsrige Google-konto forleden. 

En weblog oprettet i 2003 med et ok navn. Den må kunne bruges til noget nu.
Faktisk oprettede jeg bloggen for ret præcist syv år siden, da jeg sidste gang stoppede som chefredaktør på Computerworld. Først og fremmest for at skrive noget i perioder, hvor jeg lavede noget andet end traditionel journalistik. Derfor er det nyeste indlæg før dette også mere end tre år gammelt. Siden har jeg haft rigtig, rigtig travlt med Computerworld.

I dag hvor weblog er blevet til blog og en udbredt kommunikationsform er det egentlig ret sjovt, at have sådan en gammel blog. Også selvom det kun er mig selv der har læst den. Men måske kan jeg lave om på det i en ikke al for fjern fremtid.

I løbet af  den næste måned trækker jeg mig tilbage som chefredaktør på Computerworld. Jeg bliver på lønningslisten hos Computerworld og skriver, redigere og hvad  jeg nu finder ud af med min afløser Line Ørskov. Det bliver en ny start både fagligt og privat.

Piet Heins ord om "at leve mens vi gør det og elske mens vi tør det" er gode at efterleve.

Samtidig med at jeg træder et skridt tilbage fra ledelsen af Computerworld, flytter jeg mig også fysisk fra København til Skødstrup. Et nyt og dejligt privatliv i det jyske bliver så godt. Og mine faglige passioner for kommunikation, ledelse og teknologi skal jeg nok finde ud af at konfigurere på en ny måde.

Her er teksten fra den pressemeddelelse vi sendte ud i eftermiddag:

Ny chefredaktør på Computerworld

Line Ørskov, 34 år, bliver ny chefredaktør på Danmarks største it-medie, Computerworld. Det sker den 1. april , hvor  den nuværende chefredaktør Jan Horsager efter to år på posten vender tilbage til et job som skrivende redaktør.  Line Ørskov har arbejdet med it-stoffet i ti år - først som journalist på Computerworld og siden som kommunikationschef i en række it-virksomheder, hvis forretning spænder fra outsourcing, systemudvikling over software og hardware til it-services.

"Jan Horsager har af personlige årsager af den lykkelige slags ønsket at rykke teltpælene op og flytte til Århus. De sidste to år har Jan stået ved roret og sammen med resten af ledelsesteamet navigeret Computerworld gennem den værste krise, medieverdenen har oplevet i mange år. Nu hvor stormen er ved at lægge sig, er det derfor et naturligt tidspunkt for Jan at gøre alvor af flytteplanerne uden dog at forlade Computerworld; men i stedet styrke den redaktionelle dækning med stor indsigt i teknologi og anvendelse af teknologi," siger administrerende direktør Søren Queitsch fra IDG Danmark, der udgiver Computerworld.

"Heldigvis har Line Ørskov sagt ja til at løfte opgaven, og hun kommer til at tilføre jobbet som chefredaktør på Computerworld sin egen blanding af journalistisk nerve, kommerciel forståelse og brancheerfaring - og ikke mindst en passion for it- og anvendelsen af it," siger Søren Queitsch.

Søren Queitsch understreger, at Computerworlds fokus fortsat bliver at bringe relevant, brugbart og frem for alt uafhængig viden om it til de 100.000 it-professionelle i Danmark. Det er grundlaget for Computerworlds forretning og journalistiske linie både nu og i fremtiden.

Yderligere oplysninger:
Administrerende direktør Søren Queitsch, IDG Danmark 77 300 255 eller 27 200 300
Line Ørskov, 27200355

En ægte fredsskaber
dr.dk › Nyheder › Udland › Nobels Fredspris til de fattiges bank.
Tillykke til Muhammad Yunus fra Bangladesh og banken Grameen Bank, som Yunus grundlagde i 1976. Mikrokreditter er fundamentet for økonomisk udvikling og samarbejde, der er den eneste bæredygtige vej til fred.

Øøøndigt

Jens Rohde forlader Folketinget skriver DR. Tjae.....sådan beskriver Jens Rohde selv sit mediepolitiske arbejde: "Udover at være politisk ordfører er jeg også medieordfører. Det betyder, at jeg har ansvaret for partiets politik og forhandlinger i forbindelse med medielovgivning, salg af TV 2 og lign. spørgsmål."
Luften bliver bare så dårlig, når man kan komme i tvivl om, hvis interesser en politiker har arbejdet for - vælgernes eller egne. Der er intet formelt galt i Jens Rohdes nye job - det tyder bare på manglende format.

Tid til eftertanke i S-ledelsen

Det første valg til de 98 nye kommuner blev en sejr til Socialdemokraterne. dr.dk: Nyheder: Politik: KV05: Socialdemokraterne det største kommunale parti En sejr i lokalpolitik, som står i kontrast til den modvind, som vi møder i de landspolitiske meningsmålinger. Den lokalpolitiske sejr bør give partiets ledelse anledning til grundige overvejelser.

Socialdemokraterne er godt og solidt funderet i de lokale partiforeninger, hvor der diskuteres og skabes masser af politik i det daglige arbejde. Partiets nye unge men relativt uerfarne ledelse ser desværre ud til i høj grad at basere sig på designer-politik af den slags som skabes i fokusgrupper og hos professionelle spindoktorer og markedsføringsfolk. I Roskilde fik vi sat et lokalt S-hold til kommunalvalget, som repræsenterer både erfaring, ungdom og solid repræsentation fra alle de tre gamle kommuner - det gav pote. dr.dk: Nyheder: Politik: KV05: Roskilde Kommune

S-ledelsen skal tilbage til rødderne - græsrødderne.

Tyrkiet balancerer på tynd is

Det var en af de dråber, der får bærgeret til at flyde over. dr.dk: Nyheder: Indland: Erdogan forlod pressemøde i vrede Efter et frokostmøde med statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) nægtede den tyrkiske regeringschef Recep Tayyip Erdogan at deltage i et efterfølgende pressemøde, fordi den dansk baserede kurdiske TV-station ROJ TV var tilstede. Ifølge den tyrkiske regeringschef støtter TV-stationen Det Kurdiske Arbejderparti (PKK), som er på EUs terrorliste.

Jeg kender ikke ROJ TV. Men hvis de ikke dømt for noget i Danmark eller for den sags skyld på nogen liste over terrorister, er de ligeså meget en del af pressekorpset som alle andre medier.

Men Recep Tayyip Erdogans udeblivelse fra pressemødet på grund af ROJ TVs tilstedeværelse får mig igen til at tvivle på landets modenhed til at deltage i EU-samarbejdet. Optrinnet i København tirsdag er kulminationen på ugers diskussion ovenpå Morgenavisen Jyllands-Postens artikel med tegninger af profeten Mohammed, hvor Tyrkiet sammen med flere andre lande officielt har forsøgt at lægge politisk pres på Danmark og få statsminister Anders Fogh Rasmussen til at indskrænke pressefriheden og fordømme Jyllands-Posten.

Problemet med Tyrkiet i EU er ikke borgernes religion - det er magthavernes demokratiopfattelse.

Godt set Hr. kommunalforsker

Børsens netavis skriver om et prøvevalg (hvad det så end er), som Rambøll Management har lavet for Morgenavisen Jyllands-Posten Børsen: KV05: Socialdemokrater på sejrskurs. Ved dette prøvevalg stemte hver tredje vælger på Socialdemokratiet mod en fjerdel ved Folketingsvalget tidligere på året. Kommunalforskeren Ulrik Kjær fra Syddansk Universitet siger i den anledning: "Folk kan åbenbart sagtens skelne mellem national politik og lokalpolitik".

Godt set Hr. kommunalforsker! Det løber mig koldt ned ad ryggen endnu engang at lytte til en professionel iagttager af politik, som formår at fornærme min intelligens som borger ved på én gang at præsentere noget fuldstændig selvfølgeligt som et stort forskningsgennembrud og samtidig tale ned til vælgerne.

Bananrepublik II

Intolerancen viser igen sit hæslige fjæs. Denne gang vil Dansk Folkeparti tage stemmeretten til kommunalvalg fra udlændinge, der har boet i Danmark i mere end tre år. Partiets leder Pia Kjærsgaard argumenterer i radioavisen med, at man skal forstå demokratiet 100 procent og derfor være dansk statsborger for at stemme.

Det er et uhyggeligt skråplan, som Folketingets tredjestørste parti bringer Danmark ud på, men helt klart i pagt med og en naturlig konsekvens af partiets ønske om at hindre en multikulturel udvikling i Danmark.

Vi burde gå den modsatte vej og give udlændinge, der har opholdt sig i Danmark mere end tre år, mulighed for også at stemme til folketingsvalgene.

DR Nyheder Online - Politik - DF vil fratage indvandrere stemmeret

Bananrepublik I

Manglende konsekvens er udygtig ledelse - uanset organisationens størrelse.

I Bilka-sagen får Dansk Supermarked nu lov til at lade det ulovligt opførte varerhus i Horsens ligge. Dansk Supermarked har handlet i god tro, fordi de lokale myndigheder i kommune og amt har godkendt byggeriet. Men efterfølgende har Højesteret kendt byggeriet i strid med loven. Så må bygningen væk og de lokale politikere som har brudt loven ved at godkende byggeriet tage de sagsanlæg og erstatningskrav, der følger med.

DR Nyheder Online - Politik - Regeringen: Bilka i Horsens må blive

Odenses borgmester Anker Boye (S) har trukket sig som formand for bestyrelsen i "H.C. Andersen 2005-Fonden". Han burde naturligvis går linen ud og trække sig som borgmester. For han har jo selv accepteret en konstruktion af denne fond, som gør Odenses borgmester til formand. Så forlader man den ene post, så må konsekvensen jo også være, at man forlader den anden.

DR Nyheder Online - Indland - Anker Boye presset ud af bestyrelsen

Forstemmende for demokratiet

Set i bakspejlet var valgkampen 2005 endnu et fostemmende billede af, at vores demokrati handler stadig mere om afstemninger og de meningsmålinger, der i stadig højere grad dikterer, hvornår afstemninger finder sted.
Valget er demokratiets væsen - men de mest afgørende valg i demokratiet er ikke afstemninger. De mest afgørende valg er, når gode argumenter får os til at vælge en holdning, vælge at holde fast i en holdning eller vælge at skifte holdning. En proces der kræver indsigt og diskussion.
Christoffer Guldbrandsens dokumentarfilm "Lykketoft Finale" viser meget tydeligt, hvor lidt vores såkaldte demokratiske proces med folketingsvalg og folkeafstemninger som hovedattraktionen har med politik at gøre.
DR Dokumentar: Lykketoft Finale

Hellere "sådan undgår vi" end "undskyld"

I sin tale ved højtideligholdelsen af 60-års dagen for Danmarks befrielse, sagde statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i aftes undskyld på Danmarks vegne for at have udleveret uskyldige mennesker til Nazityskland under Anden Verdenskrig.

Vi må aldrig nogensinde glemme de rædsler, som denne krig førte med sig. Derfor må vi heller aldrig undervurdere de politiske forhold, der ledte op til krigen - eller de politiske forhold, som krigen førte med sig.

60-året for denne forfærdelige krigs ophør er også året, hvor Europa tager stilling til en ny trakat for det samarbejde, som gennem omfattende økonomisk og politisk samarbejde har sikret integration og holdt fjendtligheder på afstand i så mange år. Vi skal passe på at disse års mange undskyldninger ikke bliver en sovepude, der fjerner vores opmærksomhed fra at se fremad og fortsat arbejde på at undgå ufred og meningsløs vold.

Nazismen var en afart af fascismen, som i sin ideologiske rene form i Italien og Spanien byggede på en koorporativisme, hvor grænserne mellem private virksomheder og de tre magter blev blandet sammen og endte i diktaturer. En afart der både førte til afskaffelsen af demokratiet som i Italien og Spanien men også til en uset og uhørt ondskab med Hitlers diktatur som det værste eksempel. Ondskab som det er godt at gøre op med og undskylde samarbejdet med - men som i endnu højre grad kræver, at man forpligter sig til ikke bare at videreføre men vedligeholde og udvikle demokrati, frihed og menneskerettigheder.

Derfor handler 4. maj også om, hvordan WTO bliver verdensomspændende. Hvordan EU kan fungerere til fælles bedste. Og hvordan FN bliver en fair institution uden korruption. For alternativet er, at for eksempel virksomheder - der ikke ønsker nogen noget ondt, men blot en god forretning - sætter en global dagsorden, som det er alt for nemt for politiske opportunister at udnytte til undertrykkelse.

Her i de første timer af den 5. maj er lysene igen slukket i danskernes vinduer, men vi er stadig nødt til at engagere os og kæmpe for et lederskab, der sikrer frihed, lighed og solidaritet, ellers risikerer vi at ende i en politisk dagligdag, som Isabelle Allende beskriver i "Åndernes Hus":

"De var en race for sig, blodsbrøde, der talte et andet sprog end de civile, og med hvem en dialog var som en samtale mellem døve, for den mindste meningsforskel blev i deres trenge æreskodeks betragte som forræderi."

DR Nyheder Online - Indland - Fogh undskylder udlevering til nazister

"Hvad er sandhed andet end en leven for en ide."
Søren Kierkegaard

"Vanen er den mest infame sygdom, der findes. Den kan få en til at acceptere en hvilken som helst ulykke, en hvilken som helst smerte, en hvilken som helst død. Af ren og skær vaner kan man leve side om side med folk, man hader, lære at udholde lænker, finde sig i uretfærdigheder, lide, acceptere sorg, ensomhed, alt. Vanen er det mest skånselsløse giftstof, der findes, for den sniger sig langsomt og stille ind i en, hober sig op i organismen lidt efter lidt, snyler på ens manglende opmærksomhed. Og når man endelig opdager, at man er angrebet af den, har hvert fiber i en allerede tilpasset sig, er betinget af den, der findes ikke mere nogen medicin, der kan helbrede en."
Oriana Fallaci i "En mand"

En demokratisk milepæl for EU

Efter en tur tilbage ved tegnebordet lykkedes for Jose Manuel Barroso at få godkendt den Kommission (DR Nyheders omtale af den nye EU-Kommission), der skal lede det daglige arbejde i EU de kommende fem år. Det er som Europa Parlamentets formand Josep Borell ganske rigtigt konstaterer en demokratisk milepæl for EU.

For et par uger siden valgte et flertal af de 731 parlamentarikere at vende tommelfingeren nedad til den Kommission, som Barroso i første omgang havde fået strikket sammen. Parlamentet kan kun godkende eller forkaste hele Kommissionen, selvom utilfredsheden begrænser sig til et par af de 25 kommissærer.

Derfor var det godt, at både Kommissionen og dermed indirekte EUs formelle ledelse i Rådet med det samme fandt ud af, at det nyvalgte Parlament ikke bare kan betragtes som et gummistempel. Parlamentarikerne fra de 25 medlemslande vil søge maksimal indflydelse.

Det skortede ikke på dommedagsprofetier om konstitutionel krise, da Barrosos første nederlag var en realitet. Men sådan SKAL europæisk demokrati være.

Med 25 medlemslande og 731 parlamentarikere bliver europæisk politik aldrig nemt eller effektivt. Men det er demokrati ikke – det er besværlige diskussioner og kompromisser til gengæld for indflydelse i dagligdagen.

Europarl: Daily Notebook 18-11-2004

Vågn op Europa

Amerikanerne har genvalgt præsident Bush og styrket republikanerne i de to lovgivende kamre i USA.

Den gode nyhed er, at valgdeltagelsen i USA voksede med ti millioner i forhold til præsidentvalget i 2000 og dermed nåede op i over 115 millioner afgivne stemmer.

Den dårlige nyhed er, at langt de fleste iagttagere ikke aner, hvad den anden Bush junior administration vil byde på - politisk:
Vil det kristne højre få større indflydelse?
Vil den neokonservative udenrigspolitik fortsætte?
Skal underskuddet på det amerikanske statsbudget fjernes?
Hvordan skal besættelsen af Irak afsluttes?
Hvordan skal løftet om udbredelsen af demokrati i Mellemøsten effektueres?
Hvordan skal resten af ondskabens akse håndteres – især Nordkorea, som jo har truet med at bruge deres masseødelæggelses våben?

Spørgsmålene er mange og uanset, hvad den nye amerikanske regerings svar på dem bliver, så efterlader præsidentvalget i USA en stor blinkende besked til Europa:

VÅGN OP

Verden har brug for lederskab til en ny renæssance, der både politisk, økonomisk og socialt kan bringe os videre efter den kolde krig og ikke tilbage til nationalisme og fundamentalisme.

Danmark har masser at byde på i den værdikamp, hvis vi formår at modernisere Grundtvigs tanker om et jævnt og muntert, virksomt liv og gøre livslang læring og udvikling til fundament for tolerance, udvikling og stabilitet. Men det kræver visioner fra alle dele af samfundet.

Visioner som strækker sig ud over det såkaldte nationale kompromis om den nye Rom Traktat, som danske lovgivere har leveret og den velmente støtte til globalisering, som erhvervslivets organisationer senest har stået bag.

Efter velfærdsstaten

Frisk pust over landet.

Sådan lyder overskriften på en plakat jeg så bag på en af Københavns toetagers busser forleden. Under teksten ser man et fire meter højt billede af Dansk Folkepartis leder Pia Kjærsgaard flankeret af de to yngre multifunktions politikere Peter Skaarup og Kristian Thulesen Dahl.

Men der er altså ikke meget frisk luft i den selvtilstrækkelighed, nationalisme og intolerance, der præger Danmark efter velfærdsstaten toppede mellem 1985 og 1990.

Dansk Folkeparti er et rendyrket sindbillede på den udvikling. Men alle partier i det efterhånden meget store midtersegment har en rem af huden.

Selvtilstrækkelighed, nationalisme og intolerance skaber et samfundsmæssigt vakuum, der hæmmer nye ideer og dermed udvikling af samfundet.

Danmark har ligesom resten af Europa og USA desperat brug for nye ideer, der kan bringe os videre til en bæredygtig samfundsform efter velfærdsstaten.

Udvikle demokrati og velfærd
Vi har altså virkelig brug for et friskt pust over landet. Men luften skal være helt frisk og rumme nye tanker, der både kan udvikle vores syn på velfærd og demokrati for at fremtidssikre Danmark midt i verden i stedet for i udkanten.

Et jævnt og muntert virksomt liv på jord bag en lukket grænse, hvor pensionister og børnefamilier loves guld og grønne skove, er ikke et friskt pust men en em fra et rum, hvor der har været lukket alt for længe.

Den danske kultur er siden vikingetiden formet af handel og dermed interaktion med og inspiration fra fremmede folkeslag. Den inspiration og interaktion er helt afgørende for den friske luft i Danmark.

Danmark har ubestrideligt det økonomiske råderum, der skal til for at skabe et samfund baseret på ønsket om global udvikling og balance. Spørgsmålet er bare om vi også har det åndelige råderum i en tid, hvor drivkraften er selvtilstrækkelighed, nationalisme og intolerance – og hvor hurtigt et underskud i det åndelige råderum vil påvirke det økonomisk råderum?

Det rene vand – truslen vokser

Igen i år lykkedes det politikere, embeds- og erhvervsfolk samt interesseorganisationer fra hele verden at samles til World Water Week i Stockholm uden den store opmærksomhed fra resten af verden. Mens olien holder verdensøkonomien i en skruestik vokser truslen om økonomisk, socialt og politisk kaos som følge af mangel på rent vand.

FN har allerede sat røde nåle i verdenskortet 300 steder, hvor der er udsigt til fremtidige konflikter på grund af vand. Og i forbindelse med det årlige vandsymposium i Stockholm bragte det ansete engelske videnskabsmagasin New Scientist præsentere en foruroligende undersøgelse.

Ifølge miljønyhedstjeneste ENNs referatet af undersøgelsen, så er landmænd i Indien og resten af Asien godt i gang med at tørlægge kontinentet for de sparsomme vandreserver. Billige pumper har bragt midlertidig velstand til området, men de 200 kubik kilometer vand der pumpes op kan slet ikke gendannes af regnen.

Det er ikke det rene vand – det er alvor blodigt alvor.

26.08.04: ENN: Asian farmers are sucking the continent dry, says report

Våbenkapløb i krigen mod spam

Det er et våbenkapløb. Og jeg er sikker på, at det vil fortsætte i det uendelige.

Sådan beskriver Phil Long fra Massachusetts Institute of Technology kampen mellem teknologierne til henholdsvis at undgå og sende spam. Citatet stammer fra CNet-reportagen vedhæftet denne artikel.

Selvom kampen mod vira og hackere løber med det meste af opmærksomheden, når det handler om skadelig IT-aktivitet, så er det offensiven mod spam, der betyder mest. Spam udgør ifølge CNet-reportagen 65 procent af al e-mail.

Det er en trussel mod selve internettets funktion. Det er informationsforurening af den værste slags.

Markedsføringssvin
Synderne er de virksomheder, der under dække af retten til ytringsfrihed vælger at overbebyrde internettet og nettets brugere med i bedste fald ligegyldig reklame for hvad som helst og i værste fald reklame for ulovlige produkter og service. Lad os bare kalde dem markedsføringssvin.

Med spam angriber markedsføringssvinene rygraden i demokratiet; kommunikationen. Samtidig truer de en sund udvikling af internettet som markedsplads.

Selvom markedsføringssvinene har ret til at ytre sig. Så har vi som brugere også ret til at vælge deres materiale fra.

Våben skal gøre spam besværlig
Det gør vi bedst og uden at krænke nogens ret til at ytre sig, ved at gøre spam så teknologisk besværligt som muligt. Så stiger omkostningen pr. afsendt markedsføringsmail og markedsføringssvinenes fortjeneste falder.

Standardiseringsgruppen The Internet Engineering Task Force (IETF) har ifølge CNet netop givet det blå standardiseringsstempel til forskellige anti spam teknologier fra Microsoft, Cisco og Yahoo. Det er helt afgørende at disse teknologier udvikles, tages i anvendelse og forbedres så både store virksomheder, offentlige institutioner og private brugere nemt og billigt kan tage kampen op.

Men som i alle andre våbenkapløb producerer leverandørerne også våben, der kan bruges til angreb. Så det ville være endnu bedre, hvis de samme firmaer og resten af branchen tonede rent flag og fordømte markedsføringssvinenes aktiviteter og alene målrettede udvikling og salg mod bekæmpelse af spam.

Politisk indsats
Det kunne de passende gøre i forbindelse med den workshop om spam, som OECD-landenes task force til koordinering af kampen mod spam er vært for i dagene 6. til 8. september i Sydkorea. De rige landes samarbejdsorganisation tager nemlig truslen fra spam yderst alvorligt.

E-mail og internet er på under ti år blevet en så vigtig ingrediens i markedsøkonomien, at enhver trussel mod e-mail og internettet kan opfattes som en trussel mod markedsøkonomien.

Men som i andre kampe er politik den rigtige og langsigtede løsning. Våben er nødvendige for, at stoppe spams hærgen og bruge politikken til at undgå den på længere sigt.

23.08.04: CNet News: Stopping spam at the source

12.08.04: OECD: OECD Task Force to Coordinate Fight against Spam

Etablerede medier SKAL udfordres

Weblogen er så småt ved at komme på dagsordenen i Danmark. I det nyeste nummer af Dansk Journalistforbunds blad Journalisten opfordres vi journalister til at komme ud af elfenbenstårnet og være online med seere, lyttere og læsere.

Men som det fremgår af vedhæftede CNet reportage, så har weblogen svært ved at slå igennem som den ultimative demokratisering af journalistikken. Men ikke desto mindre end weblogen helt nødvendig for at udfordre de etablerede medier - især i et lille sprogområde som det danske.

For som i ølbrygningen har det helt legitime og samfundsnyttige hensyn til stordrift og bundlinie fjernet mediernes fokus fra ånden og kulturen i mediernes produkter. Aviser, magasiner, TV-kanaler og andre produkter har nok en acceptabel kvalitet, men de er kønsløse og mangler den faglige journalistiske sjæl, som skal sikre den kulturelle udvikling af medieprodukterne.

Derfor har de traditionelle medier mistet kraften til at være fyrtårne og lede borgere og andre beslutgningstagere i nye retninger, som er afgørende for at skabe udvikling i samfundet. Derfor har de behov for konkurrence fra mikromedier, der har redaktionelt udgangspunkt i mere specifikke holdninger og derfor prioriteter og vinkler udfra disse holdninger.

Men journalistik er et håndværk, der kræver både talent og rutine. Så blot fordi man har adgang til en weblog har man endnu ikke skabt et mikromedie.

Det kræver tid at skabe troværdighed. Og forhåbentlig vil mange danskere bruge tiden og udfordre de etablerede medier.

10.08.04: CNet News.com: Editors' Picks: The blogosphere: Are blogs worth the hype?

Grundstoffet det binære talsystem

Når verden - som IDC-analytikeren Roger Kay forudser det i CNet News reportagen herunder - inden 2010 runder en milliarder pc-brugere, så bør det binære talsystem ophøjes til det første virtuelle grundstof.

Totalsystemet er forudsætningen for databehandling og dermed computeren - fra den mindste chip til den største og kraftigste supercomputer.

Det binære talsystem er også et godt symbol på de enorme mængder af viden om især matematik men også både fysisk og kemi, der er forudsætningen for at udvikle, vedligeholde og operationalisere informationsteknologien.

Den fælles tendens
Trods den kulturelle mangfoldighed i verdens lande, så er der mindst én fælles tendens. Informationsteknologien får stadig større betydning for udfoldelsen af dagligdagen fra husholdningen over trafikken til arbejdspladsen.

Derfor vokser betydningen af den grundlæggende viden om matematik, fysik og kemi. Og derfor kan det give stof til eftertanke, at de naturvidenskabelige uddannelser ikke er så søgte i verdens såkaldte rige lande, mens udviklingslande som Indien og Kina kan uddanne i tusindvis af kandidater med denne naturvidenskabelige baggrund.

Det store spørgsmål
Det er ikke kun et spørgsmål om beskæftigelse og erhvervsliv. Det er i ligeså høj grad et spørgsmål om magt.

Hvor lidt viden om naturvidenskab kan vi nøjes med, hvis vi reelt skal styre et samfund, der er helt afhængig af computere?

02.08.04: CNet News: A billion PC users on the way

Wikipedia Den frie encyklopædi: Binære talsystem

Katastrofevalget

Demokratiet er irrelevant, når mindre end halvdelen af de stemmeberettigede gider møde op og afgive deres stemme. Derfor var sidste uges valg til Europa Parlamentet et katastrofevalg.

I Danmark raslede vi endnu engang ned under de 50 procents vælgerfremmøde. Og vores 47,8 procents valgdeltagelse var ikke noget at rose sig af i den europæiske helhed, hvor kun 45,5 procent gad stemme.

Til gengæld er der intet, der tyder på, at de europæiske stats- og regeringschefer vil bruge dette vink med en vognstang til noget som helst i denne weekends afsluttende forhandlinger om en Europæisk forfatning. Selvom hele fundamentet under unionen har været til restaurering, så er der ikke lagt op til nogle fundamentale ændringer i Parlamentets funktion.

Reform uden demokrati
Den samme tendens ser vi lokalt i Danmark, hvor hele den kommunale og regionale struktur er under tiltrængt restaurering. Men der er på ingen måde lagt op til en diskussion af demokratiets grundvilkår i form af overvejelser om, hvad en politiker er, hvordan politikerne skal fungere og hvordan det folkelige engagement fastholdes.

Det repræsentative demokrati har mere end 200 år på bagen. Dengang var der kun én måde at kommunikere på.

Lokalbefolkningen mødtes og valgte én repræsentant, som de sendte den lange og farlige vej til hovedstaden for at kommunikere, forhandle og blive enig med de øvrige repræsentanter om, hvordan samfundet skulle bygges op. Så drog repræsentanten tilbage til sin hjemstavn og kunne fra første parket se, hvordan lovene virkede.

Den første del har vi holdt fast i og modelleret al vores demokrati inklusive de direkte valg til Europa Parlamentet over. I Europa er valgdeltagelsen faldet fra 63 procent ved de første direkte valg i 1979 (i Danmark var stemmeprocenten i øvrigt kun på 47,8 procent i 1979).

Udnyt nye kommunikations- og arbejdsformer
Men nye kommunikationsformer har ændret verden. Og i stedet for at lade kommercielle og enkeltsags interesse overtage påvirkningen af og engagementet i demokratiet bør vi med afsæt i vores nye kommunikations- og arbejdsformer skabe nogle andre rammer for det repræsentative demokrati, så stadig flere kræfter kan være med til at revitalisere interessen for fundamentet under vores samfund.

Det er også nødvendig at fokusere mere på politik og politiske emner, som statsminister Anders Fogh Rasmussen(V) i går sagde til Financial Times. Men det mest afgørende er, at vi tør gå i gang med en modernisering af det repræsentative demokrati – NU.


15.06.04: FT.com: EU risks backsliding, says Danish PM
Europa Parlamentet: Europa-valg 10.-13. juni

Øget sikkerhed eller bare skræmmende
Lange skygger har sænket sig over verden siden terrorangrebene i New York og Washington den 11. september 2001. De fanatiske islamisters modbydelige drab på tusindvis af mennesker denne dag var selvfølgelig den længste skygge.

Men angsten for nye terrorangreb og den efterfølgende krig mod terror har tilføjet yderligere til skyggegalleriet. Den mørkeste og dystre skygge i det billede er den helt grundlæggende mistænkeliggørelse af alt ukendt og fremmed.

Den rige verden er med USA i spidsen godt i gang med at udvikle nye IT-løsninger og bureaukratier til at overvåge landenes ydre grænser. Men selv ikke for ti milliarder dollars løsninger og service fra talentfulde IT-firmaer som Accenture kan sikre, at landenes udøvende magter kommunikere så godt med hinanden, at de kan opdage konspirationer som den, der blev til tragedien 11. september 2001.

Borgernes og politikernes indsats
Mere overvågning, flere specialstyrker og nye forbyggende krige er heller ingen garanti for, at borgerne og dermed de lovgivende magter i den rige verden gør noget ved den afgrunds dybe kløft mellem levestandarden i den rige og fattige verden som er det reelle mørke, hvor alle skyggerne efter 11. september 2001 har deres rod.

Når bestræbelserne for at øge sikkerheden i verdens rige lande først og fremmest dæmoniserer alt fremmed, så fremstår hele indsats på ingen måde tryg men bare skræmmende.

01.06.04: CNET News.com: Accenture lands Homeland Security deal

Tanker om engangskoppen som massemedie

David Suzuki og hans David Suzuki Foundation er en meget interessant kilde at hente inspiration fra i det daglige arbejde med at udvikle sin åndelige rørlighed. I en klumme forleden gjorde han sig tanker om, hvordan vi kan kommunikere i en tid, hvor massemedierne ikke rigtigt når masserne længere.

Han var af en amerikansk virksomhed, der driver en kæde af kaffebarer, blevet opfordret til at komme med en række små budskaber, der kunne stå på et af de papbægere til kaffe, som amerikanerne hver dag henter millioner af kopper kaffe i fra kaffebarer på hvert andet gadehjørne.

Han endte med at takke nej, fordi kolleger og venner fik ham overbevist om, at verden endnu ikke er klar til at adskille den slags kommunikation fra reklame og anprisning af det pågældende firma.

David Suzuki var fristet og er overbevist om, at det netop er en måde at komme ud med budskaber til større grupper af mennesker med vidt forskellige holdninger.

For i takt med at mediebilledet bliver stadig mere fragmenteret og indholdet mere kønsløst har menneskeheden brug for nye medier, der kan sikre, at jeg også uden at ville det bliver præsenteret for nye impulser og andre holdninger end mine egne.

Ellers er risikoen et åndeligt vakuum. I lande, hvor de fleste har nok og flere har endnu mere, fører mangel på nye impulser og åndelige rørlighed oftest til valget af de nemmeste eller billigste løsninger.

19.05.04: ENN News Story: Harnessing the power of stuff

Trådløs mikroteknologi
i den gode sags tjenste

CNets historie om ”motes” i ”trådløse nervesystemer” er værd at bruge tid på. Det føles rigtigt, når teknologi-dækningen åbner nye perspektiver og beskriver, hvordan informationsteknologien i en ikke al for fjern fremtid kan anvendes på nye måder i den gode sags tjeneste.

Anvendelsen af små bitte sensorer til at indsamle data og trådløst distribuere dem til alle mulige former for databehandling har om muligt endnu større perspektiver end de ligeså interessante små bitte radiosendere RFID.

RFID er bare en radiosender på størrelse med et riskorn, der kan bruges til at registrere bevægelser af det produkt, hvor de senderen indgår. Anvendelsen af teknologi i blandt andet detailhandlen har udløst stor debat om overvågning og privatliv.

Sensorerne og de IT-nervesystemer, som CNet-historien beskriver, kan ligesom RFID både bruges i den gode sags tjeneste og i endnu højere grad til overvågning og registrering. Der er altså behov for endnu flere politiske og kommercielle overvejelser om anvendelsen.

Hvis CNets vision om trådløs mikroteknologi i den gode sags tjeneste skal blive til virkelighed, så er det helt nødvendigt, at der både i politik, erhvervsliv og interesseorganisationer bliver lagt op til en grundlæggende diskussion om anvendelse af denne type teknologi generelt og perspektiverne i såkaldt pervasive computing i særdeleshed.

Både sensorerne og radiosenderne hører hjemme i pervasive computing tankegangen, der beskriver, hvordan der vil være computere i alting som kan kommunikere med hinanden. Den udvikling vil føre mange, mange tekniske og kulturelle spørgsmål med sig som SKAL diskuteres.


12.05.04: CNet News.com: Building a wireless nervous system

Fokusgruppedemokrati

Undersøgelser og analyser fra organisationer samt analysehuse er sammen med de uendelige strømme af meningsmålinger baggrund for en stor del af indholdet i den daglige nyhedsstrøm.

Risikoen er et fokusgruppedemokrati. Et demokrati hvor mange beslutninger om indgreb og love sker på baggrund af en redigeret version af analyser, meningsmålinger og fokusgrupper baseret på et såkaldt repræsentativt udsnit af hvad som helst hvor som helst.

Det er ikke så overraskende, at formanden for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen går i flæsket på en OECD-undersøgelse, der stort set leverer dødsstødet til den del af den danske Folkeskole, som OECD ikke allerede har dømt uegnet for børn. Det interessante i lærerforeningens kritik er argumentet om, at ti dages feltundersøgelser blandt 31 skolefolk, politikere, lærer og elever er et alt for tyndt grundlag til den slags konklusioner.

Undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) anfører ganske vist, at OECD’s eksperter jo i forvejen havde alle de andre undersøgelse med dårlige resultater for den danske folkeskole at tage udgangspunkt i sammen med de ti dages feltstudier. Alligevel kan Anders Bondo Christensens kritik forhåbentlig være en murbrækker til en debat om både den relativt ukritiske anvendelse af alle slags målinger i de traditionelle medier samt det egentlige grundlag for de samme undersøgelser.

Fakta er ikke bare måling og tal. Vi har brug for en diskussion om, hvornår tal er fakta og hvor hurtigt de kan og skal omsættes til love og indgreb.



19.05.04: DR Nyheder Online Indland: OECD-kritik efter 10 dage i Danmark

Skitser i demokratisk udvikling

Det kan i disse uger være svært at få øje på, hvad der har givet amerikanerne den ide, at deres udgave af demokratiet er den bedste styreform. Manglende politisk lederskab og et menneskyn præget af foragt for mennesker er det indtryk, som udviklingen i Irak giver af det amerikanske demokrati.

Men USA er heldigvis både stort, folkerigt og mangfoldigt. Måske netop i konsekvens af den amerikanske regerings mangel på demokratiske visioner ser den åndelige rørlighed netop nu ud til at vokse udover de sædvanlige grupper menneskerettigheds aktivister.

Det varmer at læse Dan Gillmors beskrivelse af de skitser til demokratisk udvikling, som Zack Rosen og Mitch Kapor er eksponenter for gennem softwareudvikling og internetservice.

Zack Rosen stod bag den internetaktivisme, der lynhurtigt fik Howard Dean ind i kampen om at blive Det Demokratiske Partis præsident kandidat. Mitch Kapor er bedst kendt for at stiftet softwarehuset Lotus og siden salget til IBM, at have arbejde for at bruge IT og internet til aktiv politiske aktivisme.

Lad os sprede den politiske entusiasme og teknologiske bølge til Europa generelt og Danmark i særdelseshed - NU.

17.05.04 - SiliconValley.com - Dan Gillmor: Ex-Dean aide gets new life in valley

CivicSpace Labs

Cheferne ud på gaden og mærk verden

Europæiske ledere er for alvor begyndt at forlade kontorerne og arbejde på farten. En undersøgelse lavet for Intel, viser at 74 procent af Europas chefer ikke længere tænker på kontoret fra 8 til 17, når de tænker arbejdsdage.

De er på farten og føler sig allerede med dagens teknologi mindst lige så produktive, mens de mærker på verden, som de tidligere var på kontoret. 82 procent anvender en bærbar pc og ser iøvrigt frem til at få rullet trådløse hotspot ud over hele Europa.

Det er godt men også på høje tid, at cheferne går på gaden og mærker på verden. For Europas ledere har som kollegerne i USA travlt med at udtænke og finde markeder for de opgaver, som vi skal leve af i en fremtid, hvor både traditionelle industrijob og IT-arbejdspladser flytter til lande med kvalificeret arbejdskraft og lavere løn.

Der skal tænkes og arbejdes både hårdt og hurtigt. Udbredelsen og anvendelsen af teknologi kan få stor betydning i den proces. Mobiliteten er bare et eksempel på, hvordan vi kan bruge teknologien til at kortslutte traditionelle dimensioner som tid og sted i vores arbejde.

Hvis vi tør. Det tyder undersøgelsen fra Intel på, at Europas ledere gør.

11.05.04: The Register: European workers take to the streets

Google ér den næste bølge
Den næste bølge er altid på dagsordenen i debatten om informationsteknologi. Google har for længst cementeret sit navn som progressiv leverandør af software og søgeservice på internettet og er blevet et fænomen.

Men meget tyder på at Google ér den næste bølge.

I 1990-erne udviklede Microsoft produkter og en forretningsmodel, der gjorde pc'en til nøgleteknologien i IT-udviklingen. Dermed banede Microsoft først indirekte og siden for fuld skrue vej for det brugerorienterede internet vi kender i dag.

Selvfølgelig har mange andre virksomheder i branchen spillet vigtige roller i den udvikling. Men Microsoft har uden tvivl sat kursen - teknologisk såvel som forretningsmæssigt.

Udover den næste bølge er den globale IT-branches iagttagere altid på jagt efter den næste Microsoft. Altså en virksomhed der kan levere nøgleteknologi og blive et husholdningsmærke over hele jorden samtidig med, at de gør stiftere, medarbejdere og aktionærer stinkende rige.

Googles teknologi er allerede husholdningsmærker for de fleste internetbrugere, når de skal finde rundt på internettet. Seneste numre i produktkataloget er Blogger-tjenesten, der gør det muligt at publicere mikromedier som Indsigt.nu på internettet både nemt og gratis samt senest lanceringen af 1 gigabyte gratis e-mail konto.

Søgeresultater er annoncer
Forretningsmodellen er den samme for produkterne:

Annoncørerne betaler for at annoncere i forbindelse med bestemte søgeord eller som i tilfældet med Gmail ved, at søgemaskinen kortlægger ordene i de mails der findes på kontoen og målretter reklameindholdet efter det. Den måde at tjene penge på giver allerede nu og vil i fremtiden give endnu mere debat.

Men Google er i gang med at designe og indføre fremtidens databehandling. Internetbaserede serviceprodukter, der lagrer store mængder data og gør det nemt for brugerne at finde dem ved hjælp af intelligente søgninger. Efterhånden vil nogle af produkterne uden tvivl slippe af med reklamerne gennem ren brugerbetaling.

Så Google kandiderer uden tvivl også til titlen som den næste Microsoft. Men med et menneskeligt ansigt.

Det er Googles netop annoncerede børsnotering et godt eksempel på. Det er den første større børsnotering af en amerikansk IT-virksomhed, siden dot.com boblen brast i marts 2000 og efter de mange skandaler om grådighed og svindel, der har præget amerikansk erhvervsliv de seneste år.

Stiftere chokerer finansverdenen
Sergey Brin and Larry Page der regnede de første formler ud til søgemaskinen og stiftede Google på deres kollegieværelser har overrasket finansverden, ved at udbyde aktierne i en auktion og dele dem i to klasser. Auktioner er meget usædvanlige i amerikanske børsnoteringer, fordi det ikke giver investeringsbankerne kontrol over salget.

Opdelingen i to klasser er helt uhørt fordi, det er direkte imod princippet om, at alle aktier er lige meget værd, når det gælder stemmeret og indflydelse over selskabet. Men Google-stifterne har altså valgt at ville bevare kontrollen med selskabet og alene bruge børsnoteringen til at rejse risikovillig kapital uden indflydelse.

Googles model udlægges som stifternes ønske om at bevare ansvaret og undgå skandaler. En interessant vinkel på diskussionen i Europa, hvor stærke kræfter helt ønsker at fjerne muligheden for flere aktieklasser.

03.05.04: CNet News: Google: The latest developments

07.05.04: CNet News.com: The essence of Googlism