Søg i denne blog

16.11.05

Tid til eftertanke i S-ledelsen

Det første valg til de 98 nye kommuner blev en sejr til Socialdemokraterne. dr.dk: Nyheder: Politik: KV05: Socialdemokraterne det største kommunale parti En sejr i lokalpolitik, som står i kontrast til den modvind, som vi møder i de landspolitiske meningsmålinger. Den lokalpolitiske sejr bør give partiets ledelse anledning til grundige overvejelser.

Socialdemokraterne er godt og solidt funderet i de lokale partiforeninger, hvor der diskuteres og skabes masser af politik i det daglige arbejde. Partiets nye unge men relativt uerfarne ledelse ser desværre ud til i høj grad at basere sig på designer-politik af den slags som skabes i fokusgrupper og hos professionelle spindoktorer og markedsføringsfolk. I Roskilde fik vi sat et lokalt S-hold til kommunalvalget, som repræsenterer både erfaring, ungdom og solid repræsentation fra alle de tre gamle kommuner - det gav pote. dr.dk: Nyheder: Politik: KV05: Roskilde Kommune

S-ledelsen skal tilbage til rødderne - græsrødderne.

Ingen kommentarer: