Således endte vores blåøjede omgang med personlige data;
forhåbentlig: Den fortsatte udvikling i sagen om misbrug af data fra Facebook-konti
til analysearbejde og påvirkning af demokratiske processer samt valg i
Storbritannien og USA kan blive et vendepunkt, hvis vi indser og handler på, at
håndtering af data handler om moral og at de etiske valg har store konsekvenser. Med hjælp fra Etisk Råd og Brian Mikkelsens dataetik-eksperter kan vi kommen videre:
Så eksploderede boblen af god vilje og håb om, at Facebook
og Mark Zuckerberg kunne styre vores blåøjede omgang med personlige data. Alvoren
understreges af de fortsatte beskrivelser af centrale amerikanske og britiske magthaveres
finansiering og design af Cambridge Analyticas misbrug af data fra millioner af
Facebook-konti til at påvirkning af demokratiske processer.
Følg udviklingen og få baggrunden her hos The Guardian, som efter
min mening har haft den bedste dækning af udviklingen til nu.
Det bliver svært at placere skylden for vores beruselse i at
fylde Facebook og alle mulige andre digitale services' datacentre med vores
personlige data. Vi har fået masser af værdi i form af vedligeholdelse af
sociale kontakter, adgang til nyheder og indsigt i samfundet, viden om vores
fysiske aktiviteter og almene sundhed samt i den mere kuriøse afdeling
underholdning i form af at vide for eksempel, hvilken karakter i Badehotellet
vi er.
Vi vidste det jo godt
Men de seneste år har vi også godt været klar over, at den blåøjede omgang med personlige data ikke var bæredygtig. Men præcis, hvad truslen er, har været svært at sætte fingeren på. Med afsløringerne af de ultrakonservative kræfters udnyttelse af vores naivitet i The Cambridge Analytica Files har vi fået syn for sagen. Og jeg er sikker på, at der ligger lignende afsløringer fra andre politiske og kommercielle vinkler og venter lige under overfladen.
Så lad os bruge lejligheden til at få ryddet op. De
amerikanske politikere er de eneste, der lige nu kan give Facebook et rap over
nallerne, fordi selskabet allerede i 2015 skulle være kommet frem med den viden, der eksisterede om misbruget. Vi skal
til gengæld bruge databoblens endeligt til at handle.
Selv hvis vi sletter vores konti og forlader Facebook ligger
der stadig profiler og data, som uden tvivl kan bruges med ond vilje til alle
mulige aktiviteter. Så vi kunne jo starte med IKKE at bruge Facebook en måned
fra 1. april, bare for at ryste træet. Samtidig så kan vi jo alle få ryddet op
på kontoen: Gennemgå likes og venner, så vi få gennemtænkt samt slettet -
kærligt men målrettet.
Fut under ministerens dataetik-eksperter
Nationalt har erhvervsminister Brian Mikkelsen lige inden databoblen brast etableret en ekspertgruppe om dataetik:
"De skal blandt andet se på, hvordan danske
virksomheder kan gøre ansvarlig dataanvendelse til en konkurrencefordel. Det
sker som led i regeringens strategi for Danmarks digitale vækst."
I lyset af de seneste afsløringer om Cambridge Analytica
Files bør denne ekspertgruppe få noget fut på og lige lægge spørgsmålet om konkurrencefordele på hylden et øjeblik. De kan starte med at læse chefredaktør Lisbeth Knudsens
leder i Mandag Morgen: "Det er tid til et Dataetisk Råd".
Titlen i sig selv siger, hvad der skal ske. Men læs artiklen, den sammenfatter på forbilledlig vis problemstillingen gennem spørgsmålet:
Titlen i sig selv siger, hvad der skal ske. Men læs artiklen, den sammenfatter på forbilledlig vis problemstillingen gennem spørgsmålet:
"Vi har data til overflod i vores digitale samfund. Men
hvem ejer dem, og hvordan skal de bruges?"
Personlige data skal være ukrænkelige
I min optik tilhører personlige data, det enkelte menneske; og ejendomsretten til disse personlige data skal aldrig kunne overgives eller sælges; hvorimod retten til anvendelse skal kunne sælges, overgives og trækkes tilbage på fair vilkår.
Der ligger en politisk opgave i at gøre vores personlige
data ukrænkelige som vores ejendom og ytringer er det. Først da vil vi få den
etiske diskussion om data, som er nødvendig både for at skabe digital sikkerhed
for det enkelte menneske og et velfungerende marked for anvendelse af data.
Etisk Råd bakke op om Dataetisk Råd
Gorm Greisen og Bolette Marie Kjær Jørgensen, der er henholdsvis formand og næstformand for Det Etiske Råd bakker i en kommentar hos Mandag Morgen op om Lisbeth Knudsens forslag om et Dataetisk Råd. Så lad os komme videre i den retning, formanden og næstformanden for Det Etiske Råd skriver blandt andet:
"Etisk Råd kan beskæftige sig med det, der falder
indenfor sundhedsvæsnet som er Rådets mandatområde, og vi stiller os gerne til
rådighed for en dialog der omfatter andre områder."
Da det Etiske Råd blev skabt i 1987, var det som en reaktion på noget af det vildeste man
kunne forestille sig mennesket kunne finde på: Reagensglasbørn. Det første
reagensglasbarn blev til i 1984 og "debatten om reagensglasmetoden førte til
oprettelsen af et etisk råd til rådgivning af Folketinget og offentlige
myndigheder, og til at understøtte en offentlig debat i befolkningen om
forskningens muligheder på sundhedsområdet med nye bio- og genteknologier.
I forbindelse med Rådets etablering blev også Folketingets
Udvalg vedrørende Det Etiske Råd oprettet.
I 2004 blev Rådets arbejdsområde udvidet til også at omfatte
den bio- og genteknologiske udvikling inden for natur, miljø og fødevarer."
Infrastruktur for moraldebat
Vi har altså i kernen af vores demokrati en infrastruktur til at facilitere moraldebat – med lovgivning, Folketingsudvalg og det hele.
- Hvis der bliver arbejdet med en revision her, så vi etablerer en lov om De Etiske Råd
- og den nuværende "Lov om Det Etiske Råd" ord for ord bliver til "Lov om Det Bio- og Sundhedsetiske Råd".
- Så er der plads til en tredje lov om "Det Dataetiske Råd"
Loven om "De Etiske Råd" skal naturligvis give rammerne for, hvordan disse uafhængige etiske råd skal arbejde med input fra såvel eksperter som lægfolk i rådgivningen af og diskussionen med beslutningstagere både de valgte og borgerne.
Dataetik bliver heller ikke det sidste emne
For hverken diskussionen om genteknologi, eller datahåndtering bliver de sidste etiske og filosofiske emner, som radikalt kan ændre menneskehedens udvikling og planetens historie. I hele træskolængder har der været liv på jorden i 4,5 milliarder år. Mennesket har været en del af den fest i blot 10 millioner år.
Alligevel er der lige nu en diskussion i gang i International Union of Geological Sciences, som skal fastslå, hvorvidt en ny geologisk tidsalder initieret af menneskets bedrifter – Anthropocene – skal dateres til starten af landbrugssamfundet for 12.000 til 15.000 år siden eller til Projekt Trinity – testen af verdens første atombombe 16. juli 1945.
I sig selv et interessant spørgsmål om, det er menneskets
evne til
at udvikle teknologier, som kunne skalere
fødevareproduktionen og dermed menneskehedens overlevelse i overlegent antal, eller evnen til at smadrer det hele, der definerer den
geologiske periode, hvor mennesket bedrifter kan måles på planetens fysik. Som det
altså videnskabeligt er bevist, at man kan, selvom de geologiske skift normalt
måles i millioner af år.
Mennesket er en særdeles agil livsform på planeten. Og i den
rigeste del af verden er det vores pligt at bruge den mulighed vi har for at
træffe moralske valg og debattere beslutningerne i etiske diskussioner.