Så brast databoblen endelig: Lad os så få ryddet op

Således endte vores blåøjede omgang med personlige data; forhåbentlig: Den fortsatte udvikling i sagen om misbrug af data fra Facebook-konti til analysearbejde og påvirkning af demokratiske processer samt valg i Storbritannien og USA kan blive et vendepunkt, hvis vi indser og handler på, at håndtering af data handler om moral og at de etiske valg har store konsekvenser. Med hjælp fra Etisk Råd og Brian Mikkelsens dataetik-eksperter kan vi kommen videre:

Så eksploderede boblen af god vilje og håb om, at Facebook og Mark Zuckerberg kunne styre vores blåøjede omgang med personlige data. Alvoren understreges af de fortsatte beskrivelser af centrale amerikanske og britiske magthaveres finansiering og design af Cambridge Analyticas misbrug af data fra millioner af Facebook-konti til at påvirkning af demokratiske processer.

Følg udviklingen og få baggrunden her hos The Guardian, som efter min mening har haft den bedste dækning af udviklingen til nu.

Det bliver svært at placere skylden for vores beruselse i at fylde Facebook og alle mulige andre digitale services' datacentre med vores personlige data. Vi har fået masser af værdi i form af vedligeholdelse af sociale kontakter, adgang til nyheder og indsigt i samfundet, viden om vores fysiske aktiviteter og almene sundhed samt i den mere kuriøse afdeling underholdning i form af at vide for eksempel, hvilken karakter i Badehotellet vi er.

Vi vidste det jo godt

Men de seneste år har vi også godt været klar over, at den blåøjede omgang med personlige data ikke var bæredygtig. Men præcis, hvad truslen er, har været svært at sætte fingeren på. Med afsløringerne af de ultrakonservative kræfters udnyttelse af vores naivitet i The Cambridge Analytica Files har vi fået syn for sagen. Og jeg er sikker på, at der ligger lignende afsløringer fra andre politiske og kommercielle vinkler og venter lige under overfladen.

Så lad os bruge lejligheden til at få ryddet op. De amerikanske politikere er de eneste, der lige nu kan give Facebook et rap over nallerne, fordi selskabet allerede i 2015 skulle være kommet frem med den viden, der eksisterede om misbruget. Vi skal til gengæld bruge databoblens endeligt til at handle.

Selv hvis vi sletter vores konti og forlader Facebook ligger der stadig profiler og data, som uden tvivl kan bruges med ond vilje til alle mulige aktiviteter. Så vi kunne jo starte med IKKE at bruge Facebook en måned fra 1. april, bare for at ryste træet. Samtidig så kan vi jo alle få ryddet op på kontoen: Gennemgå likes og venner, så vi få gennemtænkt samt slettet - kærligt men målrettet.

Fut under ministerens dataetik-eksperter

Nationalt har erhvervsminister Brian Mikkelsen lige inden databoblen brast etableret en ekspertgruppe om dataetik:

"De skal blandt andet se på, hvordan danske virksomheder kan gøre ansvarlig dataanvendelse til en konkurrencefordel. Det sker som led i regeringens strategi for Danmarks digitale vækst."

I lyset af de seneste afsløringer om Cambridge Analytica Files bør denne ekspertgruppe få noget fut på og lige lægge spørgsmålet om konkurrencefordele på hylden et øjeblik. De kan starte med at læse chefredaktør Lisbeth Knudsens leder i Mandag Morgen: "Det er tid til et Dataetisk Råd".
Titlen i sig selv siger, hvad der skal ske. Men læs artiklen, den sammenfatter på forbilledlig vis problemstillingen gennem spørgsmålet:

"Vi har data til overflod i vores digitale samfund. Men hvem ejer dem, og hvordan skal de bruges?"

Personlige data skal være ukrænkelige

I min optik tilhører personlige data, det enkelte menneske; og ejendomsretten til disse personlige data skal aldrig kunne overgives eller sælges; hvorimod retten til anvendelse skal kunne sælges, overgives og trækkes tilbage på fair vilkår.

Der ligger en politisk opgave i at gøre vores personlige data ukrænkelige som vores ejendom og ytringer er det. Først da vil vi få den etiske diskussion om data, som er nødvendig både for at skabe digital sikkerhed for det enkelte menneske og et velfungerende marked for anvendelse af data.

Etisk Råd bakke op om Dataetisk Råd

Gorm Greisen og Bolette Marie Kjær Jørgensen, der er henholdsvis formand og næstformand for Det Etiske Råd bakker i en kommentar hos Mandag Morgen op om Lisbeth Knudsens forslag om et Dataetisk Råd. Så lad os komme videre i den retning, formanden og næstformanden for Det Etiske Råd skriver blandt andet:

"Etisk Råd kan beskæftige sig med det, der falder indenfor sundhedsvæsnet som er Rådets mandatområde, og vi stiller os gerne til rådighed for en dialog der omfatter andre områder."

Da det Etiske Råd blev skabt i 1987, var det som en reaktion på noget af det vildeste man kunne forestille sig mennesket kunne finde på: Reagensglasbørn. Det første reagensglasbarn blev til i 1984 og "debatten om reagensglasmetoden førte til oprettelsen af et etisk råd til rådgivning af Folketinget og offentlige myndigheder, og til at understøtte en offentlig debat i befolkningen om forskningens muligheder på sundhedsområdet med nye bio- og genteknologier.

I forbindelse med Rådets etablering blev også Folketingets Udvalg vedrørende Det Etiske Råd oprettet.

I 2004 blev Rådets arbejdsområde udvidet til også at omfatte den bio- og genteknologiske udvikling inden for natur, miljø og fødevarer."

Infrastruktur for moraldebat

Vi har altså i kernen af vores demokrati en infrastruktur til at facilitere moraldebat – med lovgivning, Folketingsudvalg og det hele.

• Hvis der bliver arbejdet med en revision her, så vi etablerer en lov om De Etiske Råd
• og den nuværende "Lov om Det Etiske Råd" ord for ord bliver til "Lov om Det Bio- og Sundhedsetiske Råd".
• Så er der plads til en tredje lov om "Det Dataetiske Råd"

Loven om "De Etiske Råd" skal naturligvis give rammerne for, hvordan disse uafhængige etiske råd skal arbejde med input fra såvel eksperter som lægfolk i rådgivningen af og diskussionen med beslutningstagere både de valgte og borgerne.

Dataetik bliver heller ikke det sidste emne

For hverken diskussionen om genteknologi, eller datahåndtering bliver de sidste etiske og filosofiske emner, som radikalt kan ændre menneskehedens udvikling og planetens historie. I hele træskolængder har der været liv på jorden i 4,5 milliarder år. Mennesket har været en del af den fest i blot 10 millioner år.

Alligevel er der lige nu en diskussion i gang i International Union of Geological Sciences, som skal fastslå, hvorvidt en ny geologisk tidsalder initieret af menneskets bedrifter – Anthropocene – skal dateres til starten af landbrugssamfundet for 12.000 til 15.000 år siden eller til Projekt Trinity – testen af verdens første atombombe 16. juli 1945.

I sig selv et interessant spørgsmål om, det er menneskets evne til

at udvikle teknologier, som kunne skalere fødevareproduktionen og dermed menneskehedens overlevelse i overlegent antal, eller evnen til at smadrer det hele, der definerer den geologiske periode, hvor mennesket bedrifter kan måles på planetens fysik. Som det altså videnskabeligt er bevist, at man kan, selvom de geologiske skift normalt måles i millioner af år.

Mennesket er en særdeles agil livsform på planeten. Og i den rigeste del af verden er det vores pligt at bruge den mulighed vi har for at træffe moralske valg og debattere beslutningerne i etiske diskussioner.   

Jeg ønsker mig åndelig rørlighed

Åndelig rørlighed er forudsætningen for, at vi som mennesker kan forandre. Og vi skal forandre; nu og i al evighed. Defor vil jeg heller ikke være i øjenhøjde med dem, der skal lede landet. Jeg vil se op til dem! Jeg vil have, at de skal rage op i mængden og være klogere og mere visionære end jeg selv og gennemsnittet.

I "artikelbunken"  lå dette interessante interview med Kim Brinckmann, som er vicedirektør for forskning og innovation på Københavns Universitet:

B.dk 04.12.17

 Jeg helt enig i argumentet:

..."jeg vil ikke være i øjenhøjde med dem, der skal lede landet. Jeg vil se op til dem! Jeg vil have, at de skal rage op i mængden og være klogere og mere visionære end jeg selv og gennemsnittet. I dag er det modsatte tilfældet: Hver gang, en politiker skal forklare noget, der rummer et ord med halvlangt lixtal, stopper han op og siger »undskyld, men nu bliver det lige en smule teknisk.« Det er ikke bare en nedvurdering af os, der lytter med. Det er fordummende for den politiske debat."

Vi skal være nysgerrige og videbegærlige for at sikre den åndelige rørlighed som er forudsætningen for den beslutningskraft, som vi er forpligtigede til at udvise som borgere i et markedsdrevet velfærdsdemokrati.

Det er vores eget ansvar: Ikke politikernes, ikke embedsmændendes, ikke virksomhedsledernes, ikke mediernes, ikke skolernes ... men vores egen evne til at udnytte friheden, velfærden og teknologien til at tage et tigerspring.

Hvorfor skal vi tage et tigerspring? Fordi vi har midlerne, evnerne og teknologierne til at skabe samfund, organisationer og virksomheder der gør det muligt ikke bare at overleve på men udvikle livet på planeten. 

To do listen findes her:

Digitalisering er midlet ikke målet

Digitaliseringens paradokser: Når det værste, du kan gøre, er at bruge din sunde fornuft. Så har vi fået den største frihed og et ligeså stort ansvar. Det handler om lederskab – personligt og i organisationer, virksomheder og samfund. Designtænkning og -ledelse er gode værktøjer.

Kernen i den digitale transformation er ikke de digitale teknologier, men vores beslutninger om at anvende dem og valg af måder at anvende dem på. Derfor skal vi undgå at bruge den sunde fornuft, der får os til at tænke konventionelt og male indenfor rammerne.

Det er i modet til at ændre retning og prøve noget nyt, forandringen og dermed udviklingen ligger. Og sådan har det altid været! Så digital transformation er vel bare buzz og gammel vin på nye flasker?

Nej; for hvor det hidtil har taget måneder eller år at finde ud af, om forandringerne i kølvandet på de modige beslutninger faktisk gav gode resultater og skabte værdi – uanset hvordan værdien måles. Så kan vi nu anvende data tæt på realtid til at understøtte de modige beslutninger og efter timer, dage eller uger se konturerne af den værdi som forandringen skaber.

Realtid er omdrejningspunktet

Når vi kan producere data i uanede mængder og indsamle data, transportere data, bearbejde data og analysere samt anvende data meget tæt på realtid. Så kan vi tillade os at fejle hurtigt fordi vi kan korrigere og træffe en ny beslutning. På den måde er vi godt på vej til at nå et mål uden at styre entydigt efter det og dermed håndtere planlægningens paradoks: ”Det er vigtigt at have et mål, som man ikke skal styre efter”.

Planlægningens paradoks er et af de fem paradokser i bogen ”Digitaliseringens paradokser – 12 virksomheders erfaringer med hastige forandringer” hvor Søren Schultz Hansen og jeg selv har arbejdet med de forandringer og den dynamik, som direkte eller indirekte er fulgt i kølvandet på digital transformation i 12 organisationer.

Kolding Kommune er en af virksomhederne i bogen. Den østjyske kommune har siden 2012 haft en vision om at bruge designtænkning i arbejdet med at lede og udvikle kommunen. Når store it-virksomheder som SAP og IBM åbner innovationscentre, så er innovationsarbejdet gennemsyret af designtænkningens ideer.

Hvad er designtænkning og -ledelse?

”Designtænkningen er et sæt af redskaber og en metodisk anvendelse af prototyper og høj fejltolerance til at inddrage brugerne i løsningerne, hvad enten det er politik, processer konkrete produkter. Designledelse indgår også direkte i Kolding Kommunes ledelsesgrundlag, hvor en af grundideerne, om empati med brugerne beskrives: ”Det er i mødet med andre, at vi bliver klogere og får gode ideer. Den gode interaktion indebærer, at vi er nysgerrige og dyrker den sociale kontakt.” Det samme gør høj fejltolerance, står der i kommunes ledelsesgrundlag: ”Mod – forstået som risikovillighed, at prøve noget andet, at indrømme og lære af sine fejl – bliver herved værende værdier for ledelse.”

Undgå sund fornuft og håndter data i realtid

Designtænkning og -ledelse er værktøjer der udfordrer konventionel tænkning og bliver et alternativ til forudsigelser og forventninger; gør det muligt at undgå den sunde fornuft. Designtænkning og -ledelse er også værktøjer der gør det muligt at operationalisere de hastige beslutninger som anvendelse af data i realtid giver.

Alle organisationer har et ansvar for at investere og arbejde med den digitalisering som skaber en digital infrastruktur, der gør det muligt at udnytte data i realtid. Og alle organisationer har et ansvar for at arbejde med de værktøjer og det lederskab, der gør det muligt at realisere værdien af investeringerne: Frihed - i form af produktivitet og innovation – både på det personlige, organisatoriske og samfundsmæssige plan.

Ditaliseringens paradokser: Disruption i virkeligheden

Der er brug for at fokusere på processer og effekter af den digitale transformation: Vores nye bog beskriver digitaliseringens paradokser gennem 12 danske lederes erfaringer med hastige forandringer af produktion, organisation og ledelse.

Første halvår af 2017 blev både et dansk opgør med disruption-diskussionens mest brugte eksempel: Uber, men også introduktionen af statsministerens partnerskab for Danmarks fremtid: Disruptionrådet. Gode billeder på, at tyngdeloven og den politiske virkelighed stadig gælder, selvom man har ny teknologi og nye forretningsmodeller som grundlag, men også at diskussionen og udfordringer på arbejdsarbejdet og udviklingen af vores velfærdsdemokrati er reel og nu er en del af den politiske dagsorden.

Men et sted mellem de to yderpunkter:

• Forventningen om en global samfundsrevolution og stor velstand drevet af teknologisk disruption.
• Frygten for, at den samme disruption fører til massearbejdsløshed og armod for store grupper af mennesker.

Et sted derimellem har den digitale transformation været i gang længe i virksomheder og offentlige organisationer. Der bliver investeret i nye teknologer som cloudløsninger, analytics/bigdata, mobilitet og samarbejdsteknologier; Internet of Things bliver til virkelighed – ikke som del af en stor forkromet masterplan, men fordi alle virksomheder og organisationer skal udvikle sig for at forblive relevante i den globale konkurrence.

Teknologien giver mulighed for helt nye processer

De teknologiske muligheder gør det til gengæld muligt at forandre processer i et omfang og med en hastighed, som det aldrig har været muligt før. Det er den hverdags-disruption, som Søren Schultz Hansen, der er selvstændig erhvervsforsker og jeg selv satte os for at få et indblik i for halvandet år siden. Siden har vi besøgt og talt med topfolk hos:

B&O PLAY, MobilePay, McDonald’s, EY, Galecto Biotech, Kanda, Thürmer Tools, VOLA, Region Hovedstaden, Kolding Kommune, Aalborg Kommune og Statsforvaltningen. Det blev til de 12 cases, som er fundamentet i bogen DigitaliseringensParadokser, der udkommer på DjøfForlag den 29. august.

Søren Schultz Hansen har i sin private forskningsvirksomhed Aargang 2012 studeret den første ægte generation af digitale indfødte, som blev 18 i 2012 og beskrevet resultaterne i bøgerne Aargang 2012 samt DigitaleIndfødte på Job. Og netop de digitale indfødtes entre på arbejdsmarkedet og direktionskontorerne er en vigtig faktor i den hverdags-disruption som forandrer dansk erhvervsliv lige nu.

Selv har jeg tæt på 25 års erfaring med at iagttagere, beskrive og rådgive om informationsteknologi og digitalisering. Som Research Director hos IDC Nordic arbejder jeg tæt på netop det, vi kalder 3. platforms teknologier og de innovationsacceleratorer, som kunstig intelligens, 3D print, Internet of Things samt virtual og augmented reality, som også direkte og indirekte er drivkræfter i bogens eksempler.

Digitaliseringens paradokser

Så det er selvfølgelig tilgængelige teknologier og nye generationer af medarbejder, som er digitalt indfødte og stiller nye krav, der gør det muligt at flytte IT fra at være projekter til at være en proces, som altid skal være på plads ligesom finansiering og bemanding. Men i mødet mellem en gammel, industriel verden og en ny, digital virkelighed opstår nogle paradokser. I bogen kalder vi dem digitaliseringens fem paradokser:

• Planlægningens paradoks:
  Det er vigtigt at have et mål … som du ikke skal styre efter.
• Produktets paradoks:
  Hvis produktet er færdigt, er det forkert.
• Specialiseringens paradoks:
  Vi har mere brug for specialiserede kompetencer end nogensinde … vi ved bare ikke hvilke.
• Loyalitetens paradoks:
  For at skabe loyalitet, skal du ikke forsøge at fastholde.
• Fornuftens paradoks
  Det værste du kan gøre, er at bruge din sunde fornuft.

Paradokserne er synlige i alle bogens casehistorier og er rammen for vores beskrivelse af den digitale verdens ledelsesudfordringer og løsninger. Netop ledelsesudfordringerne og løsninger bliver i det videre arbejde med digital transformation og konsekvenserne af disruption – både i Partnerskabet for Danmarks Fremtid og i samarbejdsudvalg i virksomheder og organisationer over alt i erhvervslivet.

DigtaliseringensParadokser kan bestilles her.

Finans-it blomstrer i Norden; men Silicon Valley bliver vi ikke

Nordens Fintech-organisationer skal tænke nyt, hvis den blomstrende udvikling af finans-it skal nå længere end Norden eller som rene opkøb. Nok findes de digitale ideer i Norden, men vi mangler et globalt finanscenter. Nye forretningsnetværk er en del af løsningen.

Nyhedsbrevet #fintech fra Financial Times bæres i denne uge af en artikel med overskriften ”Nordic flair flourishes again.” Den er er skrevet af Laura Noonan, der dækker investment banking for det globale business medie.

Hun er fascineret af, at den nordiske digitaliseringstradition, der allerede har sat global dagsorden med virksomheder som Nokia og Skype, nu ser ud til at blomstre igen med en ny digital art: Finans-it. Hun eksemplificerer med Danske Banks Mobile Pay og MobileLife samt Saxo Banks udviklingsarbejde.

Den første er Danske Banks mobile transaktionsapp, som ifølge hendes oplysninger anvendes af 70 procent danske voksne. Den anden vil digitalisere opgaven i forbindelse med handel af fast ejendom, så arbejdet med en handel nedbringes fra 820 minutter til 80 minutter. Saxo Bank fremhæves for udviklingsarbejdet med at effektivisere virksomheders transaktioner på tværs af grænser.

De 16 hottest fintech startups
Laura Noonan henviser blandt andet til artiklen ”The 16 hottest Nordic fintech startups,” fra Business Insider. Men den aktuelle vinkel er en rapport fra finanshuset Citi, der har haft analytikeren Ronit Ghose på fact finding i Norden.

Han siger til #fintech, at succes avler succes, så infrastruktur og forretningsmiljøet samt den digitale kultur er vigtig. Nyhedsbrevet illustreres af to grafiske illustrationer, som fortæller, at blot 2 ud af 10 i Norden ser filialen som den vigtigste kanal for bankforretning, mens de mest populære kanaler til bankforretning hos kunderne er web (67%), call center (48%), e-mail (41%) og mobilapp (37%).

Nordens styrker og svagheder for fintech
Uddannelsesniveauet og hele den offentlige digitaliseringsindsats trækker ifølge Ronit Ghose op, mens skattetryk og lovkrav til finanssektoren trækker ned, når det handler om at give underskoven af fintech i Norden en effektiv og bæredygtig vækstfremmer.

Norden mangler ifølge Ronit Ghose fra Citi den tiltrækningskraft som findes i London eller Silicon Valley. Og der når han ind til den virkelige udfordring for de organisationer, der arbejder på at udvikle og drive finans-it som for eksempel Copenhagen Fintech.

Bliver heller ikke Silicon Valley med fintech
Fintech vil heller ikke gøre, hverken København, Stockholm eller Oslo til Silicon Valley – ligesom hverken ERP, mobilteknologi eller spiludvikling har gjort det. Alene det faktum, at Norden ikke har globalt finanscenter, betyder at de helt store aktører ikke har et naturligt ærinde her.

Men det er heller ikke nødvendigt. Selvfølgelig skal Copenhagen Fintech kæmpe for, at Danmark producerer de bedst uddannede iværksættere, der med de bedste rammebetingelser kan starte virksomheder med finans-it i København eller i Spjald. Men her skal den traditionelle erhvervsudviklingstankegang stoppe.

Tænk nyt, tænk stort, tænk digitalt
Hjælp i stedet med at bryde den traditionelle vertikale tankegang i brancher – spræng værdikæderne og udnyt digitaliseringens muligheder for at skabe nye typer af forretningssamarbejder, der reelt løsriver sig fra vores sædvanlige opfattelse af tid og sted og udnytter digitaliseringens muligheder.

I forbindelse med produktionen af magasinet ”Vind Fremtiden – Det Intelligente Samfund” for Dansk Industri og Mandag Morgen, havde jeg fornøjelsen af at interviewe Philip Evans fra Boston Consulting. Han forestiller sig en udvikling, hvor der skal tænkes i nye typer af netværkslignende samarbejder mellem store og små virksomheder på tværs af, hvad vi i dag vil betragte som helt forskellige brancher:

”I stedet for at organisere erhvervslivet vertikalt i brancher, så skal forretningen organiseres horisontalt. I stedet for at fokusere på brancher og vertikaler, skal ledelsens strategiske arbejde løbende forbinde virksomheden med de relevante interessenter i netværket, uanset om det er i form af traditionelt køb og salg, partnerskaber eller andre samarbejder.”

Retningen er helt gal: Menneskesmugling og debat om danskhed

Alle alarmklokker ringer nu højt. Vi ser stadig flere symptomer på, at vi er på en helt gal retning i arbejdet med udviklingen af vores markedsdrevne demokrati. Der er kun en måde at stoppe flygtningestrømme og håndtere migration: Global forandring og udvikling. Tag FNs 17 Verdensmål alvorligt og brug de aktuelle 2025-forhandlinger som første skridt til for alvor at adskille økonomisk vækst og forbruget af ressourcer.

Danskere bliver nu dømt for menneskesmugling, fordi de valgte at hjælpe syriske flygtninge med et lift gennem Danmark fra den tyske til den svenske grænse. Forbrydelserne foregik i de septemberdage 2015, hvor landets ledelse (Hendes Majestæt Dronningens regering) ikke have leveret en løsning til at håndtere en massiv flygtningestrøm, som uhindret bevægede sig gennem EU. Derfor kunne denne samme regerings myndigheder (Politiet) ikke gøre noget seriøst.

Så selvom hjælpen til disse flygtninge er ulovlig fordi, det er myndighedernes opgave, så er det meget svært at se, hvorfor der ikke gives straffrihed af humanitære årsager. Min retsopfattelse krænkes af, at vi straffer mennesker, som hjælper andre mennesker, mens de rigtige menneskesmuglere, som sender flygtninge på livsfarlige rejser over Middelhavet og andre forfærdelige ruter, går fri.

DR: Overrasket og frusteret Zornig efter dom: Det er simpelthen så urimeligt

Samtidig ruller den evindelige debat om danskhed på en ny meget ubehagelig måde. Meningsdannere og politikere sår tvivl om politiske modstanderes danskhed, gennem et retorisk kneb om, at man ikke kender vedkommendes baggrund, ergo kan man ikke vide om de er danskere, har lavet noget med terrorister …. eller noget som helst andet fristes man til at skrive.

DR: Kulturminister om elevrådsformand: Jeg skal ikke vurdere, om han er dansk

Vi løser ingen problemer, med mere mistænkeliggørelse og had som fører til beslutninger og handlinger, der udelukker mennesker med en bestemt overbevisning. Strømmen af flygtninge vil stige, for hver krig der blusser op i resten af verden. Og migrationsbølgen vil vokse – for selvfølgelig vil mennesker forsøge at skabe en bedre fremtid for sig selv og deres nærmeste, der hvor mulighederne er.

Der er kun én løsning
Der er kun én løsning: Skab ordentlige forhold for langt flere mennesker i verden.

Det er ikke så svært, som det lyder eller naivt. Danmark har faktisk selv sagt ja til at gennemføre FNs 17 verdensmål for bæredygtig udvikling frem til 2030. Det handler om at afskaffe fattigdom og fortstætte den positive spiral, som verden faktisk befinder sig i.

Udenrigsministeriet: Verdensmålene for bæredygtig udvikling

I mediedækningen af de igangværende forhandlinger om en 2025-plan for dansk økonomi lyder det som om, at verdens fremtid afhænger af, om der gennemføres topskattelettelser i Danmark eller ej. Men faktisk burde 2025-planen bruges som første officielle danske skridt mod at skille økonomisk vækst fra ressourceforbruget.

I sidste uge talte den amerikanske økonomiaktivist Jeremy Rifkin på en konference arrangeret af Dansk Erhverv. Jeremy Rifkin er optaget af at skabe en ny infrastruktur for mennesker, som fjerner den traditionelle sammenhæng mellem økonomisk vækst og vækst i ressoruceforbruget, når vi skal bygge samfund.

HuffPost: The Rise of the Internet of Things and the Race to a Zero Marginal Cost Society

Jeremy Rifkin mener faktisk, at vi har en god chance for at lykkes. Han ser tre tendenser som driver den udvikling:

• Digitalisering og anvendelsen af informationsteknologi
• Nye vedvarende energikilder som sol og vind.
• Nye transportformer som selvkørende biler, der mindsker det samlede behov for biler.

”Danmark er førende både, når det gælde anvendelsen af informationsteknologi og nye energikilder (vind). Vi forventer, at i gør noget for bruge den position til at komme endnu længere i omstillingen.”

Vi har brug for en seriøs politisk debat, som ikke kun foregår mellem de seriøse politikere på Christiansborg men også i medierne og blandt danskerne.

Lars Seier Christensens fornemmelse for hardware

Den brede anvendelse af kvantecomputere ligger ifølge Gartner mere end ti år ude i fremtiden. Men det er i disse år og måske præcis i disse måneder, at årelangt dansk forskningsarbejde om at udnytte kvantefotonik bliver til hardware i form af en chip.

Computerworld bragte i denne uge 2016-udgaven af Gartners såkaldte Hype Cycle for emerging technologies eller nye teknologier. Analysehusets hype cycle-format udemærker sig ved på én gang at kunne illustrere, hvor en given teknologi befinder sig på buzz-word skalaen, og hvor langt samme teknologi er fra at blive anvendt bredt.

Kvantecomputere er en af de teknologier, som endnu er langt fra at blive et rigtigt buzz-word, og samtidig ifølge Gartner først vil blive anvendt bredt om mere end 10 år. Men ikke desto mindre er det en teknologi, som er helt afgørende for den teknologianvendelse, som ligger på den anden side af den fjerde industrielle revolution.

Sparrow Quantum
Det har Lars Seir Christensen tilsyneladende set. I starten af sommeren investerede han et tocifret millionbeløb i den nyetablerede danske virksomhed Sparrow Quantum, som er stiftet af forskere fra Niels Bohr instituttet.

Det kom der både et godt indslag ud af i DRs TVA – som kan ses på YouTube – og en god detaljeret artikel på Københavns Universitets nyhedssider Nyheder.ku.dk.

Selvom Lars Seier Christensen i indslaget på TVA understreger, at investeringen er endog meget risikofyldt, så er han heller ikke bange for at pege på det enorme potentiale for hele menneskeheden i kvantecomputere. Og han har fat i den lange ende.

Tekstbogseksemplet på udvikling
Et solidt årelangt dansk grundforskningsprojekt giver banebrydende resultater, der kan kommercialiseres og indgå i nye udviklingsprojekter. Uanset hvilke praktikaliteter og udfordringer, der er på skyggesiden af den historie, så er det tekstbogseksemplet på udvikling.

Knapt en måned tidligere præsenterede EU Kommissionen et forskningsprogram på 7,5 milliarder kroner til udvikling af nye teknologier inden for kvantecomputere. Quantum Flagship er et af EU-samarbejdets tre supersatsninger på teknologiforskning, der skal bringe kvanteteknologien ud af laboratorierne og ind i virksomhederne gennem samarbejde mellem europæiske forskere og virksomheder … et godt eksempel kunne være Sparrow Quantum.

Forventningen til kvantecomputere
Forventningen til kvantecomputerne er, at kunne sætte turbo på den i forvejen hurtige databehandling vi kender i dag samt lette opbevaring og transport af data til gavn for digitaliseringen. Men drivkraften i forskningen er nok reelt udsigten til at kunne løse en række ligninger, som det i dag er umuligt at finde løsninger på – og dermed få svar på en lang række spørgsmål i kemi og fysik til gavn for videnskaben.

Det er med andre ord grundlaget for den næste digitale infrastruktur, som forskningsgruppen Kvantefotonik på Niels Bohr Instituttet i København er i gang med at definere. De har gennem ti års møjsommelig grundforskning bogstavelig talt tæmmet lyset til en enkeltfotonkilde, så de kan begynde at udnytte fotonerne efter det såkaldte kvantemekaniske superpositionsprincip.

Partikler kan være to steder på én gang
Populært sagt betyder det, at kvantepartikler som fotoner kan være to forskellige steder på en gang. Derfor kan de bruges til at håndtere informationer i qubits, der både er 0 og 1 på en gang; hvor vi i dagens computere bruger transistorer, som håndterer informationer i bits, der er enten er 0 eller 1.

Søren Stobbe, der er lektor i kvantefotonik og administrerende direktør for Sparrow Quantum sagde i maj til Nyheder.ku.dk:

”Udviklingen af en pålidelig enkeltfotonkilde er et første skridt mod en fremtid, hvor fotonisk kvanteteknologi kan finde anvendelse indenfor for eksempel kvantesimulatorer, ubrydelig kryptering eller måske ovenikøbet et kvantebaseret internet. Vi håber i de kommende år at samarbejde med andre forskere om at udvikle løsninger baseret på fotonteknologi – løsninger som tilsammen kan revolutionere den måde, vi bruger informationsteknologi på.”