Søg i denne blog

3.1.14

Tillykke med de 265 år

Berlingske fejrer 265 års fødselsdag - 265 år er jo ingen alder. Det er sejt, at Berlingske er blandt verdens ti ældste aviser og dermed en global kulturbærer af journalistikken.
I lederen hyldes bogtrykker Berling som den visionære iværkstætter, der skabte et medie, som allerede fra starten i 1749 definerede moderne journalistik. Men realiteten er jo også, at forretningsmodellen med journalistiske artikler finansieret af læsere og annoncer først for alvor blev udfordret af markedet igen cirka 250 år efter Berling startede avisen.
Både radio og TV har givet avisen konkurrence undervejs - men slet ikke noget der kunne ændre ved forretningsmodellen. Det gør internettet.
Berlingske kæmper bravt for journalistikken og forsøger at få kvaliteten til at strække på alle platforme. De seneste år har Berlingske stået forrest i den kamp på det danske mediemarked.
Men Danmark er et lille land. Og medievirskomheder kan sjældent levere det afkast af en investering, som aktionærerne i erhvervslivet anno 2014 ønsker sig. Derfor er der stadig brug for en nytænkning af forretningensmodellern i danske medier, hvis der også skal være en markant dansk kulturbærer af journalistikken om 265 år.

Ingen kommentarer: