Selvcensurens forbandelse

Så viste det sig jo, at udviklingsminister Søren Pind slet ikke er en et-gearet scooter, som Michael Jeppesen ellers så smukt havde beskrevet det på http://www.denfri.dk/. Den udlægning var jeg ellers helt enig i efter Søren Pinds udfald mod professor Klaus Haagen Jensen på Facebook.

Men nu har jeg læst Søren Pinds velskrevne kronik på JP.dk. Her argumenterer han for, at professoren i offentlig ret ved CBS efter ministerens mening har svært ved at adskille politik og jura i flere af de medier, hvor han bliver brugt som kilde.

Rigtige argumenter
Se det er jo rigtige og nuancerede argumenter, som kan bruges i en diskussion – i stedet for bare at råbe ”manisk medieliderlig”. Uanset om det er en lukket Facebook-gruppe eller ej, så er en del af ens integritet som minister vel, at alt hvad man siger skal kunne gengives – selv det man ikke vil have gengivet, skal kommunikeres med stil.

Den integritet burde vi jo alle have. Men som borgere i et markedsdrevet demokrati må vi forvente, at de mennesker vi udstyrer med mandat – enten politisk eller økonomisk er mennesker, der kan tage en dyb indånding og både rose og skælde ud på en ordentlig måde.

Hvis man kan kommunikere på en ordentlig måde, både når man er enig og uenig, så tror jeg heller ikke, at problemet med den såkaldte selvcensur bliver så stor. I øjeblikket kan man jo ikke læse ret meget opinionsstof uden at føle, at man udøver selvcensur fordi man ikke har lyst til bare konstant at køre i et enkelt gear – den vej eller den anden vej.

Argumentet der dræber debatten
Argumentet selvcensur er efterhånden blevet den nye debat-dræber på linie med, hvis du ikke er med os, er du imod os. Argumentet fastholder argumentationen i sort og hvidt og undertrykker ønsket om at diskutere nuancer og finde de mekanismer i en sag, der måske kan bringe nye aspekter ind og flytte diskussionen.

Vi har så hårdt brug for at kick starte seriøse debatter om alle de udfordringer vores velfærdssamfund og plagede planet har. Selvfølgelig skal hverken religiøse fanatikere eller andre mørkemænd kunne stoppe diskussionen med trusler eller for den sags skyld tåbelige handlinger. Men det nytter heller ikke noget at lade argumentet om selvcensur dræbe debatten, igen og igen.