Søg i denne blog

10.6.11

Provokationens svære kunst

Provokationen er en svær disciplin.

Internettet er godt i gang med at bryde det globale mediemonopol. Mennesker over alt i verden giver deres mening til kende fra demokratikampen i Mellemøsten til modetips i Velfærdsnorden.

Det er fantastisk. Mangfoldigheden blomstrer og skaber ægte ytringsfrihed. Alle skal kunne sige, hvad de vil, hvis de vil tage konsekvensen af deres ytringer – selvom de er tænkt som provokationer.

En 37-årig mand er ved retten i Glostrup blev idømt 30 dages fængsel for at have fremsat følgende trussel på Facebook mod sin eks-kone: ”Jeg slår dig ihjel, dit svin. Bare vent”.

Trusler er trusler. Uanset hvor de er fremsat. Også i en provokation.

Miralces direktør Mogens Nørgaard truede i et brev/mail til politiet, med at køre ind i mængden af strejkende blokadevagter ved CSCs nordisk hovedkvarter i Valby. Som Politiken beskriver var truslen et nødråb, fordi det tilstedeværende politi ved blokaden tilsyneladende ikke gør noget ved, at de strejkende spytter, slår og truer de medarbejdere fra Mogens Nørgaards virksomhed Miracle, som arbejder hos CSC under strejken.

I kommentaren under Computerworlds dækning af sagen fremgår det, at strejkeledelsen nu har indskærpet overfor deltagerne, at de ikke må begå hærværk, vold eller drikke alkohol under blokaden. Så Mogens´ provokation har tilsyneladende virket i et vist omfang, og jeg har er sikker på at Mogens er villig til at tage sin straf for at fremsætte trusler om vold og gå hele vejen til højeste instans for at prøve afgørelsen.

Konsekvenserne
Konsekvenserne af, at provokationen bliver argumentationen, viser sig hurtigt. Blandt andet i trusler som Mogens Nørgaard har modtaget efter sin egen trussel/provokation. Diskussionen om politiets håndtering blokaden i Valby bliver ikke nemmere af, at Politiforbundet økonomisk støtter parterne på den ene side af konflikten.

Det er trist at følge udviklingen i denne her konflikt, når man som jeg grundlæggende er tilhænger af aftalemodellen mellem arbejdsmarkedets parter. Den har eksisteret lige så længe, som vi har haft civiliserede forhold på arbejdsmarkedet. Og skønheden ligger i, at både arbejdsgivere og arbejdstagere på lige fod kan mødes og forhandle.

Men i de seneste 25 års samfundsudvikling har begge parter forsømt at modernisere organisationer, aftaler og sanktionsmuligheder, så de matcher en langt mere individorienteret, teknologisk og global virkelighed. Konsekvensen er, at en uundgåelig og moderne konflikt, som den PROSA og CSC skal løse, ultimativt skal udkæmpes med forældede våben.

Øv
Så jeg forstår i den grad Mogens’ frustration. Og jeg er rigtig ked af, at Mogens ikke har kunnet råbe os op i medierne på anden måde end gennem provokationen. For det er en svær kunst.

Se bare Jokerens nu lukkede blog for modemagasinet Cover eller Lars von Trier i Cannes.
Send en kommentar