Søg i denne blog

26.2.16

Tre pointer om digitalisering og gevinstrealisering

Gevinstrealisering var på dagsordenen til sidste møde i Dansk IT-netværket Offentlig Digitalisering Øst, som jeg har fornøjelsen af at facilitere. Annette Assentoft fra Peak Consulting Group  havde stykket programmet sammen og eksekverede det.



Der er især tre pointer, som jeg gerne vil dele fra dagen:

✔ Definitionen af en gevinst: Hvad er en gevinst overhovedet?

  • Gevinst er den målbare forbedring, som er resultatet af en forandring. 
  • Gevinst opfattes som en fordel for en eller flere interessenter. 
  • Gevinst bidrager til en eller flere af organisationens mål/strategier.


✔ Vigtigheden af at måle.                                                                                        

  • Uden målinger kan vi ikke definere og følge gevinsterne undervejs; ligesom det stort set også er umuligt at justere projektet undervejs og forbedre arbejdet.


✔ Den tredje pointe, der har givet mig stof til eftertanke oven på netværksmødet, handler om afslutning af projektet.

  • Hvornår slutter projektet? Eller rettere; pas på det ikke slutter for tidligt. 
  • Gevinstrealiseringen er afhængig af, at projektet følges og vurderes længe efter projektstøvet har lagt sig. 

Hvilket leder direkte til en af de centrale konklusioner - selvom den desværre ikke overrasker mig - i Gevinstrealiseringsurveyet som Peak Consulting Group og Dansk IT laver sammen:

Blot 40 procent af de adspurgte organisationer følger op på gevinstrealisering. Der er for få steder, hvor det er en del af chefens resultatkontrakt at følge op på gevinsterne af et it-projekt.

Gevinstrealisering er blot et af mange emner i netværket Offentlig Digitalisering Øst. Hvis du er interesseret, er du velkommen til at deltage i et prøvemøde. Du kan kontakte sim@dit.dk eller sende mig en mail jho@cbrain.com

1.2.16

Apple i Viborg og Microsoft på Horns Rev

Erhvervs- og Vækstminister Troels Lund Poulsen (V) er på vej med en planlov for udnyttelsen af den ikke ubetydelig del af Danmark, der er dækket af hav. Det var nyt for mig, da Mandag Morgen i dag skrev historien: https://www.mm.dk/vaeksteventyr-bunden-blaa-ocean

Spændende, men seriøst lidt langt ude i fremtiden med en planlov var min første indskydelse. Indtil jeg læste The Verges artikel om Microsofts test af datacentre under vand: http://www.theverge.com/2016/2/1/10883866/microsoft-underwater-data-centers

Så virker havplanloven i den grad som rettidig omhu, der skal på plads nu. 

Horns Rev kunne blive et kæmpe datahub med undervands-datacentre bygget op af undervandscontainere på samme måde som Microsoft har stor succs med at bygge datacentre på land. Datacentrene køles kvit og frit, energien til at drive dem kan leveres af havvindmøller og på sigt bølgeenergi. 

Samtidig løber nogle af de største kabler i internettets rygrad forbi lige i nærheden - på vejen fra Europa (den jyske vestkyst) til Nordamerika. Jeg er sikker på, at vi kunne få et par gode udviklingsprojekter på banen til at skabe de rigtige forbindelser her.

Big data here we come...