Finanstragedien 2.0
Grækenland indtager i disse uger hovedrollen i Finanstragedien 2.0, der truer med at lægge landet i økonomisk ruin.
Europas økonomiske og monetær union spiller en anden hovedrolle, som redningsmanden der vakler mellem og lade et af medlemslandene falde ud af samarbejdet (som aldrig har haft en bund) og række hånden ud velvidende, at faren er overhængende for, at unionen selv bliver trukket med i nedturen.
Endelig er der skurkene – det globale finansmarked. Finansverden er tilbage i topform få måneder efter branchen var på hælene og bogstavelig talt ved at skabe global økonomisk nedsmeltning i Finanstragedien 1.0 efter grådigheden og spekulationen blev for stor. En krise der har efterladt lange køer af arbejdsløse og privatøkonomiske katastrofer.
Alligevel har finanshuse på det globale finansmarked lagt ansigterne i de rette folder og prædiker nu ekstrem mådehold hos grækerne og hurtig handling af de europæiske politikere, der for første gang skal håndtere en krise, der er livstruende for den fælles mønt. Men det klinger hult.
Grækenland ligger som de har redt – ingen tvivl om det. BBCs dækning fortæller historien kort og præcist i det lille galleri ”What went wrong in Greece?” Nemme lån, højt forbrug og en voldsom nedtur er en giftig cocktail, som man ikke kan advarer nok imod.
Nu er spørgsmålet så om det globale finansmarked vil sætte Portugal og Spanien under det samme pres. Hvad penge-branchen sagtens kan og skal gøre, hvis den store globale økonomi skal fortsætte som før, den samme globale finanssektor skabte finanskrisen.
Forhåbentlig kan ØMU-landene blive enige om en løsning, der sender den globale økonomis muskelhunde tilbage i kurven. Og når det er gjort, så er det vist på tide at få muskelhundene til lydighedstræning, hvis de ikke ligefrem skal kastreres!
28.4.10
15.3.10
En tudekiks til journalisterne - vi har brug for det
Med afsæt i artiklen "Investigations with Impact" fra American Journalism Review spurgte Dorte Toft i et twit søndag, om den model som The Huffington Post Investigative Fund bruger til at finansiere undersøgende journalistik er vejen frem - eller/og har vi brug for et ProPublica.org i Danmark?
Non profit journalism er lige nu et hedt emne i amerikanske journalistik. Med god grund for den traditionelle frie og uafhængige presse med stærke publicistiske traditioner er under pres, fordi den eneste reelle afhængighed modellen har - nemlig indtægter i form af betalende brugere eller annoncører - er under pres.
Brugerne vil ikke købe aviser eller betale for online-indhold. Og annoncørerne vil have trafik - store mængder af trafik fra købedygtige kunder - hvis de skal hoste op med noget der bare kommer i nærheden af annoncepriserne fra printmediernes storhedstid.
Der er med andre ord ikke råd til at finansiere gravegrupper og undersøgende journalistik. Så en fond, hvor filantroper bliver en slags mæcener, synes at være helt rigtig for "den ægte journalistik" af den slags der afslører de onde og redder de gode, så alle kan leve lykkeligt til deres dages ende.
Derfor ruller diskussionen frem og tilbage, om man nu kan holde de grimme kapitalister eller enkeltsags orienterede organisationer væk fra disse fonde, så journalisterne ikke bliver kompromitteret i arbejdet med at grave og afsløre.
Diskussionen er helt relevant, men afslører desværre også, hvor hurtigt diskussioner om journalistik bliver lidt for navlebeskuende. For det er ikke kun den undersøgende journalistik og gravegrupper, der mærker den økonomisk tørke. Tørken rammer al kvalitets journalistik til skade for udviklingen af vidensamfundet.
Så det er hele den publicistiske model der trænger til et redesign. Og non profit journalism kan godt være en del af løsningen - og det kan super kommerciel journalistik også.
Men journalisterne bør jages ud til kanten, så vi står ansigt til ansigt med vores værste fjende. Finansiering.
Herude bør vi så lære af advokater, revisorer og konsulenter. Hvis redaktioner kan organiseres som partnerskaber, hvor journalisterne selv er ejere og tager de forretningsmæssige beslutninger for egne midler, så kan partnerne på redaktionen jo selv vælge, om forretningen skal være non profit og kun bære lønninger og udvikling eller indrettes som en super kommerciel markedsføringsmaskine.
Men det vil være slut med at sidde henne i et hjørne og tude over, at der ikke er penge til dit og dat i journalistikken længere. Det er helt nødvendigt, at vi journalister selv tager et ansvar for finansieringen for at sikre udviklingen af høj kvalitet, hvad enten det er oplysning til borgerne om samfundet eller afslørende journalistik.
Med afsæt i artiklen "Investigations with Impact" fra American Journalism Review spurgte Dorte Toft i et twit søndag, om den model som The Huffington Post Investigative Fund bruger til at finansiere undersøgende journalistik er vejen frem - eller/og har vi brug for et ProPublica.org i Danmark?
Non profit journalism er lige nu et hedt emne i amerikanske journalistik. Med god grund for den traditionelle frie og uafhængige presse med stærke publicistiske traditioner er under pres, fordi den eneste reelle afhængighed modellen har - nemlig indtægter i form af betalende brugere eller annoncører - er under pres.
Brugerne vil ikke købe aviser eller betale for online-indhold. Og annoncørerne vil have trafik - store mængder af trafik fra købedygtige kunder - hvis de skal hoste op med noget der bare kommer i nærheden af annoncepriserne fra printmediernes storhedstid.
Der er med andre ord ikke råd til at finansiere gravegrupper og undersøgende journalistik. Så en fond, hvor filantroper bliver en slags mæcener, synes at være helt rigtig for "den ægte journalistik" af den slags der afslører de onde og redder de gode, så alle kan leve lykkeligt til deres dages ende.
Derfor ruller diskussionen frem og tilbage, om man nu kan holde de grimme kapitalister eller enkeltsags orienterede organisationer væk fra disse fonde, så journalisterne ikke bliver kompromitteret i arbejdet med at grave og afsløre.
Diskussionen er helt relevant, men afslører desværre også, hvor hurtigt diskussioner om journalistik bliver lidt for navlebeskuende. For det er ikke kun den undersøgende journalistik og gravegrupper, der mærker den økonomisk tørke. Tørken rammer al kvalitets journalistik til skade for udviklingen af vidensamfundet.
Så det er hele den publicistiske model der trænger til et redesign. Og non profit journalism kan godt være en del af løsningen - og det kan super kommerciel journalistik også.
Men journalisterne bør jages ud til kanten, så vi står ansigt til ansigt med vores værste fjende. Finansiering.
Herude bør vi så lære af advokater, revisorer og konsulenter. Hvis redaktioner kan organiseres som partnerskaber, hvor journalisterne selv er ejere og tager de forretningsmæssige beslutninger for egne midler, så kan partnerne på redaktionen jo selv vælge, om forretningen skal være non profit og kun bære lønninger og udvikling eller indrettes som en super kommerciel markedsføringsmaskine.
Men det vil være slut med at sidde henne i et hjørne og tude over, at der ikke er penge til dit og dat i journalistikken længere. Det er helt nødvendigt, at vi journalister selv tager et ansvar for finansieringen for at sikre udviklingen af høj kvalitet, hvad enten det er oplysning til borgerne om samfundet eller afslørende journalistik.
25.2.10
En ny start
Hey....jeg har en blog kom jeg lige i tanke om, da jeg browsede igennem min efterhånden ret omfangsrige Google-konto forleden.
En weblog oprettet i 2003 med et ok navn. Den må kunne bruges til noget nu.
Faktisk oprettede jeg bloggen for ret præcist syv år siden, da jeg sidste gang stoppede som chefredaktør på Computerworld. Først og fremmest for at skrive noget i perioder, hvor jeg lavede noget andet end traditionel journalistik. Derfor er det nyeste indlæg før dette også mere end tre år gammelt. Siden har jeg haft rigtig, rigtig travlt med Computerworld.
I dag hvor weblog er blevet til blog og en udbredt kommunikationsform er det egentlig ret sjovt, at have sådan en gammel blog. Også selvom det kun er mig selv der har læst den. Men måske kan jeg lave om på det i en ikke al for fjern fremtid.
I løbet af den næste måned trækker jeg mig tilbage som chefredaktør på Computerworld. Jeg bliver på lønningslisten hos Computerworld og skriver, redigere og hvad jeg nu finder ud af med min afløser Line Ørskov. Det bliver en ny start både fagligt og privat.
Piet Heins ord om "at leve mens vi gør det og elske mens vi tør det" er gode at efterleve.
Samtidig med at jeg træder et skridt tilbage fra ledelsen af Computerworld, flytter jeg mig også fysisk fra København til Skødstrup. Et nyt og dejligt privatliv i det jyske bliver så godt. Og mine faglige passioner for kommunikation, ledelse og teknologi skal jeg nok finde ud af at konfigurere på en ny måde.
Her er teksten fra den pressemeddelelse vi sendte ud i eftermiddag:
Ny chefredaktør på Computerworld
Line Ørskov, 34 år, bliver ny chefredaktør på Danmarks største it-medie, Computerworld. Det sker den 1. april , hvor den nuværende chefredaktør Jan Horsager efter to år på posten vender tilbage til et job som skrivende redaktør. Line Ørskov har arbejdet med it-stoffet i ti år - først som journalist på Computerworld og siden som kommunikationschef i en række it-virksomheder, hvis forretning spænder fra outsourcing, systemudvikling over software og hardware til it-services.
"Jan Horsager har af personlige årsager af den lykkelige slags ønsket at rykke teltpælene op og flytte til Århus. De sidste to år har Jan stået ved roret og sammen med resten af ledelsesteamet navigeret Computerworld gennem den værste krise, medieverdenen har oplevet i mange år. Nu hvor stormen er ved at lægge sig, er det derfor et naturligt tidspunkt for Jan at gøre alvor af flytteplanerne uden dog at forlade Computerworld; men i stedet styrke den redaktionelle dækning med stor indsigt i teknologi og anvendelse af teknologi," siger administrerende direktør Søren Queitsch fra IDG Danmark, der udgiver Computerworld.
"Heldigvis har Line Ørskov sagt ja til at løfte opgaven, og hun kommer til at tilføre jobbet som chefredaktør på Computerworld sin egen blanding af journalistisk nerve, kommerciel forståelse og brancheerfaring - og ikke mindst en passion for it- og anvendelsen af it," siger Søren Queitsch.
Søren Queitsch understreger, at Computerworlds fokus fortsat bliver at bringe relevant, brugbart og frem for alt uafhængig viden om it til de 100.000 it-professionelle i Danmark. Det er grundlaget for Computerworlds forretning og journalistiske linie både nu og i fremtiden.
Yderligere oplysninger:
Administrerende direktør Søren Queitsch, IDG Danmark 77 300 255 eller 27 200 300
Line Ørskov, 27200355
Hey....jeg har en blog kom jeg lige i tanke om, da jeg browsede igennem min efterhånden ret omfangsrige Google-konto forleden.
En weblog oprettet i 2003 med et ok navn. Den må kunne bruges til noget nu.
Faktisk oprettede jeg bloggen for ret præcist syv år siden, da jeg sidste gang stoppede som chefredaktør på Computerworld. Først og fremmest for at skrive noget i perioder, hvor jeg lavede noget andet end traditionel journalistik. Derfor er det nyeste indlæg før dette også mere end tre år gammelt. Siden har jeg haft rigtig, rigtig travlt med Computerworld.
I dag hvor weblog er blevet til blog og en udbredt kommunikationsform er det egentlig ret sjovt, at have sådan en gammel blog. Også selvom det kun er mig selv der har læst den. Men måske kan jeg lave om på det i en ikke al for fjern fremtid.
I løbet af den næste måned trækker jeg mig tilbage som chefredaktør på Computerworld. Jeg bliver på lønningslisten hos Computerworld og skriver, redigere og hvad jeg nu finder ud af med min afløser Line Ørskov. Det bliver en ny start både fagligt og privat.
Piet Heins ord om "at leve mens vi gør det og elske mens vi tør det" er gode at efterleve.
Samtidig med at jeg træder et skridt tilbage fra ledelsen af Computerworld, flytter jeg mig også fysisk fra København til Skødstrup. Et nyt og dejligt privatliv i det jyske bliver så godt. Og mine faglige passioner for kommunikation, ledelse og teknologi skal jeg nok finde ud af at konfigurere på en ny måde.
Her er teksten fra den pressemeddelelse vi sendte ud i eftermiddag:
Ny chefredaktør på Computerworld
Line Ørskov, 34 år, bliver ny chefredaktør på Danmarks største it-medie, Computerworld. Det sker den 1. april , hvor den nuværende chefredaktør Jan Horsager efter to år på posten vender tilbage til et job som skrivende redaktør. Line Ørskov har arbejdet med it-stoffet i ti år - først som journalist på Computerworld og siden som kommunikationschef i en række it-virksomheder, hvis forretning spænder fra outsourcing, systemudvikling over software og hardware til it-services.
"Jan Horsager har af personlige årsager af den lykkelige slags ønsket at rykke teltpælene op og flytte til Århus. De sidste to år har Jan stået ved roret og sammen med resten af ledelsesteamet navigeret Computerworld gennem den værste krise, medieverdenen har oplevet i mange år. Nu hvor stormen er ved at lægge sig, er det derfor et naturligt tidspunkt for Jan at gøre alvor af flytteplanerne uden dog at forlade Computerworld; men i stedet styrke den redaktionelle dækning med stor indsigt i teknologi og anvendelse af teknologi," siger administrerende direktør Søren Queitsch fra IDG Danmark, der udgiver Computerworld.
"Heldigvis har Line Ørskov sagt ja til at løfte opgaven, og hun kommer til at tilføre jobbet som chefredaktør på Computerworld sin egen blanding af journalistisk nerve, kommerciel forståelse og brancheerfaring - og ikke mindst en passion for it- og anvendelsen af it," siger Søren Queitsch.
Søren Queitsch understreger, at Computerworlds fokus fortsat bliver at bringe relevant, brugbart og frem for alt uafhængig viden om it til de 100.000 it-professionelle i Danmark. Det er grundlaget for Computerworlds forretning og journalistiske linie både nu og i fremtiden.
Yderligere oplysninger:
Administrerende direktør Søren Queitsch, IDG Danmark 77 300 255 eller 27 200 300
Line Ørskov, 27200355
13.10.06
En ægte fredsskaber
dr.dk › Nyheder › Udland › Nobels Fredspris til de fattiges bank.
Tillykke til Muhammad Yunus fra Bangladesh og banken Grameen Bank, som Yunus grundlagde i 1976. Mikrokreditter er fundamentet for økonomisk udvikling og samarbejde, der er den eneste bæredygtige vej til fred.
dr.dk › Nyheder › Udland › Nobels Fredspris til de fattiges bank.
Tillykke til Muhammad Yunus fra Bangladesh og banken Grameen Bank, som Yunus grundlagde i 1976. Mikrokreditter er fundamentet for økonomisk udvikling og samarbejde, der er den eneste bæredygtige vej til fred.
6.9.06
Øøøndigt
Jens Rohde forlader Folketinget skriver DR. Tjae.....sådan beskriver Jens Rohde selv sit mediepolitiske arbejde: "Udover at være politisk ordfører er jeg også medieordfører. Det betyder, at jeg har ansvaret for partiets politik og forhandlinger i forbindelse med medielovgivning, salg af TV 2 og lign. spørgsmål."
Luften bliver bare så dårlig, når man kan komme i tvivl om, hvis interesser en politiker har arbejdet for - vælgernes eller egne. Der er intet formelt galt i Jens Rohdes nye job - det tyder bare på manglende format.
Jens Rohde forlader Folketinget skriver DR. Tjae.....sådan beskriver Jens Rohde selv sit mediepolitiske arbejde: "Udover at være politisk ordfører er jeg også medieordfører. Det betyder, at jeg har ansvaret for partiets politik og forhandlinger i forbindelse med medielovgivning, salg af TV 2 og lign. spørgsmål."
Luften bliver bare så dårlig, når man kan komme i tvivl om, hvis interesser en politiker har arbejdet for - vælgernes eller egne. Der er intet formelt galt i Jens Rohdes nye job - det tyder bare på manglende format.
16.11.05
Tid til eftertanke i S-ledelsen
Det første valg til de 98 nye kommuner blev en sejr til Socialdemokraterne. dr.dk: Nyheder: Politik: KV05: Socialdemokraterne det største kommunale parti En sejr i lokalpolitik, som står i kontrast til den modvind, som vi møder i de landspolitiske meningsmålinger. Den lokalpolitiske sejr bør give partiets ledelse anledning til grundige overvejelser.
Socialdemokraterne er godt og solidt funderet i de lokale partiforeninger, hvor der diskuteres og skabes masser af politik i det daglige arbejde. Partiets nye unge men relativt uerfarne ledelse ser desværre ud til i høj grad at basere sig på designer-politik af den slags som skabes i fokusgrupper og hos professionelle spindoktorer og markedsføringsfolk. I Roskilde fik vi sat et lokalt S-hold til kommunalvalget, som repræsenterer både erfaring, ungdom og solid repræsentation fra alle de tre gamle kommuner - det gav pote. dr.dk: Nyheder: Politik: KV05: Roskilde Kommune
S-ledelsen skal tilbage til rødderne - græsrødderne.
Det første valg til de 98 nye kommuner blev en sejr til Socialdemokraterne. dr.dk: Nyheder: Politik: KV05: Socialdemokraterne det største kommunale parti En sejr i lokalpolitik, som står i kontrast til den modvind, som vi møder i de landspolitiske meningsmålinger. Den lokalpolitiske sejr bør give partiets ledelse anledning til grundige overvejelser.
Socialdemokraterne er godt og solidt funderet i de lokale partiforeninger, hvor der diskuteres og skabes masser af politik i det daglige arbejde. Partiets nye unge men relativt uerfarne ledelse ser desværre ud til i høj grad at basere sig på designer-politik af den slags som skabes i fokusgrupper og hos professionelle spindoktorer og markedsføringsfolk. I Roskilde fik vi sat et lokalt S-hold til kommunalvalget, som repræsenterer både erfaring, ungdom og solid repræsentation fra alle de tre gamle kommuner - det gav pote. dr.dk: Nyheder: Politik: KV05: Roskilde Kommune
S-ledelsen skal tilbage til rødderne - græsrødderne.
Tyrkiet balancerer på tynd is
Det var en af de dråber, der får bærgeret til at flyde over. dr.dk: Nyheder: Indland: Erdogan forlod pressemøde i vrede Efter et frokostmøde med statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) nægtede den tyrkiske regeringschef Recep Tayyip Erdogan at deltage i et efterfølgende pressemøde, fordi den dansk baserede kurdiske TV-station ROJ TV var tilstede. Ifølge den tyrkiske regeringschef støtter TV-stationen Det Kurdiske Arbejderparti (PKK), som er på EUs terrorliste.
Jeg kender ikke ROJ TV. Men hvis de ikke dømt for noget i Danmark eller for den sags skyld på nogen liste over terrorister, er de ligeså meget en del af pressekorpset som alle andre medier.
Men Recep Tayyip Erdogans udeblivelse fra pressemødet på grund af ROJ TVs tilstedeværelse får mig igen til at tvivle på landets modenhed til at deltage i EU-samarbejdet. Optrinnet i København tirsdag er kulminationen på ugers diskussion ovenpå Morgenavisen Jyllands-Postens artikel med tegninger af profeten Mohammed, hvor Tyrkiet sammen med flere andre lande officielt har forsøgt at lægge politisk pres på Danmark og få statsminister Anders Fogh Rasmussen til at indskrænke pressefriheden og fordømme Jyllands-Posten.
Problemet med Tyrkiet i EU er ikke borgernes religion - det er magthavernes demokratiopfattelse.
Det var en af de dråber, der får bærgeret til at flyde over. dr.dk: Nyheder: Indland: Erdogan forlod pressemøde i vrede Efter et frokostmøde med statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) nægtede den tyrkiske regeringschef Recep Tayyip Erdogan at deltage i et efterfølgende pressemøde, fordi den dansk baserede kurdiske TV-station ROJ TV var tilstede. Ifølge den tyrkiske regeringschef støtter TV-stationen Det Kurdiske Arbejderparti (PKK), som er på EUs terrorliste.
Jeg kender ikke ROJ TV. Men hvis de ikke dømt for noget i Danmark eller for den sags skyld på nogen liste over terrorister, er de ligeså meget en del af pressekorpset som alle andre medier.
Men Recep Tayyip Erdogans udeblivelse fra pressemødet på grund af ROJ TVs tilstedeværelse får mig igen til at tvivle på landets modenhed til at deltage i EU-samarbejdet. Optrinnet i København tirsdag er kulminationen på ugers diskussion ovenpå Morgenavisen Jyllands-Postens artikel med tegninger af profeten Mohammed, hvor Tyrkiet sammen med flere andre lande officielt har forsøgt at lægge politisk pres på Danmark og få statsminister Anders Fogh Rasmussen til at indskrænke pressefriheden og fordømme Jyllands-Posten.
Problemet med Tyrkiet i EU er ikke borgernes religion - det er magthavernes demokratiopfattelse.
13.11.05
Godt set Hr. kommunalforsker
Børsens netavis skriver om et prøvevalg (hvad det så end er), som Rambøll Management har lavet for Morgenavisen Jyllands-Posten Børsen: KV05: Socialdemokrater på sejrskurs. Ved dette prøvevalg stemte hver tredje vælger på Socialdemokratiet mod en fjerdel ved Folketingsvalget tidligere på året. Kommunalforskeren Ulrik Kjær fra Syddansk Universitet siger i den anledning: "Folk kan åbenbart sagtens skelne mellem national politik og lokalpolitik".
Godt set Hr. kommunalforsker! Det løber mig koldt ned ad ryggen endnu engang at lytte til en professionel iagttager af politik, som formår at fornærme min intelligens som borger ved på én gang at præsentere noget fuldstændig selvfølgeligt som et stort forskningsgennembrud og samtidig tale ned til vælgerne.
Børsens netavis skriver om et prøvevalg (hvad det så end er), som Rambøll Management har lavet for Morgenavisen Jyllands-Posten Børsen: KV05: Socialdemokrater på sejrskurs. Ved dette prøvevalg stemte hver tredje vælger på Socialdemokratiet mod en fjerdel ved Folketingsvalget tidligere på året. Kommunalforskeren Ulrik Kjær fra Syddansk Universitet siger i den anledning: "Folk kan åbenbart sagtens skelne mellem national politik og lokalpolitik".
Godt set Hr. kommunalforsker! Det løber mig koldt ned ad ryggen endnu engang at lytte til en professionel iagttager af politik, som formår at fornærme min intelligens som borger ved på én gang at præsentere noget fuldstændig selvfølgeligt som et stort forskningsgennembrud og samtidig tale ned til vælgerne.
31.5.05
Bananrepublik II
Intolerancen viser igen sit hæslige fjæs. Denne gang vil Dansk Folkeparti tage stemmeretten til kommunalvalg fra udlændinge, der har boet i Danmark i mere end tre år. Partiets leder Pia Kjærsgaard argumenterer i radioavisen med, at man skal forstå demokratiet 100 procent og derfor være dansk statsborger for at stemme.
Det er et uhyggeligt skråplan, som Folketingets tredjestørste parti bringer Danmark ud på, men helt klart i pagt med og en naturlig konsekvens af partiets ønske om at hindre en multikulturel udvikling i Danmark.
Vi burde gå den modsatte vej og give udlændinge, der har opholdt sig i Danmark mere end tre år, mulighed for også at stemme til folketingsvalgene.
DR Nyheder Online - Politik - DF vil fratage indvandrere stemmeret
Intolerancen viser igen sit hæslige fjæs. Denne gang vil Dansk Folkeparti tage stemmeretten til kommunalvalg fra udlændinge, der har boet i Danmark i mere end tre år. Partiets leder Pia Kjærsgaard argumenterer i radioavisen med, at man skal forstå demokratiet 100 procent og derfor være dansk statsborger for at stemme.
Det er et uhyggeligt skråplan, som Folketingets tredjestørste parti bringer Danmark ud på, men helt klart i pagt med og en naturlig konsekvens af partiets ønske om at hindre en multikulturel udvikling i Danmark.
Vi burde gå den modsatte vej og give udlændinge, der har opholdt sig i Danmark mere end tre år, mulighed for også at stemme til folketingsvalgene.
DR Nyheder Online - Politik - DF vil fratage indvandrere stemmeret
Bananrepublik I
Manglende konsekvens er udygtig ledelse - uanset organisationens størrelse.
I Bilka-sagen får Dansk Supermarked nu lov til at lade det ulovligt opførte varerhus i Horsens ligge. Dansk Supermarked har handlet i god tro, fordi de lokale myndigheder i kommune og amt har godkendt byggeriet. Men efterfølgende har Højesteret kendt byggeriet i strid med loven. Så må bygningen væk og de lokale politikere som har brudt loven ved at godkende byggeriet tage de sagsanlæg og erstatningskrav, der følger med.
DR Nyheder Online - Politik - Regeringen: Bilka i Horsens må blive
Odenses borgmester Anker Boye (S) har trukket sig som formand for bestyrelsen i "H.C. Andersen 2005-Fonden". Han burde naturligvis går linen ud og trække sig som borgmester. For han har jo selv accepteret en konstruktion af denne fond, som gør Odenses borgmester til formand. Så forlader man den ene post, så må konsekvensen jo også være, at man forlader den anden.
DR Nyheder Online - Indland - Anker Boye presset ud af bestyrelsen
Manglende konsekvens er udygtig ledelse - uanset organisationens størrelse.
I Bilka-sagen får Dansk Supermarked nu lov til at lade det ulovligt opførte varerhus i Horsens ligge. Dansk Supermarked har handlet i god tro, fordi de lokale myndigheder i kommune og amt har godkendt byggeriet. Men efterfølgende har Højesteret kendt byggeriet i strid med loven. Så må bygningen væk og de lokale politikere som har brudt loven ved at godkende byggeriet tage de sagsanlæg og erstatningskrav, der følger med.
DR Nyheder Online - Politik - Regeringen: Bilka i Horsens må blive
Odenses borgmester Anker Boye (S) har trukket sig som formand for bestyrelsen i "H.C. Andersen 2005-Fonden". Han burde naturligvis går linen ud og trække sig som borgmester. For han har jo selv accepteret en konstruktion af denne fond, som gør Odenses borgmester til formand. Så forlader man den ene post, så må konsekvensen jo også være, at man forlader den anden.
DR Nyheder Online - Indland - Anker Boye presset ud af bestyrelsen
29.5.05
Forstemmende for demokratiet
Set i bakspejlet var valgkampen 2005 endnu et fostemmende billede af, at vores demokrati handler stadig mere om afstemninger og de meningsmålinger, der i stadig højere grad dikterer, hvornår afstemninger finder sted.
Valget er demokratiets væsen - men de mest afgørende valg i demokratiet er ikke afstemninger. De mest afgørende valg er, når gode argumenter får os til at vælge en holdning, vælge at holde fast i en holdning eller vælge at skifte holdning. En proces der kræver indsigt og diskussion.
Christoffer Guldbrandsens dokumentarfilm "Lykketoft Finale" viser meget tydeligt, hvor lidt vores såkaldte demokratiske proces med folketingsvalg og folkeafstemninger som hovedattraktionen har med politik at gøre.
DR Dokumentar: Lykketoft Finale
Set i bakspejlet var valgkampen 2005 endnu et fostemmende billede af, at vores demokrati handler stadig mere om afstemninger og de meningsmålinger, der i stadig højere grad dikterer, hvornår afstemninger finder sted.
Valget er demokratiets væsen - men de mest afgørende valg i demokratiet er ikke afstemninger. De mest afgørende valg er, når gode argumenter får os til at vælge en holdning, vælge at holde fast i en holdning eller vælge at skifte holdning. En proces der kræver indsigt og diskussion.
Christoffer Guldbrandsens dokumentarfilm "Lykketoft Finale" viser meget tydeligt, hvor lidt vores såkaldte demokratiske proces med folketingsvalg og folkeafstemninger som hovedattraktionen har med politik at gøre.
DR Dokumentar: Lykketoft Finale
5.5.05
Hellere "sådan undgår vi" end "undskyld"
I sin tale ved højtideligholdelsen af 60-års dagen for Danmarks befrielse, sagde statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i aftes undskyld på Danmarks vegne for at have udleveret uskyldige mennesker til Nazityskland under Anden Verdenskrig.
Vi må aldrig nogensinde glemme de rædsler, som denne krig førte med sig. Derfor må vi heller aldrig undervurdere de politiske forhold, der ledte op til krigen - eller de politiske forhold, som krigen førte med sig.
60-året for denne forfærdelige krigs ophør er også året, hvor Europa tager stilling til en ny trakat for det samarbejde, som gennem omfattende økonomisk og politisk samarbejde har sikret integration og holdt fjendtligheder på afstand i så mange år. Vi skal passe på at disse års mange undskyldninger ikke bliver en sovepude, der fjerner vores opmærksomhed fra at se fremad og fortsat arbejde på at undgå ufred og meningsløs vold.
Nazismen var en afart af fascismen, som i sin ideologiske rene form i Italien og Spanien byggede på en koorporativisme, hvor grænserne mellem private virksomheder og de tre magter blev blandet sammen og endte i diktaturer. En afart der både førte til afskaffelsen af demokratiet som i Italien og Spanien men også til en uset og uhørt ondskab med Hitlers diktatur som det værste eksempel. Ondskab som det er godt at gøre op med og undskylde samarbejdet med - men som i endnu højre grad kræver, at man forpligter sig til ikke bare at videreføre men vedligeholde og udvikle demokrati, frihed og menneskerettigheder.
Derfor handler 4. maj også om, hvordan WTO bliver verdensomspændende. Hvordan EU kan fungerere til fælles bedste. Og hvordan FN bliver en fair institution uden korruption. For alternativet er, at for eksempel virksomheder - der ikke ønsker nogen noget ondt, men blot en god forretning - sætter en global dagsorden, som det er alt for nemt for politiske opportunister at udnytte til undertrykkelse.
Her i de første timer af den 5. maj er lysene igen slukket i danskernes vinduer, men vi er stadig nødt til at engagere os og kæmpe for et lederskab, der sikrer frihed, lighed og solidaritet, ellers risikerer vi at ende i en politisk dagligdag, som Isabelle Allende beskriver i "Åndernes Hus":
"De var en race for sig, blodsbrøde, der talte et andet sprog end de civile, og med hvem en dialog var som en samtale mellem døve, for den mindste meningsforskel blev i deres trenge æreskodeks betragte som forræderi."
DR Nyheder Online - Indland - Fogh undskylder udlevering til nazister
I sin tale ved højtideligholdelsen af 60-års dagen for Danmarks befrielse, sagde statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i aftes undskyld på Danmarks vegne for at have udleveret uskyldige mennesker til Nazityskland under Anden Verdenskrig.
Vi må aldrig nogensinde glemme de rædsler, som denne krig førte med sig. Derfor må vi heller aldrig undervurdere de politiske forhold, der ledte op til krigen - eller de politiske forhold, som krigen førte med sig.
60-året for denne forfærdelige krigs ophør er også året, hvor Europa tager stilling til en ny trakat for det samarbejde, som gennem omfattende økonomisk og politisk samarbejde har sikret integration og holdt fjendtligheder på afstand i så mange år. Vi skal passe på at disse års mange undskyldninger ikke bliver en sovepude, der fjerner vores opmærksomhed fra at se fremad og fortsat arbejde på at undgå ufred og meningsløs vold.
Nazismen var en afart af fascismen, som i sin ideologiske rene form i Italien og Spanien byggede på en koorporativisme, hvor grænserne mellem private virksomheder og de tre magter blev blandet sammen og endte i diktaturer. En afart der både førte til afskaffelsen af demokratiet som i Italien og Spanien men også til en uset og uhørt ondskab med Hitlers diktatur som det værste eksempel. Ondskab som det er godt at gøre op med og undskylde samarbejdet med - men som i endnu højre grad kræver, at man forpligter sig til ikke bare at videreføre men vedligeholde og udvikle demokrati, frihed og menneskerettigheder.
Derfor handler 4. maj også om, hvordan WTO bliver verdensomspændende. Hvordan EU kan fungerere til fælles bedste. Og hvordan FN bliver en fair institution uden korruption. For alternativet er, at for eksempel virksomheder - der ikke ønsker nogen noget ondt, men blot en god forretning - sætter en global dagsorden, som det er alt for nemt for politiske opportunister at udnytte til undertrykkelse.
Her i de første timer af den 5. maj er lysene igen slukket i danskernes vinduer, men vi er stadig nødt til at engagere os og kæmpe for et lederskab, der sikrer frihed, lighed og solidaritet, ellers risikerer vi at ende i en politisk dagligdag, som Isabelle Allende beskriver i "Åndernes Hus":
"De var en race for sig, blodsbrøde, der talte et andet sprog end de civile, og med hvem en dialog var som en samtale mellem døve, for den mindste meningsforskel blev i deres trenge æreskodeks betragte som forræderi."
DR Nyheder Online - Indland - Fogh undskylder udlevering til nazister
27.4.05
"Vanen er den mest infame sygdom, der findes. Den kan få en til at acceptere en hvilken som helst ulykke, en hvilken som helst smerte, en hvilken som helst død. Af ren og skær vaner kan man leve side om side med folk, man hader, lære at udholde lænker, finde sig i uretfærdigheder, lide, acceptere sorg, ensomhed, alt. Vanen er det mest skånselsløse giftstof, der findes, for den sniger sig langsomt og stille ind i en, hober sig op i organismen lidt efter lidt, snyler på ens manglende opmærksomhed. Og når man endelig opdager, at man er angrebet af den, har hvert fiber i en allerede tilpasset sig, er betinget af den, der findes ikke mere nogen medicin, der kan helbrede en."
Oriana Fallaci i "En mand"
18.11.04
En demokratisk milepæl for EU
Efter en tur tilbage ved tegnebordet lykkedes for Jose Manuel Barroso at få godkendt den Kommission (DR Nyheders omtale af den nye EU-Kommission), der skal lede det daglige arbejde i EU de kommende fem år. Det er som Europa Parlamentets formand Josep Borell ganske rigtigt konstaterer en demokratisk milepæl for EU.
For et par uger siden valgte et flertal af de 731 parlamentarikere at vende tommelfingeren nedad til den Kommission, som Barroso i første omgang havde fået strikket sammen. Parlamentet kan kun godkende eller forkaste hele Kommissionen, selvom utilfredsheden begrænser sig til et par af de 25 kommissærer.
Derfor var det godt, at både Kommissionen og dermed indirekte EUs formelle ledelse i Rådet med det samme fandt ud af, at det nyvalgte Parlament ikke bare kan betragtes som et gummistempel. Parlamentarikerne fra de 25 medlemslande vil søge maksimal indflydelse.
Det skortede ikke på dommedagsprofetier om konstitutionel krise, da Barrosos første nederlag var en realitet. Men sådan SKAL europæisk demokrati være.
Med 25 medlemslande og 731 parlamentarikere bliver europæisk politik aldrig nemt eller effektivt. Men det er demokrati ikke – det er besværlige diskussioner og kompromisser til gengæld for indflydelse i dagligdagen.
Europarl: Daily Notebook 18-11-2004
Efter en tur tilbage ved tegnebordet lykkedes for Jose Manuel Barroso at få godkendt den Kommission (DR Nyheders omtale af den nye EU-Kommission), der skal lede det daglige arbejde i EU de kommende fem år. Det er som Europa Parlamentets formand Josep Borell ganske rigtigt konstaterer en demokratisk milepæl for EU.
For et par uger siden valgte et flertal af de 731 parlamentarikere at vende tommelfingeren nedad til den Kommission, som Barroso i første omgang havde fået strikket sammen. Parlamentet kan kun godkende eller forkaste hele Kommissionen, selvom utilfredsheden begrænser sig til et par af de 25 kommissærer.
Derfor var det godt, at både Kommissionen og dermed indirekte EUs formelle ledelse i Rådet med det samme fandt ud af, at det nyvalgte Parlament ikke bare kan betragtes som et gummistempel. Parlamentarikerne fra de 25 medlemslande vil søge maksimal indflydelse.
Det skortede ikke på dommedagsprofetier om konstitutionel krise, da Barrosos første nederlag var en realitet. Men sådan SKAL europæisk demokrati være.
Med 25 medlemslande og 731 parlamentarikere bliver europæisk politik aldrig nemt eller effektivt. Men det er demokrati ikke – det er besværlige diskussioner og kompromisser til gengæld for indflydelse i dagligdagen.
Europarl: Daily Notebook 18-11-2004
3.11.04
Vågn op Europa
Amerikanerne har genvalgt præsident Bush og styrket republikanerne i de to lovgivende kamre i USA.
Den gode nyhed er, at valgdeltagelsen i USA voksede med ti millioner i forhold til præsidentvalget i 2000 og dermed nåede op i over 115 millioner afgivne stemmer.
Den dårlige nyhed er, at langt de fleste iagttagere ikke aner, hvad den anden Bush junior administration vil byde på - politisk:
Vil det kristne højre få større indflydelse?
Vil den neokonservative udenrigspolitik fortsætte?
Skal underskuddet på det amerikanske statsbudget fjernes?
Hvordan skal besættelsen af Irak afsluttes?
Hvordan skal løftet om udbredelsen af demokrati i Mellemøsten effektueres?
Hvordan skal resten af ondskabens akse håndteres – især Nordkorea, som jo har truet med at bruge deres masseødelæggelses våben?
Spørgsmålene er mange og uanset, hvad den nye amerikanske regerings svar på dem bliver, så efterlader præsidentvalget i USA en stor blinkende besked til Europa:
Verden har brug for lederskab til en ny renæssance, der både politisk, økonomisk og socialt kan bringe os videre efter den kolde krig og ikke tilbage til nationalisme og fundamentalisme.
Danmark har masser at byde på i den værdikamp, hvis vi formår at modernisere Grundtvigs tanker om et jævnt og muntert, virksomt liv og gøre livslang læring og udvikling til fundament for tolerance, udvikling og stabilitet. Men det kræver visioner fra alle dele af samfundet.
Visioner som strækker sig ud over det såkaldte nationale kompromis om den nye Rom Traktat, som danske lovgivere har leveret og den velmente støtte til globalisering, som erhvervslivets organisationer senest har stået bag.
Amerikanerne har genvalgt præsident Bush og styrket republikanerne i de to lovgivende kamre i USA.
Den gode nyhed er, at valgdeltagelsen i USA voksede med ti millioner i forhold til præsidentvalget i 2000 og dermed nåede op i over 115 millioner afgivne stemmer.
Den dårlige nyhed er, at langt de fleste iagttagere ikke aner, hvad den anden Bush junior administration vil byde på - politisk:
Vil det kristne højre få større indflydelse?
Vil den neokonservative udenrigspolitik fortsætte?
Skal underskuddet på det amerikanske statsbudget fjernes?
Hvordan skal besættelsen af Irak afsluttes?
Hvordan skal løftet om udbredelsen af demokrati i Mellemøsten effektueres?
Hvordan skal resten af ondskabens akse håndteres – især Nordkorea, som jo har truet med at bruge deres masseødelæggelses våben?
Spørgsmålene er mange og uanset, hvad den nye amerikanske regerings svar på dem bliver, så efterlader præsidentvalget i USA en stor blinkende besked til Europa:
VÅGN OP
Verden har brug for lederskab til en ny renæssance, der både politisk, økonomisk og socialt kan bringe os videre efter den kolde krig og ikke tilbage til nationalisme og fundamentalisme.
Danmark har masser at byde på i den værdikamp, hvis vi formår at modernisere Grundtvigs tanker om et jævnt og muntert, virksomt liv og gøre livslang læring og udvikling til fundament for tolerance, udvikling og stabilitet. Men det kræver visioner fra alle dele af samfundet.
Visioner som strækker sig ud over det såkaldte nationale kompromis om den nye Rom Traktat, som danske lovgivere har leveret og den velmente støtte til globalisering, som erhvervslivets organisationer senest har stået bag.
9.10.04
Efter velfærdsstaten
Frisk pust over landet.
Sådan lyder overskriften på en plakat jeg så bag på en af Københavns toetagers busser forleden. Under teksten ser man et fire meter højt billede af Dansk Folkepartis leder Pia Kjærsgaard flankeret af de to yngre multifunktions politikere Peter Skaarup og Kristian Thulesen Dahl.
Men der er altså ikke meget frisk luft i den selvtilstrækkelighed, nationalisme og intolerance, der præger Danmark efter velfærdsstaten toppede mellem 1985 og 1990.
Dansk Folkeparti er et rendyrket sindbillede på den udvikling. Men alle partier i det efterhånden meget store midtersegment har en rem af huden.
Selvtilstrækkelighed, nationalisme og intolerance skaber et samfundsmæssigt vakuum, der hæmmer nye ideer og dermed udvikling af samfundet.
Danmark har ligesom resten af Europa og USA desperat brug for nye ideer, der kan bringe os videre til en bæredygtig samfundsform efter velfærdsstaten.
Udvikle demokrati og velfærd
Vi har altså virkelig brug for et friskt pust over landet. Men luften skal være helt frisk og rumme nye tanker, der både kan udvikle vores syn på velfærd og demokrati for at fremtidssikre Danmark midt i verden i stedet for i udkanten.
Et jævnt og muntert virksomt liv på jord bag en lukket grænse, hvor pensionister og børnefamilier loves guld og grønne skove, er ikke et friskt pust men en em fra et rum, hvor der har været lukket alt for længe.
Den danske kultur er siden vikingetiden formet af handel og dermed interaktion med og inspiration fra fremmede folkeslag. Den inspiration og interaktion er helt afgørende for den friske luft i Danmark.
Danmark har ubestrideligt det økonomiske råderum, der skal til for at skabe et samfund baseret på ønsket om global udvikling og balance. Spørgsmålet er bare om vi også har det åndelige råderum i en tid, hvor drivkraften er selvtilstrækkelighed, nationalisme og intolerance – og hvor hurtigt et underskud i det åndelige råderum vil påvirke det økonomisk råderum?
Frisk pust over landet.
Sådan lyder overskriften på en plakat jeg så bag på en af Københavns toetagers busser forleden. Under teksten ser man et fire meter højt billede af Dansk Folkepartis leder Pia Kjærsgaard flankeret af de to yngre multifunktions politikere Peter Skaarup og Kristian Thulesen Dahl.
Men der er altså ikke meget frisk luft i den selvtilstrækkelighed, nationalisme og intolerance, der præger Danmark efter velfærdsstaten toppede mellem 1985 og 1990.
Dansk Folkeparti er et rendyrket sindbillede på den udvikling. Men alle partier i det efterhånden meget store midtersegment har en rem af huden.
Selvtilstrækkelighed, nationalisme og intolerance skaber et samfundsmæssigt vakuum, der hæmmer nye ideer og dermed udvikling af samfundet.
Danmark har ligesom resten af Europa og USA desperat brug for nye ideer, der kan bringe os videre til en bæredygtig samfundsform efter velfærdsstaten.
Udvikle demokrati og velfærd
Vi har altså virkelig brug for et friskt pust over landet. Men luften skal være helt frisk og rumme nye tanker, der både kan udvikle vores syn på velfærd og demokrati for at fremtidssikre Danmark midt i verden i stedet for i udkanten.
Et jævnt og muntert virksomt liv på jord bag en lukket grænse, hvor pensionister og børnefamilier loves guld og grønne skove, er ikke et friskt pust men en em fra et rum, hvor der har været lukket alt for længe.
Den danske kultur er siden vikingetiden formet af handel og dermed interaktion med og inspiration fra fremmede folkeslag. Den inspiration og interaktion er helt afgørende for den friske luft i Danmark.
Danmark har ubestrideligt det økonomiske råderum, der skal til for at skabe et samfund baseret på ønsket om global udvikling og balance. Spørgsmålet er bare om vi også har det åndelige råderum i en tid, hvor drivkraften er selvtilstrækkelighed, nationalisme og intolerance – og hvor hurtigt et underskud i det åndelige råderum vil påvirke det økonomisk råderum?
26.8.04
Det rene vand – truslen vokser
Igen i år lykkedes det politikere, embeds- og erhvervsfolk samt interesseorganisationer fra hele verden at samles til World Water Week i Stockholm uden den store opmærksomhed fra resten af verden. Mens olien holder verdensøkonomien i en skruestik vokser truslen om økonomisk, socialt og politisk kaos som følge af mangel på rent vand.
FN har allerede sat røde nåle i verdenskortet 300 steder, hvor der er udsigt til fremtidige konflikter på grund af vand. Og i forbindelse med det årlige vandsymposium i Stockholm bragte det ansete engelske videnskabsmagasin New Scientist præsentere en foruroligende undersøgelse.
Ifølge miljønyhedstjeneste ENNs referatet af undersøgelsen, så er landmænd i Indien og resten af Asien godt i gang med at tørlægge kontinentet for de sparsomme vandreserver. Billige pumper har bragt midlertidig velstand til området, men de 200 kubik kilometer vand der pumpes op kan slet ikke gendannes af regnen.
Det er ikke det rene vand – det er alvor blodigt alvor.
26.08.04: ENN: Asian farmers are sucking the continent dry, says report
Igen i år lykkedes det politikere, embeds- og erhvervsfolk samt interesseorganisationer fra hele verden at samles til World Water Week i Stockholm uden den store opmærksomhed fra resten af verden. Mens olien holder verdensøkonomien i en skruestik vokser truslen om økonomisk, socialt og politisk kaos som følge af mangel på rent vand.
FN har allerede sat røde nåle i verdenskortet 300 steder, hvor der er udsigt til fremtidige konflikter på grund af vand. Og i forbindelse med det årlige vandsymposium i Stockholm bragte det ansete engelske videnskabsmagasin New Scientist præsentere en foruroligende undersøgelse.
Ifølge miljønyhedstjeneste ENNs referatet af undersøgelsen, så er landmænd i Indien og resten af Asien godt i gang med at tørlægge kontinentet for de sparsomme vandreserver. Billige pumper har bragt midlertidig velstand til området, men de 200 kubik kilometer vand der pumpes op kan slet ikke gendannes af regnen.
Det er ikke det rene vand – det er alvor blodigt alvor.
26.08.04: ENN: Asian farmers are sucking the continent dry, says report
24.8.04
Våbenkapløb i krigen mod spam
Det er et våbenkapløb. Og jeg er sikker på, at det vil fortsætte i det uendelige.
Sådan beskriver Phil Long fra Massachusetts Institute of Technology kampen mellem teknologierne til henholdsvis at undgå og sende spam. Citatet stammer fra CNet-reportagen vedhæftet denne artikel.
Selvom kampen mod vira og hackere løber med det meste af opmærksomheden, når det handler om skadelig IT-aktivitet, så er det offensiven mod spam, der betyder mest. Spam udgør ifølge CNet-reportagen 65 procent af al e-mail.
Det er en trussel mod selve internettets funktion. Det er informationsforurening af den værste slags.
Markedsføringssvin
Synderne er de virksomheder, der under dække af retten til ytringsfrihed vælger at overbebyrde internettet og nettets brugere med i bedste fald ligegyldig reklame for hvad som helst og i værste fald reklame for ulovlige produkter og service. Lad os bare kalde dem markedsføringssvin.
Med spam angriber markedsføringssvinene rygraden i demokratiet; kommunikationen. Samtidig truer de en sund udvikling af internettet som markedsplads.
Selvom markedsføringssvinene har ret til at ytre sig. Så har vi som brugere også ret til at vælge deres materiale fra.
Våben skal gøre spam besværlig
Det gør vi bedst og uden at krænke nogens ret til at ytre sig, ved at gøre spam så teknologisk besværligt som muligt. Så stiger omkostningen pr. afsendt markedsføringsmail og markedsføringssvinenes fortjeneste falder.
Standardiseringsgruppen The Internet Engineering Task Force (IETF) har ifølge CNet netop givet det blå standardiseringsstempel til forskellige anti spam teknologier fra Microsoft, Cisco og Yahoo. Det er helt afgørende at disse teknologier udvikles, tages i anvendelse og forbedres så både store virksomheder, offentlige institutioner og private brugere nemt og billigt kan tage kampen op.
Men som i alle andre våbenkapløb producerer leverandørerne også våben, der kan bruges til angreb. Så det ville være endnu bedre, hvis de samme firmaer og resten af branchen tonede rent flag og fordømte markedsføringssvinenes aktiviteter og alene målrettede udvikling og salg mod bekæmpelse af spam.
Politisk indsats
Det kunne de passende gøre i forbindelse med den workshop om spam, som OECD-landenes task force til koordinering af kampen mod spam er vært for i dagene 6. til 8. september i Sydkorea. De rige landes samarbejdsorganisation tager nemlig truslen fra spam yderst alvorligt.
E-mail og internet er på under ti år blevet en så vigtig ingrediens i markedsøkonomien, at enhver trussel mod e-mail og internettet kan opfattes som en trussel mod markedsøkonomien.
Men som i andre kampe er politik den rigtige og langsigtede løsning. Våben er nødvendige for, at stoppe spams hærgen og bruge politikken til at undgå den på længere sigt.
23.08.04: CNet News: Stopping spam at the source
12.08.04: OECD: OECD Task Force to Coordinate Fight against Spam
Det er et våbenkapløb. Og jeg er sikker på, at det vil fortsætte i det uendelige.
Sådan beskriver Phil Long fra Massachusetts Institute of Technology kampen mellem teknologierne til henholdsvis at undgå og sende spam. Citatet stammer fra CNet-reportagen vedhæftet denne artikel.
Selvom kampen mod vira og hackere løber med det meste af opmærksomheden, når det handler om skadelig IT-aktivitet, så er det offensiven mod spam, der betyder mest. Spam udgør ifølge CNet-reportagen 65 procent af al e-mail.
Det er en trussel mod selve internettets funktion. Det er informationsforurening af den værste slags.
Markedsføringssvin
Synderne er de virksomheder, der under dække af retten til ytringsfrihed vælger at overbebyrde internettet og nettets brugere med i bedste fald ligegyldig reklame for hvad som helst og i værste fald reklame for ulovlige produkter og service. Lad os bare kalde dem markedsføringssvin.
Med spam angriber markedsføringssvinene rygraden i demokratiet; kommunikationen. Samtidig truer de en sund udvikling af internettet som markedsplads.
Selvom markedsføringssvinene har ret til at ytre sig. Så har vi som brugere også ret til at vælge deres materiale fra.
Våben skal gøre spam besværlig
Det gør vi bedst og uden at krænke nogens ret til at ytre sig, ved at gøre spam så teknologisk besværligt som muligt. Så stiger omkostningen pr. afsendt markedsføringsmail og markedsføringssvinenes fortjeneste falder.
Standardiseringsgruppen The Internet Engineering Task Force (IETF) har ifølge CNet netop givet det blå standardiseringsstempel til forskellige anti spam teknologier fra Microsoft, Cisco og Yahoo. Det er helt afgørende at disse teknologier udvikles, tages i anvendelse og forbedres så både store virksomheder, offentlige institutioner og private brugere nemt og billigt kan tage kampen op.
Men som i alle andre våbenkapløb producerer leverandørerne også våben, der kan bruges til angreb. Så det ville være endnu bedre, hvis de samme firmaer og resten af branchen tonede rent flag og fordømte markedsføringssvinenes aktiviteter og alene målrettede udvikling og salg mod bekæmpelse af spam.
Politisk indsats
Det kunne de passende gøre i forbindelse med den workshop om spam, som OECD-landenes task force til koordinering af kampen mod spam er vært for i dagene 6. til 8. september i Sydkorea. De rige landes samarbejdsorganisation tager nemlig truslen fra spam yderst alvorligt.
E-mail og internet er på under ti år blevet en så vigtig ingrediens i markedsøkonomien, at enhver trussel mod e-mail og internettet kan opfattes som en trussel mod markedsøkonomien.
Men som i andre kampe er politik den rigtige og langsigtede løsning. Våben er nødvendige for, at stoppe spams hærgen og bruge politikken til at undgå den på længere sigt.
23.08.04: CNet News: Stopping spam at the source
12.08.04: OECD: OECD Task Force to Coordinate Fight against Spam
11.8.04
Etablerede medier SKAL udfordres
Weblogen er så småt ved at komme på dagsordenen i Danmark. I det nyeste nummer af Dansk Journalistforbunds blad Journalisten opfordres vi journalister til at komme ud af elfenbenstårnet og være online med seere, lyttere og læsere.
Men som det fremgår af vedhæftede CNet reportage, så har weblogen svært ved at slå igennem som den ultimative demokratisering af journalistikken. Men ikke desto mindre end weblogen helt nødvendig for at udfordre de etablerede medier - især i et lille sprogområde som det danske.
For som i ølbrygningen har det helt legitime og samfundsnyttige hensyn til stordrift og bundlinie fjernet mediernes fokus fra ånden og kulturen i mediernes produkter. Aviser, magasiner, TV-kanaler og andre produkter har nok en acceptabel kvalitet, men de er kønsløse og mangler den faglige journalistiske sjæl, som skal sikre den kulturelle udvikling af medieprodukterne.
Derfor har de traditionelle medier mistet kraften til at være fyrtårne og lede borgere og andre beslutgningstagere i nye retninger, som er afgørende for at skabe udvikling i samfundet. Derfor har de behov for konkurrence fra mikromedier, der har redaktionelt udgangspunkt i mere specifikke holdninger og derfor prioriteter og vinkler udfra disse holdninger.
Men journalistik er et håndværk, der kræver både talent og rutine. Så blot fordi man har adgang til en weblog har man endnu ikke skabt et mikromedie.
Det kræver tid at skabe troværdighed. Og forhåbentlig vil mange danskere bruge tiden og udfordre de etablerede medier.
10.08.04: CNet News.com: Editors' Picks: The blogosphere: Are blogs worth the hype?
Weblogen er så småt ved at komme på dagsordenen i Danmark. I det nyeste nummer af Dansk Journalistforbunds blad Journalisten opfordres vi journalister til at komme ud af elfenbenstårnet og være online med seere, lyttere og læsere.
Men som det fremgår af vedhæftede CNet reportage, så har weblogen svært ved at slå igennem som den ultimative demokratisering af journalistikken. Men ikke desto mindre end weblogen helt nødvendig for at udfordre de etablerede medier - især i et lille sprogområde som det danske.
For som i ølbrygningen har det helt legitime og samfundsnyttige hensyn til stordrift og bundlinie fjernet mediernes fokus fra ånden og kulturen i mediernes produkter. Aviser, magasiner, TV-kanaler og andre produkter har nok en acceptabel kvalitet, men de er kønsløse og mangler den faglige journalistiske sjæl, som skal sikre den kulturelle udvikling af medieprodukterne.
Derfor har de traditionelle medier mistet kraften til at være fyrtårne og lede borgere og andre beslutgningstagere i nye retninger, som er afgørende for at skabe udvikling i samfundet. Derfor har de behov for konkurrence fra mikromedier, der har redaktionelt udgangspunkt i mere specifikke holdninger og derfor prioriteter og vinkler udfra disse holdninger.
Men journalistik er et håndværk, der kræver både talent og rutine. Så blot fordi man har adgang til en weblog har man endnu ikke skabt et mikromedie.
Det kræver tid at skabe troværdighed. Og forhåbentlig vil mange danskere bruge tiden og udfordre de etablerede medier.
10.08.04: CNet News.com: Editors' Picks: The blogosphere: Are blogs worth the hype?
4.8.04
Grundstoffet det binære talsystem
Når verden - som IDC-analytikeren Roger Kay forudser det i CNet News reportagen herunder - inden 2010 runder en milliarder pc-brugere, så bør det binære talsystem ophøjes til det første virtuelle grundstof.
Totalsystemet er forudsætningen for databehandling og dermed computeren - fra den mindste chip til den største og kraftigste supercomputer.
Det binære talsystem er også et godt symbol på de enorme mængder af viden om især matematik men også både fysisk og kemi, der er forudsætningen for at udvikle, vedligeholde og operationalisere informationsteknologien.
Den fælles tendens
Trods den kulturelle mangfoldighed i verdens lande, så er der mindst én fælles tendens. Informationsteknologien får stadig større betydning for udfoldelsen af dagligdagen fra husholdningen over trafikken til arbejdspladsen.
Derfor vokser betydningen af den grundlæggende viden om matematik, fysik og kemi. Og derfor kan det give stof til eftertanke, at de naturvidenskabelige uddannelser ikke er så søgte i verdens såkaldte rige lande, mens udviklingslande som Indien og Kina kan uddanne i tusindvis af kandidater med denne naturvidenskabelige baggrund.
Det store spørgsmål
Det er ikke kun et spørgsmål om beskæftigelse og erhvervsliv. Det er i ligeså høj grad et spørgsmål om magt.
Hvor lidt viden om naturvidenskab kan vi nøjes med, hvis vi reelt skal styre et samfund, der er helt afhængig af computere?
02.08.04: CNet News: A billion PC users on the way
Wikipedia Den frie encyklopædi: Binære talsystem
Når verden - som IDC-analytikeren Roger Kay forudser det i CNet News reportagen herunder - inden 2010 runder en milliarder pc-brugere, så bør det binære talsystem ophøjes til det første virtuelle grundstof.
Totalsystemet er forudsætningen for databehandling og dermed computeren - fra den mindste chip til den største og kraftigste supercomputer.
Det binære talsystem er også et godt symbol på de enorme mængder af viden om især matematik men også både fysisk og kemi, der er forudsætningen for at udvikle, vedligeholde og operationalisere informationsteknologien.
Den fælles tendens
Trods den kulturelle mangfoldighed i verdens lande, så er der mindst én fælles tendens. Informationsteknologien får stadig større betydning for udfoldelsen af dagligdagen fra husholdningen over trafikken til arbejdspladsen.
Derfor vokser betydningen af den grundlæggende viden om matematik, fysik og kemi. Og derfor kan det give stof til eftertanke, at de naturvidenskabelige uddannelser ikke er så søgte i verdens såkaldte rige lande, mens udviklingslande som Indien og Kina kan uddanne i tusindvis af kandidater med denne naturvidenskabelige baggrund.
Det store spørgsmål
Det er ikke kun et spørgsmål om beskæftigelse og erhvervsliv. Det er i ligeså høj grad et spørgsmål om magt.
Hvor lidt viden om naturvidenskab kan vi nøjes med, hvis vi reelt skal styre et samfund, der er helt afhængig af computere?
02.08.04: CNet News: A billion PC users on the way
Wikipedia Den frie encyklopædi: Binære talsystem
16.6.04
Katastrofevalget
Demokratiet er irrelevant, når mindre end halvdelen af de stemmeberettigede gider møde op og afgive deres stemme. Derfor var sidste uges valg til Europa Parlamentet et katastrofevalg.
I Danmark raslede vi endnu engang ned under de 50 procents vælgerfremmøde. Og vores 47,8 procents valgdeltagelse var ikke noget at rose sig af i den europæiske helhed, hvor kun 45,5 procent gad stemme.
Til gengæld er der intet, der tyder på, at de europæiske stats- og regeringschefer vil bruge dette vink med en vognstang til noget som helst i denne weekends afsluttende forhandlinger om en Europæisk forfatning. Selvom hele fundamentet under unionen har været til restaurering, så er der ikke lagt op til nogle fundamentale ændringer i Parlamentets funktion.
Reform uden demokrati
Den samme tendens ser vi lokalt i Danmark, hvor hele den kommunale og regionale struktur er under tiltrængt restaurering. Men der er på ingen måde lagt op til en diskussion af demokratiets grundvilkår i form af overvejelser om, hvad en politiker er, hvordan politikerne skal fungere og hvordan det folkelige engagement fastholdes.
Det repræsentative demokrati har mere end 200 år på bagen. Dengang var der kun én måde at kommunikere på.
Lokalbefolkningen mødtes og valgte én repræsentant, som de sendte den lange og farlige vej til hovedstaden for at kommunikere, forhandle og blive enig med de øvrige repræsentanter om, hvordan samfundet skulle bygges op. Så drog repræsentanten tilbage til sin hjemstavn og kunne fra første parket se, hvordan lovene virkede.
Den første del har vi holdt fast i og modelleret al vores demokrati inklusive de direkte valg til Europa Parlamentet over. I Europa er valgdeltagelsen faldet fra 63 procent ved de første direkte valg i 1979 (i Danmark var stemmeprocenten i øvrigt kun på 47,8 procent i 1979).
Udnyt nye kommunikations- og arbejdsformer
Men nye kommunikationsformer har ændret verden. Og i stedet for at lade kommercielle og enkeltsags interesse overtage påvirkningen af og engagementet i demokratiet bør vi med afsæt i vores nye kommunikations- og arbejdsformer skabe nogle andre rammer for det repræsentative demokrati, så stadig flere kræfter kan være med til at revitalisere interessen for fundamentet under vores samfund.
Det er også nødvendig at fokusere mere på politik og politiske emner, som statsminister Anders Fogh Rasmussen(V) i går sagde til Financial Times. Men det mest afgørende er, at vi tør gå i gang med en modernisering af det repræsentative demokrati – NU.
15.06.04: FT.com: EU risks backsliding, says Danish PM
Europa Parlamentet: Europa-valg 10.-13. juni
Demokratiet er irrelevant, når mindre end halvdelen af de stemmeberettigede gider møde op og afgive deres stemme. Derfor var sidste uges valg til Europa Parlamentet et katastrofevalg.
I Danmark raslede vi endnu engang ned under de 50 procents vælgerfremmøde. Og vores 47,8 procents valgdeltagelse var ikke noget at rose sig af i den europæiske helhed, hvor kun 45,5 procent gad stemme.
Til gengæld er der intet, der tyder på, at de europæiske stats- og regeringschefer vil bruge dette vink med en vognstang til noget som helst i denne weekends afsluttende forhandlinger om en Europæisk forfatning. Selvom hele fundamentet under unionen har været til restaurering, så er der ikke lagt op til nogle fundamentale ændringer i Parlamentets funktion.
Reform uden demokrati
Den samme tendens ser vi lokalt i Danmark, hvor hele den kommunale og regionale struktur er under tiltrængt restaurering. Men der er på ingen måde lagt op til en diskussion af demokratiets grundvilkår i form af overvejelser om, hvad en politiker er, hvordan politikerne skal fungere og hvordan det folkelige engagement fastholdes.
Det repræsentative demokrati har mere end 200 år på bagen. Dengang var der kun én måde at kommunikere på.
Lokalbefolkningen mødtes og valgte én repræsentant, som de sendte den lange og farlige vej til hovedstaden for at kommunikere, forhandle og blive enig med de øvrige repræsentanter om, hvordan samfundet skulle bygges op. Så drog repræsentanten tilbage til sin hjemstavn og kunne fra første parket se, hvordan lovene virkede.
Den første del har vi holdt fast i og modelleret al vores demokrati inklusive de direkte valg til Europa Parlamentet over. I Europa er valgdeltagelsen faldet fra 63 procent ved de første direkte valg i 1979 (i Danmark var stemmeprocenten i øvrigt kun på 47,8 procent i 1979).
Udnyt nye kommunikations- og arbejdsformer
Men nye kommunikationsformer har ændret verden. Og i stedet for at lade kommercielle og enkeltsags interesse overtage påvirkningen af og engagementet i demokratiet bør vi med afsæt i vores nye kommunikations- og arbejdsformer skabe nogle andre rammer for det repræsentative demokrati, så stadig flere kræfter kan være med til at revitalisere interessen for fundamentet under vores samfund.
Det er også nødvendig at fokusere mere på politik og politiske emner, som statsminister Anders Fogh Rasmussen(V) i går sagde til Financial Times. Men det mest afgørende er, at vi tør gå i gang med en modernisering af det repræsentative demokrati – NU.
15.06.04: FT.com: EU risks backsliding, says Danish PM
Europa Parlamentet: Europa-valg 10.-13. juni
2.6.04
Øget sikkerhed eller bare skræmmende
Lange skygger har sænket sig over verden siden terrorangrebene i New York og Washington den 11. september 2001. De fanatiske islamisters modbydelige drab på tusindvis af mennesker denne dag var selvfølgelig den længste skygge.
Men angsten for nye terrorangreb og den efterfølgende krig mod terror har tilføjet yderligere til skyggegalleriet. Den mørkeste og dystre skygge i det billede er den helt grundlæggende mistænkeliggørelse af alt ukendt og fremmed.
Den rige verden er med USA i spidsen godt i gang med at udvikle nye IT-løsninger og bureaukratier til at overvåge landenes ydre grænser. Men selv ikke for ti milliarder dollars løsninger og service fra talentfulde IT-firmaer som Accenture kan sikre, at landenes udøvende magter kommunikere så godt med hinanden, at de kan opdage konspirationer som den, der blev til tragedien 11. september 2001.
Borgernes og politikernes indsats
Mere overvågning, flere specialstyrker og nye forbyggende krige er heller ingen garanti for, at borgerne og dermed de lovgivende magter i den rige verden gør noget ved den afgrunds dybe kløft mellem levestandarden i den rige og fattige verden som er det reelle mørke, hvor alle skyggerne efter 11. september 2001 har deres rod.
Når bestræbelserne for at øge sikkerheden i verdens rige lande først og fremmest dæmoniserer alt fremmed, så fremstår hele indsats på ingen måde tryg men bare skræmmende.
01.06.04: CNET News.com: Accenture lands Homeland Security deal
Lange skygger har sænket sig over verden siden terrorangrebene i New York og Washington den 11. september 2001. De fanatiske islamisters modbydelige drab på tusindvis af mennesker denne dag var selvfølgelig den længste skygge.
Men angsten for nye terrorangreb og den efterfølgende krig mod terror har tilføjet yderligere til skyggegalleriet. Den mørkeste og dystre skygge i det billede er den helt grundlæggende mistænkeliggørelse af alt ukendt og fremmed.
Den rige verden er med USA i spidsen godt i gang med at udvikle nye IT-løsninger og bureaukratier til at overvåge landenes ydre grænser. Men selv ikke for ti milliarder dollars løsninger og service fra talentfulde IT-firmaer som Accenture kan sikre, at landenes udøvende magter kommunikere så godt med hinanden, at de kan opdage konspirationer som den, der blev til tragedien 11. september 2001.
Borgernes og politikernes indsats
Mere overvågning, flere specialstyrker og nye forbyggende krige er heller ingen garanti for, at borgerne og dermed de lovgivende magter i den rige verden gør noget ved den afgrunds dybe kløft mellem levestandarden i den rige og fattige verden som er det reelle mørke, hvor alle skyggerne efter 11. september 2001 har deres rod.
Når bestræbelserne for at øge sikkerheden i verdens rige lande først og fremmest dæmoniserer alt fremmed, så fremstår hele indsats på ingen måde tryg men bare skræmmende.
01.06.04: CNET News.com: Accenture lands Homeland Security deal
27.5.04
Tanker om engangskoppen som massemedie
David Suzuki og hans David Suzuki Foundation er en meget interessant kilde at hente inspiration fra i det daglige arbejde med at udvikle sin åndelige rørlighed. I en klumme forleden gjorde han sig tanker om, hvordan vi kan kommunikere i en tid, hvor massemedierne ikke rigtigt når masserne længere.
Han var af en amerikansk virksomhed, der driver en kæde af kaffebarer, blevet opfordret til at komme med en række små budskaber, der kunne stå på et af de papbægere til kaffe, som amerikanerne hver dag henter millioner af kopper kaffe i fra kaffebarer på hvert andet gadehjørne.
Han endte med at takke nej, fordi kolleger og venner fik ham overbevist om, at verden endnu ikke er klar til at adskille den slags kommunikation fra reklame og anprisning af det pågældende firma.
David Suzuki var fristet og er overbevist om, at det netop er en måde at komme ud med budskaber til større grupper af mennesker med vidt forskellige holdninger.
For i takt med at mediebilledet bliver stadig mere fragmenteret og indholdet mere kønsløst har menneskeheden brug for nye medier, der kan sikre, at jeg også uden at ville det bliver præsenteret for nye impulser og andre holdninger end mine egne.
Ellers er risikoen et åndeligt vakuum. I lande, hvor de fleste har nok og flere har endnu mere, fører mangel på nye impulser og åndelige rørlighed oftest til valget af de nemmeste eller billigste løsninger.
19.05.04: ENN News Story: Harnessing the power of stuff
David Suzuki og hans David Suzuki Foundation er en meget interessant kilde at hente inspiration fra i det daglige arbejde med at udvikle sin åndelige rørlighed. I en klumme forleden gjorde han sig tanker om, hvordan vi kan kommunikere i en tid, hvor massemedierne ikke rigtigt når masserne længere.
Han var af en amerikansk virksomhed, der driver en kæde af kaffebarer, blevet opfordret til at komme med en række små budskaber, der kunne stå på et af de papbægere til kaffe, som amerikanerne hver dag henter millioner af kopper kaffe i fra kaffebarer på hvert andet gadehjørne.
Han endte med at takke nej, fordi kolleger og venner fik ham overbevist om, at verden endnu ikke er klar til at adskille den slags kommunikation fra reklame og anprisning af det pågældende firma.
David Suzuki var fristet og er overbevist om, at det netop er en måde at komme ud med budskaber til større grupper af mennesker med vidt forskellige holdninger.
For i takt med at mediebilledet bliver stadig mere fragmenteret og indholdet mere kønsløst har menneskeheden brug for nye medier, der kan sikre, at jeg også uden at ville det bliver præsenteret for nye impulser og andre holdninger end mine egne.
Ellers er risikoen et åndeligt vakuum. I lande, hvor de fleste har nok og flere har endnu mere, fører mangel på nye impulser og åndelige rørlighed oftest til valget af de nemmeste eller billigste løsninger.
19.05.04: ENN News Story: Harnessing the power of stuff
24.5.04
Trådløs mikroteknologi
i den gode sags tjenste
CNets historie om ”motes” i ”trådløse nervesystemer” er værd at bruge tid på. Det føles rigtigt, når teknologi-dækningen åbner nye perspektiver og beskriver, hvordan informationsteknologien i en ikke al for fjern fremtid kan anvendes på nye måder i den gode sags tjeneste.
Anvendelsen af små bitte sensorer til at indsamle data og trådløst distribuere dem til alle mulige former for databehandling har om muligt endnu større perspektiver end de ligeså interessante små bitte radiosendere RFID.
RFID er bare en radiosender på størrelse med et riskorn, der kan bruges til at registrere bevægelser af det produkt, hvor de senderen indgår. Anvendelsen af teknologi i blandt andet detailhandlen har udløst stor debat om overvågning og privatliv.
Sensorerne og de IT-nervesystemer, som CNet-historien beskriver, kan ligesom RFID både bruges i den gode sags tjeneste og i endnu højere grad til overvågning og registrering. Der er altså behov for endnu flere politiske og kommercielle overvejelser om anvendelsen.
Hvis CNets vision om trådløs mikroteknologi i den gode sags tjeneste skal blive til virkelighed, så er det helt nødvendigt, at der både i politik, erhvervsliv og interesseorganisationer bliver lagt op til en grundlæggende diskussion om anvendelse af denne type teknologi generelt og perspektiverne i såkaldt pervasive computing i særdeleshed.
Både sensorerne og radiosenderne hører hjemme i pervasive computing tankegangen, der beskriver, hvordan der vil være computere i alting som kan kommunikere med hinanden. Den udvikling vil føre mange, mange tekniske og kulturelle spørgsmål med sig som SKAL diskuteres.
12.05.04: CNet News.com: Building a wireless nervous system
i den gode sags tjenste
CNets historie om ”motes” i ”trådløse nervesystemer” er værd at bruge tid på. Det føles rigtigt, når teknologi-dækningen åbner nye perspektiver og beskriver, hvordan informationsteknologien i en ikke al for fjern fremtid kan anvendes på nye måder i den gode sags tjeneste.
Anvendelsen af små bitte sensorer til at indsamle data og trådløst distribuere dem til alle mulige former for databehandling har om muligt endnu større perspektiver end de ligeså interessante små bitte radiosendere RFID.
RFID er bare en radiosender på størrelse med et riskorn, der kan bruges til at registrere bevægelser af det produkt, hvor de senderen indgår. Anvendelsen af teknologi i blandt andet detailhandlen har udløst stor debat om overvågning og privatliv.
Sensorerne og de IT-nervesystemer, som CNet-historien beskriver, kan ligesom RFID både bruges i den gode sags tjeneste og i endnu højere grad til overvågning og registrering. Der er altså behov for endnu flere politiske og kommercielle overvejelser om anvendelsen.
Hvis CNets vision om trådløs mikroteknologi i den gode sags tjeneste skal blive til virkelighed, så er det helt nødvendigt, at der både i politik, erhvervsliv og interesseorganisationer bliver lagt op til en grundlæggende diskussion om anvendelse af denne type teknologi generelt og perspektiverne i såkaldt pervasive computing i særdeleshed.
Både sensorerne og radiosenderne hører hjemme i pervasive computing tankegangen, der beskriver, hvordan der vil være computere i alting som kan kommunikere med hinanden. Den udvikling vil føre mange, mange tekniske og kulturelle spørgsmål med sig som SKAL diskuteres.
12.05.04: CNet News.com: Building a wireless nervous system
19.5.04
Fokusgruppedemokrati
Undersøgelser og analyser fra organisationer samt analysehuse er sammen med de uendelige strømme af meningsmålinger baggrund for en stor del af indholdet i den daglige nyhedsstrøm.
Risikoen er et fokusgruppedemokrati. Et demokrati hvor mange beslutninger om indgreb og love sker på baggrund af en redigeret version af analyser, meningsmålinger og fokusgrupper baseret på et såkaldt repræsentativt udsnit af hvad som helst hvor som helst.
Det er ikke så overraskende, at formanden for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen går i flæsket på en OECD-undersøgelse, der stort set leverer dødsstødet til den del af den danske Folkeskole, som OECD ikke allerede har dømt uegnet for børn. Det interessante i lærerforeningens kritik er argumentet om, at ti dages feltundersøgelser blandt 31 skolefolk, politikere, lærer og elever er et alt for tyndt grundlag til den slags konklusioner.
Undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) anfører ganske vist, at OECD’s eksperter jo i forvejen havde alle de andre undersøgelse med dårlige resultater for den danske folkeskole at tage udgangspunkt i sammen med de ti dages feltstudier. Alligevel kan Anders Bondo Christensens kritik forhåbentlig være en murbrækker til en debat om både den relativt ukritiske anvendelse af alle slags målinger i de traditionelle medier samt det egentlige grundlag for de samme undersøgelser.
Fakta er ikke bare måling og tal. Vi har brug for en diskussion om, hvornår tal er fakta og hvor hurtigt de kan og skal omsættes til love og indgreb.
19.05.04: DR Nyheder Online Indland: OECD-kritik efter 10 dage i Danmark
Undersøgelser og analyser fra organisationer samt analysehuse er sammen med de uendelige strømme af meningsmålinger baggrund for en stor del af indholdet i den daglige nyhedsstrøm.
Risikoen er et fokusgruppedemokrati. Et demokrati hvor mange beslutninger om indgreb og love sker på baggrund af en redigeret version af analyser, meningsmålinger og fokusgrupper baseret på et såkaldt repræsentativt udsnit af hvad som helst hvor som helst.
Det er ikke så overraskende, at formanden for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen går i flæsket på en OECD-undersøgelse, der stort set leverer dødsstødet til den del af den danske Folkeskole, som OECD ikke allerede har dømt uegnet for børn. Det interessante i lærerforeningens kritik er argumentet om, at ti dages feltundersøgelser blandt 31 skolefolk, politikere, lærer og elever er et alt for tyndt grundlag til den slags konklusioner.
Undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) anfører ganske vist, at OECD’s eksperter jo i forvejen havde alle de andre undersøgelse med dårlige resultater for den danske folkeskole at tage udgangspunkt i sammen med de ti dages feltstudier. Alligevel kan Anders Bondo Christensens kritik forhåbentlig være en murbrækker til en debat om både den relativt ukritiske anvendelse af alle slags målinger i de traditionelle medier samt det egentlige grundlag for de samme undersøgelser.
Fakta er ikke bare måling og tal. Vi har brug for en diskussion om, hvornår tal er fakta og hvor hurtigt de kan og skal omsættes til love og indgreb.
19.05.04: DR Nyheder Online Indland: OECD-kritik efter 10 dage i Danmark
17.5.04
Skitser i demokratisk udvikling
Det kan i disse uger være svært at få øje på, hvad der har givet amerikanerne den ide, at deres udgave af demokratiet er den bedste styreform. Manglende politisk lederskab og et menneskyn præget af foragt for mennesker er det indtryk, som udviklingen i Irak giver af det amerikanske demokrati.
Men USA er heldigvis både stort, folkerigt og mangfoldigt. Måske netop i konsekvens af den amerikanske regerings mangel på demokratiske visioner ser den åndelige rørlighed netop nu ud til at vokse udover de sædvanlige grupper menneskerettigheds aktivister.
Det varmer at læse Dan Gillmors beskrivelse af de skitser til demokratisk udvikling, som Zack Rosen og Mitch Kapor er eksponenter for gennem softwareudvikling og internetservice.
Zack Rosen stod bag den internetaktivisme, der lynhurtigt fik Howard Dean ind i kampen om at blive Det Demokratiske Partis præsident kandidat. Mitch Kapor er bedst kendt for at stiftet softwarehuset Lotus og siden salget til IBM, at have arbejde for at bruge IT og internet til aktiv politiske aktivisme.
Lad os sprede den politiske entusiasme og teknologiske bølge til Europa generelt og Danmark i særdelseshed - NU.
17.05.04 - SiliconValley.com - Dan Gillmor: Ex-Dean aide gets new life in valley
CivicSpace Labs
Det kan i disse uger være svært at få øje på, hvad der har givet amerikanerne den ide, at deres udgave af demokratiet er den bedste styreform. Manglende politisk lederskab og et menneskyn præget af foragt for mennesker er det indtryk, som udviklingen i Irak giver af det amerikanske demokrati.
Men USA er heldigvis både stort, folkerigt og mangfoldigt. Måske netop i konsekvens af den amerikanske regerings mangel på demokratiske visioner ser den åndelige rørlighed netop nu ud til at vokse udover de sædvanlige grupper menneskerettigheds aktivister.
Det varmer at læse Dan Gillmors beskrivelse af de skitser til demokratisk udvikling, som Zack Rosen og Mitch Kapor er eksponenter for gennem softwareudvikling og internetservice.
Zack Rosen stod bag den internetaktivisme, der lynhurtigt fik Howard Dean ind i kampen om at blive Det Demokratiske Partis præsident kandidat. Mitch Kapor er bedst kendt for at stiftet softwarehuset Lotus og siden salget til IBM, at have arbejde for at bruge IT og internet til aktiv politiske aktivisme.
Lad os sprede den politiske entusiasme og teknologiske bølge til Europa generelt og Danmark i særdelseshed - NU.
17.05.04 - SiliconValley.com - Dan Gillmor: Ex-Dean aide gets new life in valley
CivicSpace Labs
12.5.04
Cheferne ud på gaden og mærk verden
Europæiske ledere er for alvor begyndt at forlade kontorerne og arbejde på farten. En undersøgelse lavet for Intel, viser at 74 procent af Europas chefer ikke længere tænker på kontoret fra 8 til 17, når de tænker arbejdsdage.
De er på farten og føler sig allerede med dagens teknologi mindst lige så produktive, mens de mærker på verden, som de tidligere var på kontoret. 82 procent anvender en bærbar pc og ser iøvrigt frem til at få rullet trådløse hotspot ud over hele Europa.
Det er godt men også på høje tid, at cheferne går på gaden og mærker på verden. For Europas ledere har som kollegerne i USA travlt med at udtænke og finde markeder for de opgaver, som vi skal leve af i en fremtid, hvor både traditionelle industrijob og IT-arbejdspladser flytter til lande med kvalificeret arbejdskraft og lavere løn.
Der skal tænkes og arbejdes både hårdt og hurtigt. Udbredelsen og anvendelsen af teknologi kan få stor betydning i den proces. Mobiliteten er bare et eksempel på, hvordan vi kan bruge teknologien til at kortslutte traditionelle dimensioner som tid og sted i vores arbejde.
Hvis vi tør. Det tyder undersøgelsen fra Intel på, at Europas ledere gør.
11.05.04: The Register: European workers take to the streets
Europæiske ledere er for alvor begyndt at forlade kontorerne og arbejde på farten. En undersøgelse lavet for Intel, viser at 74 procent af Europas chefer ikke længere tænker på kontoret fra 8 til 17, når de tænker arbejdsdage.
De er på farten og føler sig allerede med dagens teknologi mindst lige så produktive, mens de mærker på verden, som de tidligere var på kontoret. 82 procent anvender en bærbar pc og ser iøvrigt frem til at få rullet trådløse hotspot ud over hele Europa.
Det er godt men også på høje tid, at cheferne går på gaden og mærker på verden. For Europas ledere har som kollegerne i USA travlt med at udtænke og finde markeder for de opgaver, som vi skal leve af i en fremtid, hvor både traditionelle industrijob og IT-arbejdspladser flytter til lande med kvalificeret arbejdskraft og lavere løn.
Der skal tænkes og arbejdes både hårdt og hurtigt. Udbredelsen og anvendelsen af teknologi kan få stor betydning i den proces. Mobiliteten er bare et eksempel på, hvordan vi kan bruge teknologien til at kortslutte traditionelle dimensioner som tid og sted i vores arbejde.
Hvis vi tør. Det tyder undersøgelsen fra Intel på, at Europas ledere gør.
11.05.04: The Register: European workers take to the streets
7.5.04
Google ér den næste bølge
Den næste bølge er altid på dagsordenen i debatten om informationsteknologi. Google har for længst cementeret sit navn som progressiv leverandør af software og søgeservice på internettet og er blevet et fænomen.
Men meget tyder på at Google ér den næste bølge.
I 1990-erne udviklede Microsoft produkter og en forretningsmodel, der gjorde pc'en til nøgleteknologien i IT-udviklingen. Dermed banede Microsoft først indirekte og siden for fuld skrue vej for det brugerorienterede internet vi kender i dag.
Selvfølgelig har mange andre virksomheder i branchen spillet vigtige roller i den udvikling. Men Microsoft har uden tvivl sat kursen - teknologisk såvel som forretningsmæssigt.
Udover den næste bølge er den globale IT-branches iagttagere altid på jagt efter den næste Microsoft. Altså en virksomhed der kan levere nøgleteknologi og blive et husholdningsmærke over hele jorden samtidig med, at de gør stiftere, medarbejdere og aktionærer stinkende rige.
Googles teknologi er allerede husholdningsmærker for de fleste internetbrugere, når de skal finde rundt på internettet. Seneste numre i produktkataloget er Blogger-tjenesten, der gør det muligt at publicere mikromedier som Indsigt.nu på internettet både nemt og gratis samt senest lanceringen af 1 gigabyte gratis e-mail konto.
Søgeresultater er annoncer
Forretningsmodellen er den samme for produkterne:
Annoncørerne betaler for at annoncere i forbindelse med bestemte søgeord eller som i tilfældet med Gmail ved, at søgemaskinen kortlægger ordene i de mails der findes på kontoen og målretter reklameindholdet efter det. Den måde at tjene penge på giver allerede nu og vil i fremtiden give endnu mere debat.
Men Google er i gang med at designe og indføre fremtidens databehandling. Internetbaserede serviceprodukter, der lagrer store mængder data og gør det nemt for brugerne at finde dem ved hjælp af intelligente søgninger. Efterhånden vil nogle af produkterne uden tvivl slippe af med reklamerne gennem ren brugerbetaling.
Så Google kandiderer uden tvivl også til titlen som den næste Microsoft. Men med et menneskeligt ansigt.
Det er Googles netop annoncerede børsnotering et godt eksempel på. Det er den første større børsnotering af en amerikansk IT-virksomhed, siden dot.com boblen brast i marts 2000 og efter de mange skandaler om grådighed og svindel, der har præget amerikansk erhvervsliv de seneste år.
Stiftere chokerer finansverdenen
Sergey Brin and Larry Page der regnede de første formler ud til søgemaskinen og stiftede Google på deres kollegieværelser har overrasket finansverden, ved at udbyde aktierne i en auktion og dele dem i to klasser. Auktioner er meget usædvanlige i amerikanske børsnoteringer, fordi det ikke giver investeringsbankerne kontrol over salget.
Opdelingen i to klasser er helt uhørt fordi, det er direkte imod princippet om, at alle aktier er lige meget værd, når det gælder stemmeret og indflydelse over selskabet. Men Google-stifterne har altså valgt at ville bevare kontrollen med selskabet og alene bruge børsnoteringen til at rejse risikovillig kapital uden indflydelse.
Googles model udlægges som stifternes ønske om at bevare ansvaret og undgå skandaler. En interessant vinkel på diskussionen i Europa, hvor stærke kræfter helt ønsker at fjerne muligheden for flere aktieklasser.
03.05.04: CNet News: Google: The latest developments
07.05.04: CNet News.com: The essence of Googlism
Den næste bølge er altid på dagsordenen i debatten om informationsteknologi. Google har for længst cementeret sit navn som progressiv leverandør af software og søgeservice på internettet og er blevet et fænomen.
Men meget tyder på at Google ér den næste bølge.
I 1990-erne udviklede Microsoft produkter og en forretningsmodel, der gjorde pc'en til nøgleteknologien i IT-udviklingen. Dermed banede Microsoft først indirekte og siden for fuld skrue vej for det brugerorienterede internet vi kender i dag.
Selvfølgelig har mange andre virksomheder i branchen spillet vigtige roller i den udvikling. Men Microsoft har uden tvivl sat kursen - teknologisk såvel som forretningsmæssigt.
Udover den næste bølge er den globale IT-branches iagttagere altid på jagt efter den næste Microsoft. Altså en virksomhed der kan levere nøgleteknologi og blive et husholdningsmærke over hele jorden samtidig med, at de gør stiftere, medarbejdere og aktionærer stinkende rige.
Googles teknologi er allerede husholdningsmærker for de fleste internetbrugere, når de skal finde rundt på internettet. Seneste numre i produktkataloget er Blogger-tjenesten, der gør det muligt at publicere mikromedier som Indsigt.nu på internettet både nemt og gratis samt senest lanceringen af 1 gigabyte gratis e-mail konto.
Søgeresultater er annoncer
Forretningsmodellen er den samme for produkterne:
Annoncørerne betaler for at annoncere i forbindelse med bestemte søgeord eller som i tilfældet med Gmail ved, at søgemaskinen kortlægger ordene i de mails der findes på kontoen og målretter reklameindholdet efter det. Den måde at tjene penge på giver allerede nu og vil i fremtiden give endnu mere debat.
Men Google er i gang med at designe og indføre fremtidens databehandling. Internetbaserede serviceprodukter, der lagrer store mængder data og gør det nemt for brugerne at finde dem ved hjælp af intelligente søgninger. Efterhånden vil nogle af produkterne uden tvivl slippe af med reklamerne gennem ren brugerbetaling.
Så Google kandiderer uden tvivl også til titlen som den næste Microsoft. Men med et menneskeligt ansigt.
Det er Googles netop annoncerede børsnotering et godt eksempel på. Det er den første større børsnotering af en amerikansk IT-virksomhed, siden dot.com boblen brast i marts 2000 og efter de mange skandaler om grådighed og svindel, der har præget amerikansk erhvervsliv de seneste år.
Stiftere chokerer finansverdenen
Sergey Brin and Larry Page der regnede de første formler ud til søgemaskinen og stiftede Google på deres kollegieværelser har overrasket finansverden, ved at udbyde aktierne i en auktion og dele dem i to klasser. Auktioner er meget usædvanlige i amerikanske børsnoteringer, fordi det ikke giver investeringsbankerne kontrol over salget.
Opdelingen i to klasser er helt uhørt fordi, det er direkte imod princippet om, at alle aktier er lige meget værd, når det gælder stemmeret og indflydelse over selskabet. Men Google-stifterne har altså valgt at ville bevare kontrollen med selskabet og alene bruge børsnoteringen til at rejse risikovillig kapital uden indflydelse.
Googles model udlægges som stifternes ønske om at bevare ansvaret og undgå skandaler. En interessant vinkel på diskussionen i Europa, hvor stærke kræfter helt ønsker at fjerne muligheden for flere aktieklasser.
03.05.04: CNet News: Google: The latest developments
07.05.04: CNet News.com: The essence of Googlism
30.4.04
Landbrug skal i fokus og under pres
Landbruget er som leverandør af fødevarer selve fundamentet under vores eksistens.
Verdens største erhverv beskæftiger ifølge bogen ”World Agriculture and the Environment” fra World Wildlife Foundation 1,3 milliarder mennesker, producerer varer til en værdi af 1,3 billioner dollars og udnytter mere end halvdelen af planetens beboelige areal.
Men erhvervets omfang skaber i sig selv problemer. 60 procent af de 2,5 billioner liter vand, som verdens landbrug anvender hvert år går for eksempel til spilde. Og store arealer med sårbare økosystemer bliver hvert år ødelagt som følge af rovdrift på jorden.
Politisk og socialt er de rige landes enorme økonomiske støtte til landbruget på én gang med til at besværliggøre kampen mod sult og fattigdom i verdens fattige lande og skabe et overforbrug af fødevarer i verdens rigeste lande.
Der er ingen vej udenom. Landbruget skal i fokus og under pres – ikke kun lokalt men i høj grad globalt. Fra samarbejde om verdenshandel over miljø til sikkerhed (forsyningssikkerhed).
Ansvaret er ikke kun 1,3 milliarder bønders. Landbruget er de kommende generationers største politiske udfordring.
29.04.04 ENN News Story - Farming is biggest global environmental threat, says new book
Landbruget er som leverandør af fødevarer selve fundamentet under vores eksistens.
Verdens største erhverv beskæftiger ifølge bogen ”World Agriculture and the Environment” fra World Wildlife Foundation 1,3 milliarder mennesker, producerer varer til en værdi af 1,3 billioner dollars og udnytter mere end halvdelen af planetens beboelige areal.
Men erhvervets omfang skaber i sig selv problemer. 60 procent af de 2,5 billioner liter vand, som verdens landbrug anvender hvert år går for eksempel til spilde. Og store arealer med sårbare økosystemer bliver hvert år ødelagt som følge af rovdrift på jorden.
Politisk og socialt er de rige landes enorme økonomiske støtte til landbruget på én gang med til at besværliggøre kampen mod sult og fattigdom i verdens fattige lande og skabe et overforbrug af fødevarer i verdens rigeste lande.
Der er ingen vej udenom. Landbruget skal i fokus og under pres – ikke kun lokalt men i høj grad globalt. Fra samarbejde om verdenshandel over miljø til sikkerhed (forsyningssikkerhed).
Ansvaret er ikke kun 1,3 milliarder bønders. Landbruget er de kommende generationers største politiske udfordring.
29.04.04 ENN News Story - Farming is biggest global environmental threat, says new book
21.4.04
7.000 liter vand til 100 gram kød
Der bliver gennemsnitlig brugt 7.000 liter vand på at udvikle og producere 100 gram hakket kød. For at producere mel nok til en enkelt skive brød skal der bruges 550 liter vand.
Tallene stammer fra rapporten ”Water – More Nutrition Per Drop” som Stockholm International Water Institute netop har offentliggjort. Ifølge rapporten kræver det 1,2 millioner liter vand om året at producere fødevarerne til en normal balanceret diæt eller 70 gange så meget vand som normale aktiviteter i en husholdning kræver.
Gennem de seneste 25 år har danskerne lært at lukket for vandet under tandbørstning og hårvask. Prisen på rent vand og kloakering i kongeriget har ført til installering af vandbesparende toiletter og armaturer i hjem, virksomheder og institutioner. Men disse besparelser er bogstavelig talt det rene vand ved siden af det forbrug, som fødevareproduktionen har.
”Water – More Nutrion Per Drop” udpeger fem temaer som udgangspunkt for den politiske diskussion om vandforbruget i fødevareproduktionen:
* Bedre udnyttelse af vand til dyrkning af afgrøder overalt i verden.
* Teknologianvendelse til vandbesparelser.
* Kortlægning og påvirkning af forbrugsmønstre, der ikke er bæredygtige.
* Kortlægning af minimumsbehov for vandmiljøer i områder, hvor vandforsyningen er truet.
* Afskaffelse af støtte til landbruget og toldbarrierer på fødevarer for at sikre bæredygtig handel med fødevarer.
Stockholm International Water Institute: Pressemeddelelse om og link til "Water - More Nutrition Per Drop"
Der bliver gennemsnitlig brugt 7.000 liter vand på at udvikle og producere 100 gram hakket kød. For at producere mel nok til en enkelt skive brød skal der bruges 550 liter vand.
Tallene stammer fra rapporten ”Water – More Nutrition Per Drop” som Stockholm International Water Institute netop har offentliggjort. Ifølge rapporten kræver det 1,2 millioner liter vand om året at producere fødevarerne til en normal balanceret diæt eller 70 gange så meget vand som normale aktiviteter i en husholdning kræver.
Gennem de seneste 25 år har danskerne lært at lukket for vandet under tandbørstning og hårvask. Prisen på rent vand og kloakering i kongeriget har ført til installering af vandbesparende toiletter og armaturer i hjem, virksomheder og institutioner. Men disse besparelser er bogstavelig talt det rene vand ved siden af det forbrug, som fødevareproduktionen har.
”Water – More Nutrion Per Drop” udpeger fem temaer som udgangspunkt for den politiske diskussion om vandforbruget i fødevareproduktionen:
* Bedre udnyttelse af vand til dyrkning af afgrøder overalt i verden.
* Teknologianvendelse til vandbesparelser.
* Kortlægning og påvirkning af forbrugsmønstre, der ikke er bæredygtige.
* Kortlægning af minimumsbehov for vandmiljøer i områder, hvor vandforsyningen er truet.
* Afskaffelse af støtte til landbruget og toldbarrierer på fødevarer for at sikre bæredygtig handel med fødevarer.
Stockholm International Water Institute: Pressemeddelelse om og link til "Water - More Nutrition Per Drop"
16.4.04
Trafikkultur er sammenhængskraft
Trafikken dræber 1,2 millioner mennesker om året på verdensplan. Verdens sundhedsorganisationen WHO er bekymret for, at trafikken om få år vil dræbe flere mennesker end slagtilfælde gør. Udenrigsminister Per Stig Møller (C) mener ifølge DR Nyhederne, at trafiksikkerhed bør tænkes ind i Danmarks udviklingsbistand.
Men diskussionen om trafiksikkerhed er langt mere omfattende. Den handler uden tvivl også om udviklingsbistand, men den handler også om sammenhængskraften i det danske samfund - om hvorfor vi vedtager love og regler, som vi ikke ønsker at overholde alligevel.
Trafikkulturen er et godt sindbillede på sammenhængskraften i et af verdens rigeste samfund. Hvis vi ikke er stand til at bevare en trafikkultur, der reducerer antallet af dræbte, kvæstede og for den sags skyld aggressioner og materielle skader, er der absolut ingen grund til at bilde os ind, at vi kan lære fattige lande noget som helst på det område.
07.04.03 - DR Nyheder Online - Indland:Trafikken er den værste dræber
Trafikken dræber 1,2 millioner mennesker om året på verdensplan. Verdens sundhedsorganisationen WHO er bekymret for, at trafikken om få år vil dræbe flere mennesker end slagtilfælde gør. Udenrigsminister Per Stig Møller (C) mener ifølge DR Nyhederne, at trafiksikkerhed bør tænkes ind i Danmarks udviklingsbistand.
Men diskussionen om trafiksikkerhed er langt mere omfattende. Den handler uden tvivl også om udviklingsbistand, men den handler også om sammenhængskraften i det danske samfund - om hvorfor vi vedtager love og regler, som vi ikke ønsker at overholde alligevel.
Trafikkulturen er et godt sindbillede på sammenhængskraften i et af verdens rigeste samfund. Hvis vi ikke er stand til at bevare en trafikkultur, der reducerer antallet af dræbte, kvæstede og for den sags skyld aggressioner og materielle skader, er der absolut ingen grund til at bilde os ind, at vi kan lære fattige lande noget som helst på det område.
07.04.03 - DR Nyheder Online - Indland:Trafikken er den værste dræber
15.4.04
Flygtningestrøm eller folkevandring?
Verden bevæger sig - stadig. Mennesker flytter sig til steder, hvor der er udsigt til et bedre liv.
En ud af hver 35 mennesker på jorden er i dag immigrant. Det er mere end 230 millioner mennesker, der ville være verdens femte største nation, hvis de var ét land.
Men er der tale om en flygtningestrøm eller folkevandring, når 90 procent af verdens befolkning forsøger at få del i de 90 procent af verdens ressourcer, som ti procent af verdens befolkning forbruger?
Det irske præg på den amerikanske østkyst var resultatet af flugten fra øens sultkatastrofe. Og europæer i hobetal flygtede fra sult og kummerlige forhold og skabte et amerikansk eventyr. Det er med tiden blevet til historien om en folkevandring og ikke en flygningstrøm.
BBC sætter fokus på den globale migration gennem artikler, fakta og synspunkter fra hele verden. God og relevant journalistik - indsigt når det er bedst.
BBC NEWS | Have Your Say | Special | Migration
Verden bevæger sig - stadig. Mennesker flytter sig til steder, hvor der er udsigt til et bedre liv.
En ud af hver 35 mennesker på jorden er i dag immigrant. Det er mere end 230 millioner mennesker, der ville være verdens femte største nation, hvis de var ét land.
Men er der tale om en flygtningestrøm eller folkevandring, når 90 procent af verdens befolkning forsøger at få del i de 90 procent af verdens ressourcer, som ti procent af verdens befolkning forbruger?
Det irske præg på den amerikanske østkyst var resultatet af flugten fra øens sultkatastrofe. Og europæer i hobetal flygtede fra sult og kummerlige forhold og skabte et amerikansk eventyr. Det er med tiden blevet til historien om en folkevandring og ikke en flygningstrøm.
BBC sætter fokus på den globale migration gennem artikler, fakta og synspunkter fra hele verden. God og relevant journalistik - indsigt når det er bedst.
BBC NEWS | Have Your Say | Special | Migration
11.4.04
Globaliseringens hjul drejer videre
Indien kan fejre de første ti år som en IT-supermagt med at konstatere, at globaliseringens hjul drejer videre. Prisen for veluddannet IT-arbejdskraft stiger nu i Indien i en grad, så nogle amerikanske kunder ifølge den amerikanske nyhedstjeneste CNet allerede er begyndt at overveje, hvorlænge outsourcing af forskellige IT-funktioner til Indien kan betale sig.
Men mens andre nationer efterhånden kan løse IT-opgaver i den lave ende af skalaen billigere og ligeså godt som indiske virksomheder, så udvider Indien stadig mængden og arten af opgaver, som landets mange IT-folk kan løse bedre og billigere end kollegerne med den samme uddannelse i USA og Europa. Det betyder i sig selv at Indiens IT-sektor vokser.
Med en IT-sektor i rivende udvikling åbner der sig helt nye perspektiver for udvikling i republikken med verdens næsthøjeste folketal. Forskere fra Indian Institute of Science i Bangalore har ifølge BBC udviklet og produceret den første indiske computer - en håndholdt computer med Linux-styresystem og software, der kan anvende de store indiske sprog Hindi og Kannada.
Målet er at give de 991 indere ud af 1000, som ikke har en computer, billig adgang til basis pc-funktioner og adgang til internettet. Salget af Amida Simputer har været tre år forsinket og det er den statsejede virksomhed Bahrat Electronics, der til sidst indvilligede i at producere og sælge computeren.
Både den fortsatte udvikling i outsourcing-opgaverne og perspektiverne i produkter som Simputer er tegn på, at Indien har haft stor gavn af globaliseringen de sidste ti år.
29.03.04: CNet: Will India price itself out of offshore market?
29.03.04 BBC NEWS | Technology | Simputer for poor goes on sale
Indien kan fejre de første ti år som en IT-supermagt med at konstatere, at globaliseringens hjul drejer videre. Prisen for veluddannet IT-arbejdskraft stiger nu i Indien i en grad, så nogle amerikanske kunder ifølge den amerikanske nyhedstjeneste CNet allerede er begyndt at overveje, hvorlænge outsourcing af forskellige IT-funktioner til Indien kan betale sig.
Men mens andre nationer efterhånden kan løse IT-opgaver i den lave ende af skalaen billigere og ligeså godt som indiske virksomheder, så udvider Indien stadig mængden og arten af opgaver, som landets mange IT-folk kan løse bedre og billigere end kollegerne med den samme uddannelse i USA og Europa. Det betyder i sig selv at Indiens IT-sektor vokser.
Med en IT-sektor i rivende udvikling åbner der sig helt nye perspektiver for udvikling i republikken med verdens næsthøjeste folketal. Forskere fra Indian Institute of Science i Bangalore har ifølge BBC udviklet og produceret den første indiske computer - en håndholdt computer med Linux-styresystem og software, der kan anvende de store indiske sprog Hindi og Kannada.
Målet er at give de 991 indere ud af 1000, som ikke har en computer, billig adgang til basis pc-funktioner og adgang til internettet. Salget af Amida Simputer har været tre år forsinket og det er den statsejede virksomhed Bahrat Electronics, der til sidst indvilligede i at producere og sælge computeren.
Både den fortsatte udvikling i outsourcing-opgaverne og perspektiverne i produkter som Simputer er tegn på, at Indien har haft stor gavn af globaliseringen de sidste ti år.
29.03.04: CNet: Will India price itself out of offshore market?
29.03.04 BBC NEWS | Technology | Simputer for poor goes on sale
Verdenshandlen tilbage på sporet
Der er lys for enden af tunnelen. De seneste tal fra verdenshandelsorganisationen WTO viser, at verdenshandlen sidste år voksede med 4,5 procent.
Den slags tal kan læses og tolkes på mange måder. Men alt andet lige dækker tendensen over, at produktion og handel ikke er ramt af de traumer som tynger global politik i øjeblikket. Derfor er det fortsat værd at arbejde målrettet for politisk samarbejde, der skaber samarbejde med og matcher de virksomheder, der er hovedaktørerne i verdenshandlen.
SARS, krigen i Irak og den fortsatte frygt for og forsøg på at bekæmpe terror skaber dagligt en tilstand af håbløshed i den rige verden. Siden IT-boblen punkterede i 2000 og satte en stopper for sen 90-ernes økonomiske mirakler har først terror-angrebet på USA i 2001 og herefter krigene i Afghanistan, Irak og deraf følgende uroligheder sat dagsordenen.
Det kan være næsten umuligt at se nogle lyspunkter i den nuværende politiske situation. Med Irak-krigen blev arbejdet i FN generelt og Sikkerhedsrådet i særdeleshed kortsluttet. Samtidig er det europæiske samarbejde på vågblus både på grund af medlemsstaternes uenighed om Irak-krigen og den økonomiske lavkonjunktur, der koster arbejdspladser og tærer på Europas velfærd.
Midt i tilbageskridtene i Irak og nye terroranslag som en del af dagens uorden er tallene fra verdenshandelsorganisationen et fundamentalt lyspunkt. Verdenshandlen og dermed det økonomiske fundament for udvikling og mulighed for en fredelig udvikling er tilbage på sporet.
WTO | NEWS 2004 - World trade 2003 - Stronger than expected growth spurs modest trade recovery - Press 373
Der er lys for enden af tunnelen. De seneste tal fra verdenshandelsorganisationen WTO viser, at verdenshandlen sidste år voksede med 4,5 procent.
Den slags tal kan læses og tolkes på mange måder. Men alt andet lige dækker tendensen over, at produktion og handel ikke er ramt af de traumer som tynger global politik i øjeblikket. Derfor er det fortsat værd at arbejde målrettet for politisk samarbejde, der skaber samarbejde med og matcher de virksomheder, der er hovedaktørerne i verdenshandlen.
SARS, krigen i Irak og den fortsatte frygt for og forsøg på at bekæmpe terror skaber dagligt en tilstand af håbløshed i den rige verden. Siden IT-boblen punkterede i 2000 og satte en stopper for sen 90-ernes økonomiske mirakler har først terror-angrebet på USA i 2001 og herefter krigene i Afghanistan, Irak og deraf følgende uroligheder sat dagsordenen.
Det kan være næsten umuligt at se nogle lyspunkter i den nuværende politiske situation. Med Irak-krigen blev arbejdet i FN generelt og Sikkerhedsrådet i særdeleshed kortsluttet. Samtidig er det europæiske samarbejde på vågblus både på grund af medlemsstaternes uenighed om Irak-krigen og den økonomiske lavkonjunktur, der koster arbejdspladser og tærer på Europas velfærd.
Midt i tilbageskridtene i Irak og nye terroranslag som en del af dagens uorden er tallene fra verdenshandelsorganisationen et fundamentalt lyspunkt. Verdenshandlen og dermed det økonomiske fundament for udvikling og mulighed for en fredelig udvikling er tilbage på sporet.
WTO | NEWS 2004 - World trade 2003 - Stronger than expected growth spurs modest trade recovery - Press 373
11.3.04
Velfærd amok
Overforbrug af mad eller obesity er godt på vej til at overhale rygning, som den største årsag til dødsfald, der kunne være undgået i USA. En undersøgelse slår ifølge BBC fast, at 400.000 amerikanere døde af sygdomme relateret til dårlige madvaner i 2000 - en stigning på 33 procent siden 1990.
Til gengæld skal man ikke længere tilbage end november sidste år for at finde en rapport fra FNs fødevarerorganisation FAO, der slår fast, at sult igen er et voksende problem i verden, hvor knapt en milliarder mennesker anslås at sulte.
I første halvdel af 1990-erne gik udviklingen i den rigtige retning med 37 millioner færre sultende eller 2,1 millioner flere mætte om året. Men i anden halvdel af 1990-erne gik det den forkerte vej med 18 millioner flere sultende.
Årtusinde løfterne
FNs medlemslande blev i 2000 enige om at halvere antallet af sultende mennesker i verden inden 2015. Det vil sige mætte 26 millioner flere munde hvert år - eller 12 gange flere end i første halvdel af 1990-erne.
Tidligere på året viste en anden undersøgelse, at det amerikanske overforbrug af mad koster det amerikanske samfund 75 milliarder dollars om året i forskellige omkostninger. Havde vi tallet for de samme udgifter i Europa og lagde det til ville beløbet kunne mætte mange munde.
Det er velfærd amok, når verdens rigeste i stedet for at gøre noget alvorligt ved sultproblemerne er tvunget til at bruge penge på problemer forårsaget af madsvineri.
09.03.04 BBC NEWS | Americas | Obesity becoming top US killer
21.01.04 BBC NEWS | Americas | Obesity cost US $75 bn, says study
25.11.03 FAONewsroom: FAO reports a setback in the war against hunger
Overforbrug af mad eller obesity er godt på vej til at overhale rygning, som den største årsag til dødsfald, der kunne være undgået i USA. En undersøgelse slår ifølge BBC fast, at 400.000 amerikanere døde af sygdomme relateret til dårlige madvaner i 2000 - en stigning på 33 procent siden 1990.
Til gengæld skal man ikke længere tilbage end november sidste år for at finde en rapport fra FNs fødevarerorganisation FAO, der slår fast, at sult igen er et voksende problem i verden, hvor knapt en milliarder mennesker anslås at sulte.
I første halvdel af 1990-erne gik udviklingen i den rigtige retning med 37 millioner færre sultende eller 2,1 millioner flere mætte om året. Men i anden halvdel af 1990-erne gik det den forkerte vej med 18 millioner flere sultende.
Årtusinde løfterne
FNs medlemslande blev i 2000 enige om at halvere antallet af sultende mennesker i verden inden 2015. Det vil sige mætte 26 millioner flere munde hvert år - eller 12 gange flere end i første halvdel af 1990-erne.
Tidligere på året viste en anden undersøgelse, at det amerikanske overforbrug af mad koster det amerikanske samfund 75 milliarder dollars om året i forskellige omkostninger. Havde vi tallet for de samme udgifter i Europa og lagde det til ville beløbet kunne mætte mange munde.
Det er velfærd amok, når verdens rigeste i stedet for at gøre noget alvorligt ved sultproblemerne er tvunget til at bruge penge på problemer forårsaget af madsvineri.
09.03.04 BBC NEWS | Americas | Obesity becoming top US killer
21.01.04 BBC NEWS | Americas | Obesity cost US $75 bn, says study
25.11.03 FAONewsroom: FAO reports a setback in the war against hunger
9.3.04
Sin vægt værd i affald?
Er den personlige computer - pc'en - sin vægt værd i affald?
Inden den overhovedet er kommet ud til forbrugeren, er der brugt kemikalier og energi, der svarer til mere end ti gange maskinens vægt, viser nye FN-tal. Det samme regnestykke for biler og køleskabe kommer ifølge samme kilde kun op på en faktor to.
Læg dertil, at mange af kemikalerne i moderne informationsteknologi hører til i den rigtig giftige ende på nebrydningsskalaen, og at håndteringen af kasseret hardware er ret lemfældig over det mest af verden.
I den Europæiske Union er et nyt direktiv om håndtering af kasseret hardware ved at blive til love i medlemslandendes parlamenter. Direktivet kræver tilbagetagning og genbrug af mange dele i hardwaren.
Det vil alt andet lige fordyre teknologien. Men det gør måske ikke noget.
Højere priser kan forøge levetiden og tvinge producenter af både hardware og software til at fokusere på kvalitet og værdi af teknologi i stedet for nye funktioner som drivkraft for de endeløse opdateringer, som har præget den informationsteknologiske revolution til nu.
08.03.04 BBC NEWS | Technology | Computers 'must be greener'
Er den personlige computer - pc'en - sin vægt værd i affald?
Inden den overhovedet er kommet ud til forbrugeren, er der brugt kemikalier og energi, der svarer til mere end ti gange maskinens vægt, viser nye FN-tal. Det samme regnestykke for biler og køleskabe kommer ifølge samme kilde kun op på en faktor to.
Læg dertil, at mange af kemikalerne i moderne informationsteknologi hører til i den rigtig giftige ende på nebrydningsskalaen, og at håndteringen af kasseret hardware er ret lemfældig over det mest af verden.
I den Europæiske Union er et nyt direktiv om håndtering af kasseret hardware ved at blive til love i medlemslandendes parlamenter. Direktivet kræver tilbagetagning og genbrug af mange dele i hardwaren.
Det vil alt andet lige fordyre teknologien. Men det gør måske ikke noget.
Højere priser kan forøge levetiden og tvinge producenter af både hardware og software til at fokusere på kvalitet og værdi af teknologi i stedet for nye funktioner som drivkraft for de endeløse opdateringer, som har præget den informationsteknologiske revolution til nu.
08.03.04 BBC NEWS | Technology | Computers 'must be greener'
Personlig teknologi
De bærbare musikspillere generelt og Apples IPod i særdelshed er langt mere end undholdningsmaskiner for brugerne. Det mener Michael Bull, der ifølge BBC er en af de få om ikke den eneste forsker i, hvad ejere af IPod og andre musikafspillere gør med deres maskiner, og hvilken indflydelse det har på deres liv.
Michael Bull mener, at brugerne gennem musikken tilbageerobrer noget af den plads omkring og inden i dem selv, som det moderne bybillede stjæler gennem et evigt bombardement af lyde og billeder. Musikken giver lytteren kontrol ikke bare over tid og sted men også over stemning.
Fat i den lange ende
Han har fat i den lange ende Michael Bull. Teknologiens største værdi er den personlige anvendelse.
Derfor vil det altid kræve en indsats af brugerne at finde præcis den anvendelse for et stykke teknologi, der yder netop dem en optimal personlig anvendelse. Standarder er aldrig standarder, når teknologiens personlige værdipunkt skal findes, hvad enten der er tale om en webside, et mailprogram, en personlig digital assistent, en mobiltelefon eller en musikafspiller.
Musikeksemplet er meget stærkt. For som Michael Bull understreger, så kan musikken fjerne lytteren fra gaden og fører hende til den tid og det sted, hvor netop dette stykke musik betød noget første gang.
Pc'en er blevet et hverdagsord. De fleste spekulerer sjældent over betydningen af de to bogstaver personal computer eller personlig computer.
Lad endelig den personlige betydning holde sit indtog i debatten om teknologiens værdi.
08.03.04 BBC NEWS | Technology | More than just a pretty interface
De bærbare musikspillere generelt og Apples IPod i særdelshed er langt mere end undholdningsmaskiner for brugerne. Det mener Michael Bull, der ifølge BBC er en af de få om ikke den eneste forsker i, hvad ejere af IPod og andre musikafspillere gør med deres maskiner, og hvilken indflydelse det har på deres liv.
Michael Bull mener, at brugerne gennem musikken tilbageerobrer noget af den plads omkring og inden i dem selv, som det moderne bybillede stjæler gennem et evigt bombardement af lyde og billeder. Musikken giver lytteren kontrol ikke bare over tid og sted men også over stemning.
Fat i den lange ende
Han har fat i den lange ende Michael Bull. Teknologiens største værdi er den personlige anvendelse.
Derfor vil det altid kræve en indsats af brugerne at finde præcis den anvendelse for et stykke teknologi, der yder netop dem en optimal personlig anvendelse. Standarder er aldrig standarder, når teknologiens personlige værdipunkt skal findes, hvad enten der er tale om en webside, et mailprogram, en personlig digital assistent, en mobiltelefon eller en musikafspiller.
Musikeksemplet er meget stærkt. For som Michael Bull understreger, så kan musikken fjerne lytteren fra gaden og fører hende til den tid og det sted, hvor netop dette stykke musik betød noget første gang.
Pc'en er blevet et hverdagsord. De fleste spekulerer sjældent over betydningen af de to bogstaver personal computer eller personlig computer.
Lad endelig den personlige betydning holde sit indtog i debatten om teknologiens værdi.
08.03.04 BBC NEWS | Technology | More than just a pretty interface
4.3.04
Jura - informationsteknologiens svaghed
Effektiv og tjekket ser den ud - informationsteknologien og de forandringer den er med til at skabe. Men den har en alvorlig svaghed - juraen.
Informationsteknologiens samfundsnyttige funktionalitet er skabt af avanceret matematik i form af beregninger og koder. Beregninger og koder der blandt andet er beskyttet af ophavsret på samme måde som kunst, og som tilhører hjernene, der har udtænkt dem - eller de virksomheder, de har solgt rettighederne til.
Når en virksomhed eller privatperson køber et computerprogram, lejer de i virkeligheden kun beregningerne og koderne til ganske bestemte formål.
Softwarehuset SCO har gennem en række opkøb fået rettighederne til den oprindelige kode i styresystemet Unix. Men SCO har ikke tænkt sig at lave software i større omfang. De vil i stedet kræve penge af andre softwarehuse og virksomheder, som de mener, har misbrugt beregningerne og koderne i Unix.
Stridens kerne er styresystement Linux, som tusindvis af programmører over hele verden har deltaget i udviklingen af, og som kan hentes og installeres gratis. Men SCO mener, at Linux anvender Unix-kode og det skal softwarehuse og brugerne betale for.
Derfor lagde selskabet sidste år sag an mod verdens største IT-virksomhed IBM, som anvender Linux i nogle af de IT-løsninger, som koncernen sælger. SCO kræver tre milliarder dollars i erstatning.
I går lagde SCO sag an mod verdens femte største bilproducent DaimlerChrysler for at anvende Linux som styresystem på nogle af koncernens store computere - de såkaldte servere.
Uanset om SCO kan bevise, at IBM, DaimlerChrysler og med dem tusindvis af virksomheder og andre brugere over hele kloden skal betale penge for rettigheds misbrug, så afslører forløbet, at juraen er informationsteknologiens svaghed. En svaghed der kan kan få stor indflydelse på beslutningerne om både investering og anvendelse af fremtidens IT.
SCO takes fight to Linux users | CNET News.com
Effektiv og tjekket ser den ud - informationsteknologien og de forandringer den er med til at skabe. Men den har en alvorlig svaghed - juraen.
Informationsteknologiens samfundsnyttige funktionalitet er skabt af avanceret matematik i form af beregninger og koder. Beregninger og koder der blandt andet er beskyttet af ophavsret på samme måde som kunst, og som tilhører hjernene, der har udtænkt dem - eller de virksomheder, de har solgt rettighederne til.
Når en virksomhed eller privatperson køber et computerprogram, lejer de i virkeligheden kun beregningerne og koderne til ganske bestemte formål.
Softwarehuset SCO har gennem en række opkøb fået rettighederne til den oprindelige kode i styresystemet Unix. Men SCO har ikke tænkt sig at lave software i større omfang. De vil i stedet kræve penge af andre softwarehuse og virksomheder, som de mener, har misbrugt beregningerne og koderne i Unix.
Stridens kerne er styresystement Linux, som tusindvis af programmører over hele verden har deltaget i udviklingen af, og som kan hentes og installeres gratis. Men SCO mener, at Linux anvender Unix-kode og det skal softwarehuse og brugerne betale for.
Derfor lagde selskabet sidste år sag an mod verdens største IT-virksomhed IBM, som anvender Linux i nogle af de IT-løsninger, som koncernen sælger. SCO kræver tre milliarder dollars i erstatning.
I går lagde SCO sag an mod verdens femte største bilproducent DaimlerChrysler for at anvende Linux som styresystem på nogle af koncernens store computere - de såkaldte servere.
Uanset om SCO kan bevise, at IBM, DaimlerChrysler og med dem tusindvis af virksomheder og andre brugere over hele kloden skal betale penge for rettigheds misbrug, så afslører forløbet, at juraen er informationsteknologiens svaghed. En svaghed der kan kan få stor indflydelse på beslutningerne om både investering og anvendelse af fremtidens IT.
SCO takes fight to Linux users | CNET News.com
3.3.04
IBM viser USA vejen
Et af verdens største men uden tvivl det mest indflydelsesrige firma - IBM - viser USA vejen ud af det konkurrencemæssige garantchok, der truer med at lade verdens mest konkurrenceivrige folk glide ind i protektionismens mørke. IBM derimod ønsker at give amerikanske IT-folk et uddannelsesmæssigt løft - og firmaet sætter penge bag ordene.
I slutnigen af januar besluttede de amerikanske lovgivere delvist at begrænse outsourcing af offentlige amerikanske IT-job. Det er populære toner i et valgår, der falder sammen med, at det ikke længere alene er produktionsjob, der finder vej til udvikingslande.
Indien og Kinas målrettede satsning på IT-uddannelser gør det attraktivt for mange virksomheder, at flytte både vedligeholdelse og udvikling af IT-løsninger til verdens folkerigeste nationer. Men løsningen er ikke begrænsning i den fri konkurrence.
Løsningen er uddannelse, så verdens rigeste lande kan tage konkurrencen op. Men endnu vigtigere, at vi kan finde nye måder at udvikle, producere og sælge varer og tjensteydelser på.
IBM fund retrains to fight U.S. job drain | CNET News.com
Et af verdens største men uden tvivl det mest indflydelsesrige firma - IBM - viser USA vejen ud af det konkurrencemæssige garantchok, der truer med at lade verdens mest konkurrenceivrige folk glide ind i protektionismens mørke. IBM derimod ønsker at give amerikanske IT-folk et uddannelsesmæssigt løft - og firmaet sætter penge bag ordene.
I slutnigen af januar besluttede de amerikanske lovgivere delvist at begrænse outsourcing af offentlige amerikanske IT-job. Det er populære toner i et valgår, der falder sammen med, at det ikke længere alene er produktionsjob, der finder vej til udvikingslande.
Indien og Kinas målrettede satsning på IT-uddannelser gør det attraktivt for mange virksomheder, at flytte både vedligeholdelse og udvikling af IT-løsninger til verdens folkerigeste nationer. Men løsningen er ikke begrænsning i den fri konkurrence.
Løsningen er uddannelse, så verdens rigeste lande kan tage konkurrencen op. Men endnu vigtigere, at vi kan finde nye måder at udvikle, producere og sælge varer og tjensteydelser på.
IBM fund retrains to fight U.S. job drain | CNET News.com
En europæisk statsmand!
Et forpligtende samarbejde mellem 25 til 30 stater er Europas eneste mulighed for at matche Rusland, Kina, Indien og USA. Et mindre Europa vil ikke kunne håndtere de nye trusler fra terrorisme eller udfordringerne i globaliseringen.
I et interview med Berliner Zeitung manede Tysklands udenrigsminister Joschka Fischer i weekend alle rygter i jorden om et smalt Europa med Storbritannien, Frankrig og Tyskland som eneste medlemmer. Joschka Fischer mener, at Europas udfordring lige nu er at få et bredt europæisk samarbejde gjort så stærkt, at Europa kan matche dagens og fremtidens supermagter.
Dermed forstætter den grønne tyske udenrigsminsiter med den røde baggrund den idepolitiske modelleringen af dette årtis europæiske statsmænd og -kvinder. Selvom han i interviewet med Berliner Zeitung afviser, at han skulle have planer om at lægge billet ind på en EU-toppost i fremtiden.
BerlinOnline: "Klein-europäische Vorstellungen funktionieren einfach nicht mehr"
Et forpligtende samarbejde mellem 25 til 30 stater er Europas eneste mulighed for at matche Rusland, Kina, Indien og USA. Et mindre Europa vil ikke kunne håndtere de nye trusler fra terrorisme eller udfordringerne i globaliseringen.
I et interview med Berliner Zeitung manede Tysklands udenrigsminister Joschka Fischer i weekend alle rygter i jorden om et smalt Europa med Storbritannien, Frankrig og Tyskland som eneste medlemmer. Joschka Fischer mener, at Europas udfordring lige nu er at få et bredt europæisk samarbejde gjort så stærkt, at Europa kan matche dagens og fremtidens supermagter.
Dermed forstætter den grønne tyske udenrigsminsiter med den røde baggrund den idepolitiske modelleringen af dette årtis europæiske statsmænd og -kvinder. Selvom han i interviewet med Berliner Zeitung afviser, at han skulle have planer om at lægge billet ind på en EU-toppost i fremtiden.
BerlinOnline: "Klein-europäische Vorstellungen funktionieren einfach nicht mehr"
11.2.04
En europæisk statsmand?
Det er et år siden den tyske udenrigsminister Joschka Fischer lagde sig ud med den amerikanske regering generelt og forsvarsminister Donald Rumsfeld i særdelshed. Det skete da han i sin tale på den årlige sikkerhedspolitiske konference i München foran snurrende kameraer fortalte forsvarsministeren, at han simpelt hen ikke var ovebevist af de amerikanske agrumenter for at starte en krig i Irak.
Ved åbningen af den samme sikkerhedspolitiske konferences 2004-udgave i München var det en mere afdæmpet men ligeså visionær Joschka Fischer, der foreslog et samarbejde mellem EU, Nato og G8 om at skabe fred i Mellemøsten. Et samarbejde båret af Europa og USA.
Joschka Fischer er en kontroversiel figur i Tyskland med sine rødder i den yderste venstrefløj og de politiske ar, der stadig ekisterer fra 1960-erne og 1970-ernes Vesttyskland. Men både sidste år og i år har han demonstreret den slags europæiske statsmandskab, som Europa har så hårdt brug for.
Udenrigsredaktøren på Financial Times Quentin Peel skriver i dag i sin webklumme, at både amerikanske politikere og diplomater var begejsterede for Fischer indlæg. Men fosvarsministeren nævnte ikke forslaget med et ord. Quentin Peel vurderer, at forslaget ikke har en chance i et amerikansk valgår.
Fischer say 'I told you so' -- but mildly - (United Press International)
Det er et år siden den tyske udenrigsminister Joschka Fischer lagde sig ud med den amerikanske regering generelt og forsvarsminister Donald Rumsfeld i særdelshed. Det skete da han i sin tale på den årlige sikkerhedspolitiske konference i München foran snurrende kameraer fortalte forsvarsministeren, at han simpelt hen ikke var ovebevist af de amerikanske agrumenter for at starte en krig i Irak.
Ved åbningen af den samme sikkerhedspolitiske konferences 2004-udgave i München var det en mere afdæmpet men ligeså visionær Joschka Fischer, der foreslog et samarbejde mellem EU, Nato og G8 om at skabe fred i Mellemøsten. Et samarbejde båret af Europa og USA.
Joschka Fischer er en kontroversiel figur i Tyskland med sine rødder i den yderste venstrefløj og de politiske ar, der stadig ekisterer fra 1960-erne og 1970-ernes Vesttyskland. Men både sidste år og i år har han demonstreret den slags europæiske statsmandskab, som Europa har så hårdt brug for.
Udenrigsredaktøren på Financial Times Quentin Peel skriver i dag i sin webklumme, at både amerikanske politikere og diplomater var begejsterede for Fischer indlæg. Men fosvarsministeren nævnte ikke forslaget med et ord. Quentin Peel vurderer, at forslaget ikke har en chance i et amerikansk valgår.
Fischer say 'I told you so' -- but mildly - (United Press International)
10.2.04
Europas nye spøgelse
Et nyt politiske spørgelse er sammen med de ti nye medlemslande på vej ind i europæisk politik. Et politisk og måske et retligt opgør med Sovjet-tidens synder risikerer at blive en møllesten om halsen på den integration, som næsten 13 år efter Berlin-murens fald ser ud til endelig at være i gang med udvidelsen af EU.
Det er de borlige europæiske parties paraplyorganisation European Peoples Party (EPP), der ønsker, at de nye medlemslande fra den kolde krigs østblok skal sikre sig, at fremtidige kommissærer samt andre top embedsmænd og -politikere, der skal have deres daglige gang i Den Europæiske Union, ikke har kommunistiske skeletter i skabet. Partierne i EPP udgør med 233 medlemmer af Europa Parlamentet, den største politiske gruppe i Europa .
EPP er en betydende faktor i europæisk politik. Og alene i tankegangen ligger kimen til en politisk cancer, der helt kan forplumre arbejdet med det europæiske projekt.
Da både den politiske og økonomiske udviklingsproces i det europæiske samarbejde i øjeblikket er kortsluttet, kan Det Europæiske Råd og EU-Kommissionen ligeså godt bringe spøgelset ud i lyset. En sandhedskommission i sydafrikansk stil kan kaste lys over den kolde krigs ugerninger både øst og vest for jerntæppet med henblik på tilgivelse snarere end retsforfølgelse.
FT.com: Soviet-era dispute clouds new EU appointments
Et nyt politiske spørgelse er sammen med de ti nye medlemslande på vej ind i europæisk politik. Et politisk og måske et retligt opgør med Sovjet-tidens synder risikerer at blive en møllesten om halsen på den integration, som næsten 13 år efter Berlin-murens fald ser ud til endelig at være i gang med udvidelsen af EU.
Det er de borlige europæiske parties paraplyorganisation European Peoples Party (EPP), der ønsker, at de nye medlemslande fra den kolde krigs østblok skal sikre sig, at fremtidige kommissærer samt andre top embedsmænd og -politikere, der skal have deres daglige gang i Den Europæiske Union, ikke har kommunistiske skeletter i skabet. Partierne i EPP udgør med 233 medlemmer af Europa Parlamentet, den største politiske gruppe i Europa .
EPP er en betydende faktor i europæisk politik. Og alene i tankegangen ligger kimen til en politisk cancer, der helt kan forplumre arbejdet med det europæiske projekt.
Da både den politiske og økonomiske udviklingsproces i det europæiske samarbejde i øjeblikket er kortsluttet, kan Det Europæiske Råd og EU-Kommissionen ligeså godt bringe spøgelset ud i lyset. En sandhedskommission i sydafrikansk stil kan kaste lys over den kolde krigs ugerninger både øst og vest for jerntæppet med henblik på tilgivelse snarere end retsforfølgelse.
FT.com: Soviet-era dispute clouds new EU appointments
6.2.04
Verdenssamfundets syge mand
Håb snarere end håndfaste beviser for patientens snarlige helbredelse. Det var, hvad chefen for den Europæiske Centralbank (ECB) Jean-Claude Trichet kunne levere efter dagens rentemøde.
Ifølge Financial Times ser centralbankchefen nu nogle tegn på, at stabiliseringen af den globale økonomi også smitter af på den europæiske på trods af euroens styrke overfor dollaren og svigtende efterspørgsel på de europæiske hovedmarkeder. Fredag møder Jean-Claude Trichet kollegerne og finansministrene fra verdens aller rigeste lande - også kaldet G7.
På denne verdensøkonomiske stuegang har Jean-Claude Trichet rollen som en af cheflægerne på det hold, der forsøger at helbrede verdenssamfundets syge mand - Europa. Symptomerne er stadig alarmerende og har spredt sig fra økonomien til det politiske fundament for Den Europæiske Union:
FT.com / World / Europe: ECB shrugs off currency fears to hold rates
Håb snarere end håndfaste beviser for patientens snarlige helbredelse. Det var, hvad chefen for den Europæiske Centralbank (ECB) Jean-Claude Trichet kunne levere efter dagens rentemøde.
Ifølge Financial Times ser centralbankchefen nu nogle tegn på, at stabiliseringen af den globale økonomi også smitter af på den europæiske på trods af euroens styrke overfor dollaren og svigtende efterspørgsel på de europæiske hovedmarkeder. Fredag møder Jean-Claude Trichet kollegerne og finansministrene fra verdens aller rigeste lande - også kaldet G7.
På denne verdensøkonomiske stuegang har Jean-Claude Trichet rollen som en af cheflægerne på det hold, der forsøger at helbrede verdenssamfundets syge mand - Europa. Symptomerne er stadig alarmerende og har spredt sig fra økonomien til det politiske fundament for Den Europæiske Union:
- Europas økonomiske stabilitetspagt brød sammen i november.
- EUs forfatnings bestræbelser brød sammen i december.
- Europas økonomi vokser kun langsomt.
- I maj optages ti nye lande.
- I juni er der parlamentsvalg.
- En ny Kommission skal sættes sammen sidst på året.
FT.com / World / Europe: ECB shrugs off currency fears to hold rates
4.2.04
Spam underminerer internettet
Repræsentanter fra verdens rige lande samlet i den økonomiske samarbejdsorganisation OECD holder i disse dage en workshop om spam. Formålet med workshoppen er at skabe bedre forståelse for, hvad spam er og, hvilke skridt OECD landene bør tage.
Spam er internettets svar på kuponhæfter. Uønsket e-mail der forsøger at sælge alt fra forsikringer, over medicin til porno i alle afskygninger. Brightmail, der udvikler og sælger antispam løsninger, har for det britiske IT-nyhedsmedie The Register regnet ud, at spam har udviklet sig fra at udgøre syv procent af al e-mail i 2001 til at udgøre over 60 procent i 2003.
De europæiske lande er lige knapt gået ind i diskussionen. Mens delsaterne i USA har så vidt forskellige holdninger til spam, at en netop vedtaget forbundslovgivning ifølge de fleste iagttagere stort set er uden virkning.
Men hvis brugerne oplever, at op imod tre fjerdele af brevene i den elektroniske indbakke er uønskede mails, der i værste fald er stødende, ja så underminerer spam internettets hovednummer e-mailen. Så deltagerne på OECD-workshoppen skal tænke sig godt om inden de sender signaler fra denne uges workshop.
The Register: EC draws line in spam sand
European Commission - Inforamtion Society - Telecom: Fighting Spam
Repræsentanter fra verdens rige lande samlet i den økonomiske samarbejdsorganisation OECD holder i disse dage en workshop om spam. Formålet med workshoppen er at skabe bedre forståelse for, hvad spam er og, hvilke skridt OECD landene bør tage.
Spam er internettets svar på kuponhæfter. Uønsket e-mail der forsøger at sælge alt fra forsikringer, over medicin til porno i alle afskygninger. Brightmail, der udvikler og sælger antispam løsninger, har for det britiske IT-nyhedsmedie The Register regnet ud, at spam har udviklet sig fra at udgøre syv procent af al e-mail i 2001 til at udgøre over 60 procent i 2003.
De europæiske lande er lige knapt gået ind i diskussionen. Mens delsaterne i USA har så vidt forskellige holdninger til spam, at en netop vedtaget forbundslovgivning ifølge de fleste iagttagere stort set er uden virkning.
Men hvis brugerne oplever, at op imod tre fjerdele af brevene i den elektroniske indbakke er uønskede mails, der i værste fald er stødende, ja så underminerer spam internettets hovednummer e-mailen. Så deltagerne på OECD-workshoppen skal tænke sig godt om inden de sender signaler fra denne uges workshop.
The Register: EC draws line in spam sand
European Commission - Inforamtion Society - Telecom: Fighting Spam
25.9.03
Til kamp for borger rettigheder
Heldigvis ser det ud til at EU-kommissær Frits Bolkestein har bidt sig fast i forhandlingerne med USAs viceminister for grænse- og transport sikkerhed Asa Hutchinson. De to har forhandlet om amerikanernes krav om at få sendt detaljerede data om flypassagere, så amerikanerne kan matche dem med data om efterlyste personer allerede inden, flyet sætter hjulene på amerikansk grund.
Men vi taler ikke bare om at sammenligne to lister og se, om passagerlisten for SK-et-eller-andet skulle indeholde et navn som også optræder på et af de kortspil med efterlyste dikatorer og terrorister, som amerikanerne ynder. Vi taler om mindst 39 forskellige former for data knyttet til hver enkelt passager blandt andet e-mail adresser, betalingsmiddel brugt til køb af billetten etc.
Som et led i kampen mod terror ville amerikanerne oven i købet have lov til at gemme disse data i 50 år og lade forskellige myndigheder bruge dem. Et krav som senere er reduceret til syv år, mens EU-Kommissionen har sagt tre år som udgangspunkt og kun til brug for grænsemyndighederne.
Udvekslingen sker allerede
Udvekslingen af data sker allerede. Flyselskaberne risikerer nemlig en bøde på omkring 5.000 euro pr. passager, hvis de nægter at udlevere oplysningerne. Det skal så vejes op imod mulige bøder for at krænke love om databeskyttelse i EU-landene.
USA har i anti-terrorens navn bevæget sig langt ud på et skråplan og langt væk fra den amerikanske tradition for beskyttelse af borger rettigheder. Så meget desto mere på tide er det, at europæerne tager kampen op og sætter hælene i.
FT.com / World / Brussels briefing: US presses Brussels over access to passenger data
Heldigvis ser det ud til at EU-kommissær Frits Bolkestein har bidt sig fast i forhandlingerne med USAs viceminister for grænse- og transport sikkerhed Asa Hutchinson. De to har forhandlet om amerikanernes krav om at få sendt detaljerede data om flypassagere, så amerikanerne kan matche dem med data om efterlyste personer allerede inden, flyet sætter hjulene på amerikansk grund.
Men vi taler ikke bare om at sammenligne to lister og se, om passagerlisten for SK-et-eller-andet skulle indeholde et navn som også optræder på et af de kortspil med efterlyste dikatorer og terrorister, som amerikanerne ynder. Vi taler om mindst 39 forskellige former for data knyttet til hver enkelt passager blandt andet e-mail adresser, betalingsmiddel brugt til køb af billetten etc.
Som et led i kampen mod terror ville amerikanerne oven i købet have lov til at gemme disse data i 50 år og lade forskellige myndigheder bruge dem. Et krav som senere er reduceret til syv år, mens EU-Kommissionen har sagt tre år som udgangspunkt og kun til brug for grænsemyndighederne.
Udvekslingen sker allerede
Udvekslingen af data sker allerede. Flyselskaberne risikerer nemlig en bøde på omkring 5.000 euro pr. passager, hvis de nægter at udlevere oplysningerne. Det skal så vejes op imod mulige bøder for at krænke love om databeskyttelse i EU-landene.
USA har i anti-terrorens navn bevæget sig langt ud på et skråplan og langt væk fra den amerikanske tradition for beskyttelse af borger rettigheder. Så meget desto mere på tide er det, at europæerne tager kampen op og sætter hælene i.
FT.com / World / Brussels briefing: US presses Brussels over access to passenger data
23.9.03
Velfærd, sårbarhed og proportioner
Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) præsenterede på sit ugentlige pressemøde tirsdag sammensætningen og kommissoriet for den nye velfærdskommission.
Hvordan skal vi få råd til dagens og måske et højre offentligt velfærdsniveau i fremtiden, hvor der bliver flere ældre og færre unge til at forsøge dem?
Spørgsmålet er relevant og vigtigt. Men det er stillet før.
Udvalg, råd og nævn har lavet hyldemeter efter hyldermeter af rapporter om problemstillingen. Og de samme politikere, der nu bestiller en ny rapport hos vidende og respekterede eksperter og fagfolk, har forsømt at gøre noget.
Sårbarhed
Det er næsten symbolsk, at præsentationen kom få minutter før København og det østlige Danmark gik i sort. Et symbol på den sårbarhed, som vi konstant lever i - trods velfærd.
Hvis velfærds Danmark anno 2003 skal puttes ind i Abraham Maslows behovspyramide, så har vi forlængst banket hul i toppen helt deroppe, hvor det handler om selvrealisering. Hvor dagligdagens fornødenheder er en selvfølge for langt de fleste.
Alligvel er vi sårbare. Et enkelt element - som manglende strømforsyning - i den tryghed og sikkerhed, der er grundlaget for selvrealiseringen, kan få hele velfærdseventyret til at ramle.
Proportioner
Vores hjemlige velfærdsproblemer får også nogle andre proportioner ved senere på tirsdagen at lytte til generalsekretær Kofi Annans tale ved åbningen af generalforsamlingen i FN. Ikke siden de Forenede Nationers etablering i 1945 har institutionens skæbne været så uvis.
For flere milliarder mennesker i verden er velfærd efter dansk forbillede en uopnåelig drøm. I en globaliseret verden kan det få konsekvenser, når mennesker reagerer. Derfor er der al mulig grund til at lytte til generalsekretærens ønske om reformer i FN.
Både sårbarheden og proportionerne bør også spille en afgørende rolle i velfærdskommissionens arbejde i de kommende måneder, hvis denne kommissions tekster skal blive andet og mere end endnu en rapport i den lange række.
Statsministeriet - Velfærdskommission
Secretary-General's Statement
Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) præsenterede på sit ugentlige pressemøde tirsdag sammensætningen og kommissoriet for den nye velfærdskommission.
Hvordan skal vi få råd til dagens og måske et højre offentligt velfærdsniveau i fremtiden, hvor der bliver flere ældre og færre unge til at forsøge dem?
Spørgsmålet er relevant og vigtigt. Men det er stillet før.
Udvalg, råd og nævn har lavet hyldemeter efter hyldermeter af rapporter om problemstillingen. Og de samme politikere, der nu bestiller en ny rapport hos vidende og respekterede eksperter og fagfolk, har forsømt at gøre noget.
Sårbarhed
Det er næsten symbolsk, at præsentationen kom få minutter før København og det østlige Danmark gik i sort. Et symbol på den sårbarhed, som vi konstant lever i - trods velfærd.
Hvis velfærds Danmark anno 2003 skal puttes ind i Abraham Maslows behovspyramide, så har vi forlængst banket hul i toppen helt deroppe, hvor det handler om selvrealisering. Hvor dagligdagens fornødenheder er en selvfølge for langt de fleste.
Alligvel er vi sårbare. Et enkelt element - som manglende strømforsyning - i den tryghed og sikkerhed, der er grundlaget for selvrealiseringen, kan få hele velfærdseventyret til at ramle.
Proportioner
Vores hjemlige velfærdsproblemer får også nogle andre proportioner ved senere på tirsdagen at lytte til generalsekretær Kofi Annans tale ved åbningen af generalforsamlingen i FN. Ikke siden de Forenede Nationers etablering i 1945 har institutionens skæbne været så uvis.
For flere milliarder mennesker i verden er velfærd efter dansk forbillede en uopnåelig drøm. I en globaliseret verden kan det få konsekvenser, når mennesker reagerer. Derfor er der al mulig grund til at lytte til generalsekretærens ønske om reformer i FN.
Både sårbarheden og proportionerne bør også spille en afgørende rolle i velfærdskommissionens arbejde i de kommende måneder, hvis denne kommissions tekster skal blive andet og mere end endnu en rapport i den lange række.
Statsministeriet - Velfærdskommission
Secretary-General's Statement
21.9.03
Klar tale fra Dansk Folkeparti om EU
Weekendens årsmøde i Dansk Folkeparti blev endnu en triumf for partilederen Pia Kjærsgaard og den kreds af folketingsmedlemmer og profesionelle partimedlemmer, der designer og implementerer partiets politik.
Samtidig sendte Pia Kjærsgaard et klart signal: Danmark skal ud af den Europæiske Union og søge et samarbjede med unionen på samme måde som Norge har det.
Rystende klar tale og en tyk, tyk streg under partiets nationalistiske fundament. I regeringen bør EU-tilhængerne være nervøse - meget nervøse.
Den luns som statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) tidligere på ugen søgte at smide ind til støttepartiet i form af en strategi om at ændre retsforbeholdet til kun at omfatte udlændigepolitik blev nok ædt men gjorde bare dyret endnu mere sulten.
Nu ved vi, hvor Dansk Folkeparti står i den skelsættende EU-debat, som Danmark står overfor. Så mangler vi bare et klart signal fra regeringen og Socialdemokratiet.
DR Nyheder Online - Politik: "DF's årsmøde: Danmark ud af EU
Weekendens årsmøde i Dansk Folkeparti blev endnu en triumf for partilederen Pia Kjærsgaard og den kreds af folketingsmedlemmer og profesionelle partimedlemmer, der designer og implementerer partiets politik.
Samtidig sendte Pia Kjærsgaard et klart signal: Danmark skal ud af den Europæiske Union og søge et samarbjede med unionen på samme måde som Norge har det.
Rystende klar tale og en tyk, tyk streg under partiets nationalistiske fundament. I regeringen bør EU-tilhængerne være nervøse - meget nervøse.
Den luns som statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) tidligere på ugen søgte at smide ind til støttepartiet i form af en strategi om at ændre retsforbeholdet til kun at omfatte udlændigepolitik blev nok ædt men gjorde bare dyret endnu mere sulten.
Nu ved vi, hvor Dansk Folkeparti står i den skelsættende EU-debat, som Danmark står overfor. Så mangler vi bare et klart signal fra regeringen og Socialdemokratiet.
DR Nyheder Online - Politik: "DF's årsmøde: Danmark ud af EU
20.9.03
Rusland bringer Kyoto Protokol i fare
Med de nyeste meldinger fra det russiske parlament Dumaen hænger gennemførelsen af Kyoto Protokollen nu i en om mulig endnu tyndere tråd, end den omstridte aftale har gjort siden den blev indgået af FN-landene i december 1997.
Kyoto Protokollen er den endelige aftale om udmøntning af CO2-udslip, som skal føre FNs Klima Konvention fra 1992 ud i livet og begrænse udslip af CO2 til atmosfæren.
Men for at Kyoto Protokollen kan træde i kraft, skal lande der står for 55 procent af verdens CO2-udslip endeligt underskrive (ratificere) aftalen. USA har helt forkastet Kyoto Protokollen og derfor er Rusland med 17 procent af verdens CO2-udslip afgørende for gennemførelsen.
Fredag stod det imidlertid klart, at et flertal i Dumaen ikke vil ratificere traktaten her og nu. De vil afvente præsident Vladimir Putins og dermed den russiske regerings endelige holdning - og selvom den skulle være positiv er det langt fra sikkert, at Dumaen siger ok til Kyoto Protokollen.
Rusland står overfor både et parlamentsvalg i år og præsidentvalg næste år.
UN Wire: Russian Legislators Put Off Approving Kyoto Protocol
Med de nyeste meldinger fra det russiske parlament Dumaen hænger gennemførelsen af Kyoto Protokollen nu i en om mulig endnu tyndere tråd, end den omstridte aftale har gjort siden den blev indgået af FN-landene i december 1997.
Kyoto Protokollen er den endelige aftale om udmøntning af CO2-udslip, som skal føre FNs Klima Konvention fra 1992 ud i livet og begrænse udslip af CO2 til atmosfæren.
Men for at Kyoto Protokollen kan træde i kraft, skal lande der står for 55 procent af verdens CO2-udslip endeligt underskrive (ratificere) aftalen. USA har helt forkastet Kyoto Protokollen og derfor er Rusland med 17 procent af verdens CO2-udslip afgørende for gennemførelsen.
Fredag stod det imidlertid klart, at et flertal i Dumaen ikke vil ratificere traktaten her og nu. De vil afvente præsident Vladimir Putins og dermed den russiske regerings endelige holdning - og selvom den skulle være positiv er det langt fra sikkert, at Dumaen siger ok til Kyoto Protokollen.
Rusland står overfor både et parlamentsvalg i år og præsidentvalg næste år.
UN Wire: Russian Legislators Put Off Approving Kyoto Protocol
18.9.03
Vækst er noget man skaber
Den tyske kansler Gerhard Schröder og franske præsident Jacques Chirac præsenterede i dag en ti punkts plan, der gennem offentlige investeringer i infratstruktur fra bredbånd til højhastigheds tog skal give økonomien i Euroland en saltvandsindsprøjtning.
Det er gode planer for europæisk økonomi - men også tiltrængte planer.
For ifølge den netop offentliggjorte halvårsrapport fra den Internationale Valutafond IMF, så bliver den økonomiske vækst i Euroland 0,5 procent i år og 1,9 procent til næste år mod 2,6 og 3,9 procent i USA.
Samtidig har de svenske vælgere med et massivt flertal på 56 procent i denne uge afvist, at tage skridtet helt ind i unionen og skifte kronerne ud med euro. Så EU har brug for et politisk lederskab, der demonstrerer, at vækst er noget man skaber af lige dele politik og en stærk økonomi.
Vækstplanen er et politisk skridt i den rigtige retning. Så er det bare at håbe, at unionens fodslæbere i blandt andet Danmark, Sverige og Storbritannien ikke kaster for meget grus i maskineriet men i stedet venter i god ro og orden på at kunne høste frugten af arbejdet i Euroland.
BBC NEWS | Business | New EU growth plan unveiled
Den tyske kansler Gerhard Schröder og franske præsident Jacques Chirac præsenterede i dag en ti punkts plan, der gennem offentlige investeringer i infratstruktur fra bredbånd til højhastigheds tog skal give økonomien i Euroland en saltvandsindsprøjtning.
Det er gode planer for europæisk økonomi - men også tiltrængte planer.
For ifølge den netop offentliggjorte halvårsrapport fra den Internationale Valutafond IMF, så bliver den økonomiske vækst i Euroland 0,5 procent i år og 1,9 procent til næste år mod 2,6 og 3,9 procent i USA.
Samtidig har de svenske vælgere med et massivt flertal på 56 procent i denne uge afvist, at tage skridtet helt ind i unionen og skifte kronerne ud med euro. Så EU har brug for et politisk lederskab, der demonstrerer, at vækst er noget man skaber af lige dele politik og en stærk økonomi.
Vækstplanen er et politisk skridt i den rigtige retning. Så er det bare at håbe, at unionens fodslæbere i blandt andet Danmark, Sverige og Storbritannien ikke kaster for meget grus i maskineriet men i stedet venter i god ro og orden på at kunne høste frugten af arbejdet i Euroland.
BBC NEWS | Business | New EU growth plan unveiled
30.7.03
Retfærdighedens forbandelse
USAs erhvervsliv gennemlever i disse måneder de største lovskabte forandringer i mere end 70 år. Knapt et år efter vedtagelsen er effekterne ved at vise sig, af den såkaldte Sarbanes-Oxley Act, der er de amerikanske politikeres forsøg på at gøre op med skandaløs grådighed i amerikansk erhvervsliv.
En tilstand der blev synliggjort med afsløringen af de spektakulære skandaler i Enron, WorldCom, Tyco og flere andre hidtil hæderkronede virksomheder fra efteråret 2001.Den nye lovgivning vedtaget i Sarbanes-Oxley Act stiller blandt andet krav om at bestyrelserne i amerikanske virksomheder skal have et flertal af medlemmer, som ikke samtidig er en del af firmaets daglige ledelse eller direktion.
Det virker
Over hele USA er små, store og gigantiske virksomheder i gang med at ændre ledelsesstruktur. Selvom det ikke direkte kræves i den nye lovgivning, så er amerikanske virksomheder begyndt at indsætte bestyrelsesformænd efter den model, som vi kender i Danmark. Så der er nogen til at kigge tidligere enevældige direktører i kortene - på aktionærernes vegne naturligvis.
Det lyder altsammen både rigtigt og retfærdigt. Men retfærdigheden er en forbandelse. For ting tager tid. Og i den nuværende lavkonjunktur kunne verden i stedet for en politisk korrekt udvikling, der er nogenlunde lige så interessant at se på, som maling der tørrer godt bruge et hurtigt økonomisk opsving baseret på god gammeldags risikovillighed hos de toneangivende amerikanske erhvervsledere. En kickstart af den økonomiske udvikling som sætter skub i resten af verdensøkonomien gennem underleverancer og samhandel.
Da den amerikanske centralbankchef Alan Greenspan den 15. juli gav sin halvårlige beretning til det amerikanske parlament Kongressen sagde han direkte, at direktører og bestyrelsesmedlemmer ikke er afklarede i forhold til, hvordan større risikovillighed vil bliver opfatte af aktionærer og lovgivere.
Riskovilligheden forsvinder
Chefen for de amerikanske finans- og børsmyndigheder Securities and Exchange Commission (SEC) William Donaldson sagde det mere direkte i et interview med Financial Times den 23. juli.
- Det bekymrer mig, at vi mister risikovillighed. Folk forveksler kommerciel risikovillighed med den risiko man tager ved at bryde en lov. Det er en fejl, sagde han til avisen.
Alan Greenspan mener, at udviklingen får direktører og bestyrelser til at holde igen med investeringer og dermed øget aktivitet. I stedet koncentrerer de indsatsen om at forbedre balancen i regnskabet ved at rationalisere gennem neskæringer og fyringer.
Bedre balancer modner virksomheder og sikrer fremdrift selvom det går langsommere og er kedligere end et traditionelt opsving baseret på øget risikovillighed. Og hastigheden kan bliver afgørende i de kommende måneder, hvor konsulenter, spindoktorer og politikere lægger strategi for den valgkamp, der skal lede frem til parlaments- og præsidentvalget i 2004.
De skal forholde sig til, at den amerikanske arbejdsløshed med 6,4 procent lige nu er den højeste i ni år. Siden marts 2001 er der forsvundet 2,7 procent af alle amerikanske jobs.
Det er heller ikke lykkedes amerikansk erhvervsliv at sælge mere i resten af verden, selvom dollaren det seneste år er blevet markant svagere og amerikanske varer tilsvarende billigere. Eksporten er justeret for prisudsving faldet med 1,6 procent, mens importen fortsatte væksten med seks procent.
Nordisk Fjer i global opsætning
Amerikans erhvervsliv er i den snart ikke længere så nye verdensorden efter den kolde krig en af de vigtigste motorer i den globale udvikling. Lige nu kører motoren på nødkraft, fordi der er eftersyn og justering på enheden.
Tænker man som dansker efter. Så svarer situationen lige nu til det chok og de reaktioner der i Danmark fulgte Nordisk Fjer-skandalen i starten af 1990-erne. Forskellen er den globale opsætning, der gør de amerikanske virksomheders riskiovillighed og handlemåde lige så afgørende for os som for amerikanerne.
Den officielle udgave af Sarbanes-Oxley Act
Revisiororganisationen AICPAs Summary of Sarbanes-Oxley Act of 2002
USAs erhvervsliv gennemlever i disse måneder de største lovskabte forandringer i mere end 70 år. Knapt et år efter vedtagelsen er effekterne ved at vise sig, af den såkaldte Sarbanes-Oxley Act, der er de amerikanske politikeres forsøg på at gøre op med skandaløs grådighed i amerikansk erhvervsliv.
En tilstand der blev synliggjort med afsløringen af de spektakulære skandaler i Enron, WorldCom, Tyco og flere andre hidtil hæderkronede virksomheder fra efteråret 2001.Den nye lovgivning vedtaget i Sarbanes-Oxley Act stiller blandt andet krav om at bestyrelserne i amerikanske virksomheder skal have et flertal af medlemmer, som ikke samtidig er en del af firmaets daglige ledelse eller direktion.
Det virker
Over hele USA er små, store og gigantiske virksomheder i gang med at ændre ledelsesstruktur. Selvom det ikke direkte kræves i den nye lovgivning, så er amerikanske virksomheder begyndt at indsætte bestyrelsesformænd efter den model, som vi kender i Danmark. Så der er nogen til at kigge tidligere enevældige direktører i kortene - på aktionærernes vegne naturligvis.
Det lyder altsammen både rigtigt og retfærdigt. Men retfærdigheden er en forbandelse. For ting tager tid. Og i den nuværende lavkonjunktur kunne verden i stedet for en politisk korrekt udvikling, der er nogenlunde lige så interessant at se på, som maling der tørrer godt bruge et hurtigt økonomisk opsving baseret på god gammeldags risikovillighed hos de toneangivende amerikanske erhvervsledere. En kickstart af den økonomiske udvikling som sætter skub i resten af verdensøkonomien gennem underleverancer og samhandel.
Da den amerikanske centralbankchef Alan Greenspan den 15. juli gav sin halvårlige beretning til det amerikanske parlament Kongressen sagde han direkte, at direktører og bestyrelsesmedlemmer ikke er afklarede i forhold til, hvordan større risikovillighed vil bliver opfatte af aktionærer og lovgivere.
Riskovilligheden forsvinder
Chefen for de amerikanske finans- og børsmyndigheder Securities and Exchange Commission (SEC) William Donaldson sagde det mere direkte i et interview med Financial Times den 23. juli.
- Det bekymrer mig, at vi mister risikovillighed. Folk forveksler kommerciel risikovillighed med den risiko man tager ved at bryde en lov. Det er en fejl, sagde han til avisen.
Alan Greenspan mener, at udviklingen får direktører og bestyrelser til at holde igen med investeringer og dermed øget aktivitet. I stedet koncentrerer de indsatsen om at forbedre balancen i regnskabet ved at rationalisere gennem neskæringer og fyringer.
Bedre balancer modner virksomheder og sikrer fremdrift selvom det går langsommere og er kedligere end et traditionelt opsving baseret på øget risikovillighed. Og hastigheden kan bliver afgørende i de kommende måneder, hvor konsulenter, spindoktorer og politikere lægger strategi for den valgkamp, der skal lede frem til parlaments- og præsidentvalget i 2004.
De skal forholde sig til, at den amerikanske arbejdsløshed med 6,4 procent lige nu er den højeste i ni år. Siden marts 2001 er der forsvundet 2,7 procent af alle amerikanske jobs.
Det er heller ikke lykkedes amerikansk erhvervsliv at sælge mere i resten af verden, selvom dollaren det seneste år er blevet markant svagere og amerikanske varer tilsvarende billigere. Eksporten er justeret for prisudsving faldet med 1,6 procent, mens importen fortsatte væksten med seks procent.
Nordisk Fjer i global opsætning
Amerikans erhvervsliv er i den snart ikke længere så nye verdensorden efter den kolde krig en af de vigtigste motorer i den globale udvikling. Lige nu kører motoren på nødkraft, fordi der er eftersyn og justering på enheden.
Tænker man som dansker efter. Så svarer situationen lige nu til det chok og de reaktioner der i Danmark fulgte Nordisk Fjer-skandalen i starten af 1990-erne. Forskellen er den globale opsætning, der gør de amerikanske virksomheders riskiovillighed og handlemåde lige så afgørende for os som for amerikanerne.
Den officielle udgave af Sarbanes-Oxley Act
Revisiororganisationen AICPAs Summary of Sarbanes-Oxley Act of 2002
29.7.03
Mens vi venter
Mens vi venter
I december skal FN-systemet for første gang siden det politiske sammenbrud i Sikkerhedsrådet over Irak-krigen være vært for et verdensomspændende topmøde. På topmødet om informationssamfundet er det meningen, at stats- og regeringscheferne sammen med politikere, embedsmænd og repræsentanter fra diverse interesseorganisationer skal diskutere, hvordan informationsteknologien skaber udvikling i hele verden.
Men som nedenstående historie fra UN Wire viser. Så har FN på trods af rollen som den mest globale og udviklingsorienterede organisation selv overordentligt svært ved at udnytte informationsteknologiens muligheder for en bedre kommunikation, der både kunne hjælpe med at øge forståelsen for globalt samarbejde og effektivisere samarbejdet blandt de 191 medlemslande.
Skrøbeligt politisk projekt
Der er både politiske og økonomiske årsager til den tilstand. Men når solen går ned er det først og fremmest endnu en understregning af, at FN trods sin størrelse og globale aktiviteter er et skrøbligt politisk projekt, som vi må gøre en langt mere aktiv indsats for at sikre og udvikle.
UN Wire: Ahead Of Information Summit, U.N. Should Examine Itself
FNs hjemmeside
I december skal FN-systemet for første gang siden det politiske sammenbrud i Sikkerhedsrådet over Irak-krigen være vært for et verdensomspændende topmøde. På topmødet om informationssamfundet er det meningen, at stats- og regeringscheferne sammen med politikere, embedsmænd og repræsentanter fra diverse interesseorganisationer skal diskutere, hvordan informationsteknologien skaber udvikling i hele verden.
Men som nedenstående historie fra UN Wire viser. Så har FN på trods af rollen som den mest globale og udviklingsorienterede organisation selv overordentligt svært ved at udnytte informationsteknologiens muligheder for en bedre kommunikation, der både kunne hjælpe med at øge forståelsen for globalt samarbejde og effektivisere samarbejdet blandt de 191 medlemslande.
Skrøbeligt politisk projekt
Der er både politiske og økonomiske årsager til den tilstand. Men når solen går ned er det først og fremmest endnu en understregning af, at FN trods sin størrelse og globale aktiviteter er et skrøbligt politisk projekt, som vi må gøre en langt mere aktiv indsats for at sikre og udvikle.
UN Wire: Ahead Of Information Summit, U.N. Should Examine Itself
FNs hjemmeside
22.4.03
Naturen truer menneskets sikkerhed
På mange måder har vi vænnet os til, at menneskers sikkerhed og overlevelse dagligt trues af naturen. Dramatiske vulkanudbrud og jordskælv samt ekstreme vejrforhold med storm, oversvømmelse eller tørke koster hvert år mange mennesker livet og ødelægger store værdier. Men på trods af voldsomheden i den slags begivenheder, så er den stadig svagere forbindelse mellem menneskelig civilisation og natur en langt større trussel mod menneskets sikkerhed.
Velfærdsmennesket lever i byer, køber fødevarer i supermarkedet, drikker rent vand fra hanen, får strøm fra stikkontakten og får hentet affaldet i store lastbiler. Et liv langt fra naturens kredsløb, som forsyner os med både fødevarer, vand, brændstof og påvirkes af, hvordan vi håndterer affaldet. Den svagere forbindelse mellem menneskets civilisation og natur smitter af på samfundets forskning og uddannelse, der så igen svækker forbindelsen yderligere.
Fragmenter
I denne uges udgave af klummen ”Science Matter” på nyhedstjenesten ENN (Environmental News Network) beskriver den amerikanske professor og miljøaktivist David Suzuki årsagen til problemet. Velfærdsmennesket ser verden både samfundet og naturen i fragmenter i stedet for en helhed.
For 100 år siden boede, der 1,5 milliarder mennesker på jorden. Langt de fleste boede ude på landet i mindre byer og kun 16 byer havde mere end en million indbyggere med Londons 6,5 millioner indbyggere som den største. I dag har befolkningstallet på planeten rundet de seks milliarder og mere end 400 byer har over en million indbyggere. De ti største byer har mere end 11 millioner indbyggere.
Med storbylivet reflekterer mennesket mindre over sammenhængen mellem livet og resten af naturen. David Suzuki peger på vores informationsindsamling som et godt eksempel på, hvordan opdelingen i fragtmenter fortsætter, fordi den hårde konkurrence mellem aviser, blade, tv, radio og internettet konstant overdænger velfærdsmennesket med så mange informationer fra hele jorden, at det er umuligt at skabe overblik og sammenhæng.
Samme problemstilling finder han i moderne forskning. Den stærkt specialiserede viden om et specifikt fragment opnår vi på bekostning af de rytmer, cykler og mønstre som er helt afgørende for at forstå sammenhængen.
”Det er en destruktiv måde, at undersøge verden omkring os. Det fragmenterer vores verdensopfattelse. For at leve bæredygtigt indenfor rammerne af de økosystemer vi er en del af er vi nødt til at få fragmenterne samlet igen.”
Et spørgsmål om overlevelse
Det er vores egen overlevelse som art, der er den væsentligste årsag til at arbejde for en bæredygtig balance mellem menneskets udvikling og resten af naturen. Jorden eksisterede over fire milliarder år før hvor fjerne abe-forfædre for godt 40 millioner år siden så småt begyndte at udvikle sig til, det menneske, der siden neandertal- og Cro-Magnon mennesket har sat udviklet og ødelagt civilisationer rundt omkring på planeten.
Environmental News Network (ENN)
The David Suzuki Foundation
På mange måder har vi vænnet os til, at menneskers sikkerhed og overlevelse dagligt trues af naturen. Dramatiske vulkanudbrud og jordskælv samt ekstreme vejrforhold med storm, oversvømmelse eller tørke koster hvert år mange mennesker livet og ødelægger store værdier. Men på trods af voldsomheden i den slags begivenheder, så er den stadig svagere forbindelse mellem menneskelig civilisation og natur en langt større trussel mod menneskets sikkerhed.
Velfærdsmennesket lever i byer, køber fødevarer i supermarkedet, drikker rent vand fra hanen, får strøm fra stikkontakten og får hentet affaldet i store lastbiler. Et liv langt fra naturens kredsløb, som forsyner os med både fødevarer, vand, brændstof og påvirkes af, hvordan vi håndterer affaldet. Den svagere forbindelse mellem menneskets civilisation og natur smitter af på samfundets forskning og uddannelse, der så igen svækker forbindelsen yderligere.
Fragmenter
I denne uges udgave af klummen ”Science Matter” på nyhedstjenesten ENN (Environmental News Network) beskriver den amerikanske professor og miljøaktivist David Suzuki årsagen til problemet. Velfærdsmennesket ser verden både samfundet og naturen i fragmenter i stedet for en helhed.
For 100 år siden boede, der 1,5 milliarder mennesker på jorden. Langt de fleste boede ude på landet i mindre byer og kun 16 byer havde mere end en million indbyggere med Londons 6,5 millioner indbyggere som den største. I dag har befolkningstallet på planeten rundet de seks milliarder og mere end 400 byer har over en million indbyggere. De ti største byer har mere end 11 millioner indbyggere.
Med storbylivet reflekterer mennesket mindre over sammenhængen mellem livet og resten af naturen. David Suzuki peger på vores informationsindsamling som et godt eksempel på, hvordan opdelingen i fragtmenter fortsætter, fordi den hårde konkurrence mellem aviser, blade, tv, radio og internettet konstant overdænger velfærdsmennesket med så mange informationer fra hele jorden, at det er umuligt at skabe overblik og sammenhæng.
Samme problemstilling finder han i moderne forskning. Den stærkt specialiserede viden om et specifikt fragment opnår vi på bekostning af de rytmer, cykler og mønstre som er helt afgørende for at forstå sammenhængen.
”Det er en destruktiv måde, at undersøge verden omkring os. Det fragmenterer vores verdensopfattelse. For at leve bæredygtigt indenfor rammerne af de økosystemer vi er en del af er vi nødt til at få fragmenterne samlet igen.”
Et spørgsmål om overlevelse
Det er vores egen overlevelse som art, der er den væsentligste årsag til at arbejde for en bæredygtig balance mellem menneskets udvikling og resten af naturen. Jorden eksisterede over fire milliarder år før hvor fjerne abe-forfædre for godt 40 millioner år siden så småt begyndte at udvikle sig til, det menneske, der siden neandertal- og Cro-Magnon mennesket har sat udviklet og ødelagt civilisationer rundt omkring på planeten.
Environmental News Network (ENN)
The David Suzuki Foundation
8.4.03
Til kamp mod velfærdens livsstil
Krigen i Irak er endnu ikke fordi. Men de politiske ledere fra verdens rige lande er gået i gang med den detaljerede planlægning af, hvordan den vestlige verdens demokratiske livsstil kan overføres til Irak for at skabe udvikling og velfærd for de irakiske borgere.
Frihed er en menneskeret. Men for hver gang de godt ti procent af verdens befolkning, der bruger cirka 90 procent af ressourcerne vil udbrede frihedens og velfærdens livsstil til en ny gruppe af mennesker på jorden, bliver det endnu mere presserende, at den rige verden tager hånd om de problemer, som velfærdens livsstil fører med sig.
Et af problemerne fra velfærdens skyggeside er kræft. Emnet tiltrak sig midt i krigen lidt opmærksomhed i sidste uge, da Kræftens Bekæmpelses årlige landsindsamling søndag formåede at lokke 23,5 millioner kroner op af lommen på danskerne til forskning og forebyggelse af kræft.
Smøger og for meget mad
I sidste uge offentliggjorde International Agency for Research on Cancer (IARC) under FNs sundhedsorganisation WHO rapporten ”World Cancer Report”. En rapport der tegner et klart billede af en verden, hvor antallet af nye kræfttilfælde risikerer at vokse fra 10 millioner i 2000 til 15 millioner i 2002.
Rapporten peger på, at op imod 100 millioner mennesker er døde af sygdomme relateret til rygning i løbet af det 20. århundrede. Halvdelen af de rygere, der regelmæssigt hengiver sig til lasten, dør af den. Og en fjerdel af rygerne vil dø tidligt, hvilket betyder mellem 35 og 69 år.
Faren ved rygning er selvfølgelig ingen nyhed. Men World Cancer Report peger på, at tendens i Østeuropa, de nyindustrialiserede lande samt udlandene går mod stadig flere rygere, der stater i en stadig yngre alder.
En anden ubehagelig side af velfærdens livsstil, er tendens til ekstrem fedme. Fedme spreder sig som en epidemi gennem den rige verden og videre i takt med udvikling og vækst.
Sundhedspolitisk mod?
Men World Cancer Report ligger også vægt på, at både rygning og fedme kan bekæmpes og dermed sænke antallet af nye årlige kræfttilfælde. I USA vedtager de lovgivende forsamlinger stadig flere steder rygeforbud som i New York, hvor det siden den sidste weekend i marts har været forbudt at ryge i stort set alle restauranter og barer.
I Danmark er de politiske partier næsten enige om, at borgerne selv kan og skal bestemme over deres sundhed, så vejen frem er ikke forbud. Det er derimod oplysning, rådgivning og offentlig støtte til rygestop kurser og lignende.
Denne beskyttelse af individets frihed synes næsten rørende i en tid, hvor tendensen mere hælder mod at stække borgernes frihed i terror bekæmpelsens navn. Skyldes det mangel på sundhedspolitisk mod eller politikernes egne rygevaner?
Links
WHOs pressemeddelelse om World Cancer Report
Kræftstatistik for alle verdens lande
International Agency for Research on Cancer
Krigen i Irak er endnu ikke fordi. Men de politiske ledere fra verdens rige lande er gået i gang med den detaljerede planlægning af, hvordan den vestlige verdens demokratiske livsstil kan overføres til Irak for at skabe udvikling og velfærd for de irakiske borgere.
Frihed er en menneskeret. Men for hver gang de godt ti procent af verdens befolkning, der bruger cirka 90 procent af ressourcerne vil udbrede frihedens og velfærdens livsstil til en ny gruppe af mennesker på jorden, bliver det endnu mere presserende, at den rige verden tager hånd om de problemer, som velfærdens livsstil fører med sig.
Et af problemerne fra velfærdens skyggeside er kræft. Emnet tiltrak sig midt i krigen lidt opmærksomhed i sidste uge, da Kræftens Bekæmpelses årlige landsindsamling søndag formåede at lokke 23,5 millioner kroner op af lommen på danskerne til forskning og forebyggelse af kræft.
Smøger og for meget mad
I sidste uge offentliggjorde International Agency for Research on Cancer (IARC) under FNs sundhedsorganisation WHO rapporten ”World Cancer Report”. En rapport der tegner et klart billede af en verden, hvor antallet af nye kræfttilfælde risikerer at vokse fra 10 millioner i 2000 til 15 millioner i 2002.
Rapporten peger på, at op imod 100 millioner mennesker er døde af sygdomme relateret til rygning i løbet af det 20. århundrede. Halvdelen af de rygere, der regelmæssigt hengiver sig til lasten, dør af den. Og en fjerdel af rygerne vil dø tidligt, hvilket betyder mellem 35 og 69 år.
Faren ved rygning er selvfølgelig ingen nyhed. Men World Cancer Report peger på, at tendens i Østeuropa, de nyindustrialiserede lande samt udlandene går mod stadig flere rygere, der stater i en stadig yngre alder.
En anden ubehagelig side af velfærdens livsstil, er tendens til ekstrem fedme. Fedme spreder sig som en epidemi gennem den rige verden og videre i takt med udvikling og vækst.
Sundhedspolitisk mod?
Men World Cancer Report ligger også vægt på, at både rygning og fedme kan bekæmpes og dermed sænke antallet af nye årlige kræfttilfælde. I USA vedtager de lovgivende forsamlinger stadig flere steder rygeforbud som i New York, hvor det siden den sidste weekend i marts har været forbudt at ryge i stort set alle restauranter og barer.
I Danmark er de politiske partier næsten enige om, at borgerne selv kan og skal bestemme over deres sundhed, så vejen frem er ikke forbud. Det er derimod oplysning, rådgivning og offentlig støtte til rygestop kurser og lignende.
Denne beskyttelse af individets frihed synes næsten rørende i en tid, hvor tendensen mere hælder mod at stække borgernes frihed i terror bekæmpelsens navn. Skyldes det mangel på sundhedspolitisk mod eller politikernes egne rygevaner?
Links
WHOs pressemeddelelse om World Cancer Report
Kræftstatistik for alle verdens lande
International Agency for Research on Cancer
Abonner på:
Opslag (Atom)