Søg i denne blog

29.6.11

Fjordbanken, DSB og den skræmmende skrøbelighed

Markedsøkonomi og demokrati. Størrelser vi er blevet vant til at tage for givet og betragte som de stærke grundpiller, vores samfund hviler på. Men et nedslag i denne midsommeruges historier afslører, hvor skræmmende skrøbelig fundamentet er.

De tilsyneladende solide grundpiller krakelerer lidt, hver gang en kombination af dårlig ledelse og tilfældighedernes ugunst afslører et nyt sammenbrud i en af markedsøkonomiens eller demokratiets institutioner. Er der blot tale om kulisser?

Fjordbank Mors er endnu et dansk bankkrak, som er resultatet af en oppustet økonomisk konstruktion, hvor banken på Limfjordens perle via den ejende fond har lånt sig selv ansvarlig kapital. Kapital som er grundlaget for at kunne låne penge ud til blandt andet kæmpe landbrugsfirmaer, hvis dårlige økonomi, nu trækker Fjordbank Mors helt ned.

DSB First slap for konkurs, fordi staten nu kræver en kontrolleret afvikling. Men projektet, der skulle vise, at DSB kunne drive udenlandsk togtrafik i stor skala var åbenbart en kulisse, der kun blev holdt oppe af lån fra det offentligt ejede aktieselskab.

Både Fjordbank Mors og DSB First er skræmmende eksempler på, hvor let det er ryste fundamentet under os, hvad enten motiverne er ondsindede ønsker om egen vinding eller – næsten endnu værre – manglende lederevner. Jeg er langt fra tilhænger af, at alting skal være på det jævne og skomageren skal blive ved sin læst.

Intelligens, engagement og handling 
Men omvendt accepterer jeg, at det er alle de ”små” ting (som både Fjordbank Mors og DSB First jo altså er i tidens fylde) der skaber helheden og ikke omvendt. Markedsøkonomien, demokratiet og dermed velfærdsstaten er først og fremmest truet af alle disse ”små” hændelser som tilsammen underminerer vores samfund. Og alle de små hændelser er skabt af vores egen intelligens, engagement og handling – hver eneste dag fra vi står op til vi går i seng.

Det er værd at tænke over, mens en arbejdsgruppe under International Commission on Stratigraphy seriøst overvejer at give tiden fra år 1800 og frem navnet Antropocæn eller ”Menneskets nye tid.” Selvom vi kun har været her godt en 500.000 år ud af  klodens cirka 4,6 milliarder år lange historie, så er mennesket blevet planetforandrende og allerede afgørende for, hvordan jordens udvikling  vil være i tusindvis af år.

Både Information og The Economist har fremragende artikler om emnet.

Så spørg ikke, hvad planeten kan gøre for dig? Men hvad du kan gøre for planeten? Allerede i dag!
Send en kommentar